Mange havde troet at Benjamin Netanyahu hurtigt ville gøre comeback som premierminister efter sin valgsejr den 1. november. Men forhandlingerne om en ny regering er ikke gået så glat, som mange havde forventet.
Det har ført til en vis frustration i Netanyahus Likud-parti, som havde håbet på at sætte en ny regering på plads kort efter valgsejren.
En af hovedårsagerne til, at en ny regering endnu ikke er på plads, er, at den kontroversielle politiker Bezalel Smotrich fra det yderste højreparti Religious Zionism kræver at blive finansminister eller forsvarsminister i en ny koalition, skriver Times of Israel.
Likud, som er det klart største parti i den potentielle koalition, ønsker selv at beholde de to vigtige ministerposter. Ifølge israelske medier er Netanyahu personligt imod at udnævne Smotrich til forsvarsminister grundet hans manglende militærerfaring, hans kontroversielle planer og stærk internationale modstand mod udnævnelsen.
Netanyahu ønsker angiveligt, at hans partifælle og tidligere militærchef Yoav Gallant bliver den nye forsvarsminister. At Smotrich insisterer på at lede forsvarsministeriet har irriteret mange i Likud, som ser det som hovedårsagen til, at en ny regeringskoalition endnu ikke er på plads.
Heller ikke i Smotrichs egne rækker er situationen ideel. Ved valget stillede partierne Religiøs Zionisme, Otzma Yehudit og anti-LGBT-partiet Noam op i den fælles alliance, Religiøs Zionisme. Alliancen er nu splittet op i tre fraktioner igen, hvor Religiøs Zionisme har fået 7 mandater, Otzma Yehudit 6 mandater og Noam et mandat.
Splittelsen har betydet, at Smotrichs ikke længere har lige så gode kort på hånden, når han forsøger at forhandle positioner med Netanyahu.
Regeringsforhandlingerne er også blevet mere kompliceret af, at Religiøs Zionisme efter sigende kræver, at Netanyahu forpligter sig til at annektere dele af Judæa og Samaria (Vestbredden) som en del af koalitionsaftalen. En annektering vil skabe store gnidninger med palæstinenserne og vil føre til massiv kritik fra det internationale samfund, herunder USA.
Det ville også komplicere Netanyahus erklærede mål om at udvide Abraham-aftalerne og normalisere forholdet til flere store arabiske lande.
Den kontroversielle Itamar Ben-Gvir fra Otzma Yehudit har også truet med at trække sig fra koalitionen, hvis han ikke får gennembrud med sine krav.
Men også blandt Likuds øvrige alliancepartnere, de ultraortodokse partier, er der krav, som ikke er blevet imødekommet endnu. Leder af Shas-partiet, Aryeh Deri, vil heller ikke give efter for sit krav om at blive finansminister. Det er uklart, om Deri overhovedet kan blive minister, grundet tidligere domme for økonomiske forseelser.
Netanyahu, der har støtte fra 64 ud af 120 politikere i parlamentet, fik den 13. november det officielle mandat til at danne regering i Israel og har en deadline på 28 dage til at sammensætte en flertalskoalition. Lykkedes det ikke at danne en koalition inden for deadline, kan han ansøge om en forlængelse på 14 dage hos Israels præsident, Isaac Herzog.
