Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Her underskriver de regeringsaftalen

Mandag den 20. april underskrev Benny Gantz og Benjamin Netanyahu aftalen om en samlingsregering. (Foto: Twitter)
Benny Gantz og Benjamin Netanyahu skal deles om premierministerposten.

Den 27. marts skrev MIFF at Benny Gantz og Benjamin Netanyahu var blevet enige om at danne en samlinsregering. Dermed ville over et år med politisk kaos og usikkerhed få en ende. Men underskrivelse af ​​aftalen mislykkedes og til sidst brød forhandlingerne sammen. Derefter så det ud til at Israel igen ville gå til et valg – det fjerde på lidt over et år.

Men mandag aften kom nyheden om at Gantz og Netanyahu nu har underskrevet en regeringsaftale. Israel får således endelig en regering på plads for første gang siden nyvalg blev annonceret i december 2018, skriver Times of Israel.

Netanyahu vil sidde som premierminister i de første 18 måneder af regeringen, hvorefter Gantz vil overtage premierministerposten. Gantz som er tidligere chef for det israelske forsvar (IDF), vil være forsvarsminister i de første 18 måneder.

I en fælles erklæring fra partierne Kahol Lavan og Likud blev partierne enige om en “national kriseregering” for at kunne håndtere Corona-krisen.

-Premierministeren mener at oprettelsen af ​​en samlingsregering i lyset af Corona-krisen er af national betydning, sagde en talsmand for Netanyahu.

-Vi forhindrede et fjerde valg. Vi ønsker at beskytte demokratiet. Vi vil bekæmpe Corona og beskytte alle israelske borgere. Vi har en national kriseregering, skriver Gantz, leder af partiet Kahol Lavan på Twitter.

Alle detaljer omkring samlingsregeringen er endnu ikke på plads.

MIFF har også tidligere skrevet om at Gantz har ofret sin politiske karriere for at få en samlingsregering på plads.





Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem