Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israel går til valg for fjerde gang i to år

En israelsk-arabisk kvinde bruger sin ret til at stemme ved en Jaffa-valgstation uden for Tel Aviv i 2013. (Foto: Israel-projektet)

Ved midnat blev den 23. Knesset officielt opløst, fristen for at godkende Israels budget for 2020 udløb og dermed skal de israelske vælgere til valgurnerne for fjerde gang i løbet af mindre end to år. I henhold til israelsk lov udskrives der automatisk valg 90 dage fra nu – dvs. 23. marts 2021, datoen kan ændres ved en Knesset-afstemning, skriver avisen Times of Israel.

Til trods for at partiet Kahol Lavan under ledelse af Benny Gantz, og Likud under ledelse af premierminister Benjamin Netanyahu, var rivaler under forrige valgkamp, besluttede de to partier at lægge forskellene til side for at etablere en koaltionsregering (læs mere HER på norsk), som kunne håndtere Corona-krisen og den svære økonomiske krise som Israel står i. På det tidspunkt havde Israel været igennem tre valg uden at få en levedygtig regering på plads.

Begge parter har beskyldt hinanden for at bryde sine forpligtelser i henhold til koalitionsaftalen indgået for syv måneder siden.

I modsætning til de seneste tre Knesset-valg hvor Netanyahus største rival var Gantz og hans midterparti Kahovl Lavan, er Netanyahus største udfordring ved det kommende valg den tidligere Likud-minister, Gideon Sa’ar som har formet det nye parti Nyt Håb. Partiet vil fjerne Netanyahu, og partileder Naftali Bennett fra det højre/ortodokse parti Yamina. Både Sa’ar og Bennett menes at føre en hårdere linje end Netanyahu i spørgsmål vedrørende palæstinenserne og bosættelserne. Læs MIFFs artikel: Han ændrer det politiske landskab. Gideon Sa’ars nye parti er dårlig nyt for Benjamin Netanyahu.

De står begge stærkt i meningsmålingerne. Det bliver således ikke en let opgave for Israels længst-siddende premierminister at forblive ved magten efter det kommende valg.

Naftali Bennett og flere andre på høyresiden i israelsk politikk er fornøyd med uttalelsene til Trump. (Foto: Ralph Alswang/Flickr)
Naftali Bennett bliver en af Netanyahus største udfordrere ved valget. Han står til højre for Netanyahu. (Foto: Ralph Alswang/Flickr)


Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!