Før den nye israelske regering ble taget i ed 13. juni, holdt den nye premierminister Naftali Bennett en tale til nationalforsamlingen Knesset.
Bennett indledte talen med at takke afgående premierminister Benjamin Netanyahu for hans tjeneste for landet. Bennett takkede også Reuven Rivlin, som snart går af efter syv år som præsident.
Den nye premierminister beskrev den nye regering som et generationsskifte. “Hver generation har sine udfordringer, og uf af hver generation kommer der ledere som kan overvinde dem.”
De eksterne udfordringer vi har er store: det iranske atomprojekt, som bevæger sig mod et afgørende punkt, den igangværende krig mod terror, Israels omdømme i verden og den uretfærdige behandling landet udsættes for af internationale organisationer – det er alle store og komplekse opgaver, sagde Bennett.
Yamina leder sagde at han er “stolt over at sidde sammen med [i regering] folk som har helt andre synspunkter end han selv har”. Han advarede mod interne politiske konflikter i Israel som har forårsaget stor splittelse de seneste år.
Jeg ønsker at takke min ven, afgående udenrigsminister Yair Lapid, som viste nationalt ansvar, politisk generøsitet, og uden ham ville vi ikke have været her i dag, sagde Bennett. Lapid og Bennette har aftalt at dele premierministerperioden mellem sig, således at de hver får to år på posten.
Bennett sagde at den nye regerings arbejdsplan er “den mest detaljeret” i flere år. “Vi er kommet for at arbejde. For at fjerne barrierene, opløse køerne og sørge for at vores land bliver til det, det kan blive.”
Her er nogle af ændringerne som premierminister Bennett kom ind på:
Ansvaret for vuggestuer vil blive overført til Uddannelsesministeriet.
Det skal være lettere for ultraortodokse unge at komme i arbejde.
Følgende fire ministerier nedlægges med øjeblikkelig virkning: Digitale anliggender, Vand, Kommunalt fremme og Strategiske anliggender. Udenrigsministeriet vil undergå forandringer.
Regeringen har som mål at skaffe arbejdspladser til dem som blev arbejdsløse under Corona-krisen. I 2026 vil højteknologi stillinger udgøre 15 procent af arbejdsstyrken.
Derudover vil regeringen: “Fjerne overflødige reguleringer og frustrerende bureaukrati.”
Gøre livet lettere for selvstændigt erhvervsdrivende og enmandsvirksomheder, inklusiv økonomisk sikkerhedsnet ved arbejdsløshed.
Øge udbetalingerne pensionister til 70% af minimumslønnen (4.300 shekel for en fuldtidsstilling).
Åbne op for konkurrence i kosher-certificering og dermed reducerer madomkostningerne. (leveomkostningerne i Israel er steget voldsomt i senere år og betyder at lavtlønnede husholdninger har svære ved at leve i henhold til kostrådene).
Skabe “en passende balance mellem den juridiske, lovgivende og udøvende del af landets styrende organer”.
Etablere et sykehus og et universitet i Galilea.
Styrke investeringerne i det israelske forsvar (IDF). “Vores soldater fortjener det bedste og mest avanceret udstyr i verden.”
Opgradere Israels offentlige transportsystem.
“Vi vil styrke bygning af lokale samfund over hele Israles land.”
“Vi vil sikre Israels nationale interesser i Område C [i Judæa og Samaria] – og vi vil øge standarden af arbejdet efter mange udeladelsessynder på området.” (Område A og B er under de palæstinensiske myndigheders kontrol).
“Vi vil åbne et nyt kapitel i forholdet mellem staten Israel og landets arabiske indbyggere. Det arabiske samfund vil være repræsenteret i koalitionen med Mansour Abbas og hans parti.” Bennett påpegede at processen med at involvere det arabiske parti Ra’am blev startet af Benjamin Netanyahu. “Det var det rette at gøre. Vi forstår situationen og behovene i det arabiske samfund. Vi vil tage kampen op mod kriminalitet og vold, boligkrise og forskellene i uddannelse og infrastruktur.”
Regulere beduin-bosættelser i Negev.
Forberede sundhedssystemet i forhold til nye pandemier og andre udfordringer som kan komme i fremtiden.
Skrue op for boligbyggerier (der er akut mangel på boliger i Israel).
Styrke jødisk indvandring.
Styrke kontakten mellem Israel og diasporaen. “Vi vil vil være opmærksomme på vores brødre og søstre i verden, og vi vil bekæmpe bølgen af antisemitisme.”
“Vi vil sikre staten Israel, det jødiske folks nationalstat, som en jødisk og demokratisk stat.”
Fjerne barrierene som forhindre at ultra-ortodokse kan integreres på arbejdsmarkedet. Bygge boliger for ultraortodokse.
Etablere en offentlig granskning af Meron-tragedien.
Efter listen over regeringens mål bevægede premierminister Bennett sig over i udenrigspolitik. Han påpegede at Iran har “etableret terrorist udposter – fra Syrien, via Gaza og Libanon, og til Yemen. Fornyelse af atomaftalen med Iran er en fejl som endnu en gang vil give legitimitet til en af de mest diskriminerende og voldelige regimer i verden. Israel vil ikke tillade at Iran får atomvåben. Israel er ikke en del av aftalen, og vil bibeholde sin fulde frihed til at handle [for at forhindre Iran i at få atomvåben].”
Hvad angår konflikten med palæstinenserne sagde premierminister Bennett: “Sidste måned blev vi mindet om at konflikten med palæstinenserne fortsat er her. Vi må huske, og minde verden om, at vores fjender nægter at acceptere vores eksistens i landet Israel, og at det ikke er en konflikt over landområder. Vi har brug for en militær styrke, civil modstandsdygtighed, og en tro på at vi Kæmper for en retfærdig sag når konflikterne blusser op. Jeg håber våbenhvilen i Syd-Israel opretholdes. Men hvis Hamas igen vælger voldens vej mod Israels civilbefolkning, vil de møde en væg af jern.
Vold og terror er ikke et naturligt fænomen eller en skæbne som vi skal vænne os til at leve med. Palæstinenserne må tage ansvar for deres handlinger, og forstå at vold vil blive mødt med en kraftig respons. Når det er sagt, vil ro lede til økonomiske tiltag, som igen vil reducere friktion og konflikt.”
“Regeringen vil arbejde for at etablere og udvide fredsaftaler med arabiske stater, at øge regionalt samarbejde når det gælder økonomi, nyskabelse og kultur, og forstærke den direkte kontakt mellem folk i regionen, sådan som det for eksempel er mellem indbyggerne i Israel og Emiraterne,” sagde Bennett.
Israels nye premierminister takkede USAs præsident Joe Biden for hans støtte til Israel under Gazakrigen i maj (terrorgruppen Hamas angreb Israels civilbefolkning med mere end 4.300 raketter i løbet af 11 dage). Premierministeren takkede præsident Biden og for hans “langvarige forpligtelse til Israels sikkerhed”. Bennett citerede desuden præsident Bidens udtalelse i maj: – Indtil regionen anerkender Israel som en uafhængig jødisk stat, vil det ikke komme fred. Hvis vi har uenigheder [med USA], vil vi behandle dem med grundlæggende tillid og gensidig respekt, sagde Bennett.
Premierminister Bennett sluttede med en bøn til G_d: “at han må give mig visdom og forståelse til at lede staten Israel”.
