Den 7. december 2001, mens Anden Intifada raste, blev de palæstinensiske myndigheders (PA) afdøde præsident Yasser Arafat interviewet af Dan Perry, som arbejdede for nyhedsbureauet AP. «Arafat siger han vil tage et opgør med militante, beder om fred,» sådan lød overskriften dagen efter. I december 2001 havde Anden Intifada stået på i 15 måneder med bølge efter bølge bølge af selvmordsangreb. Fatah som kontrollerer PA tog ansvaret for mange af terrorangrebene, men Arafat hævdede at intifadaen var begyndt af sig selv – som en organisk protest. Det fik dog ikke Dan Perry til at tvivle, og han tog til Ramallah for at tale med Arafat.
Tyve år senere reflekterer Perry over mødet med Arafat i artiklen Et surrealistisk møde med Yasser Arafat.
Stephen M. Flatow, en amerikansk advokat fra New Jersey, har sammenholdt artiklen fra 2001 og artiklen fra 2021 og gjort nogle noen observationer som han mener viser hvordan AP beskyttede Arafat mod sig selv.
Perry spurgte om Arafat angrede over at han ikke havde gjort mere for at forhindre Anden Intifade i at bryde ud – især med tanke på at henved tusind palæstinensere blev dræbt under israelske modaktioner (I AP-artiklen fra 2001 står der 800 dræbte). Arafat svarede ikke på spørgsmålet, men hævdede at antallet af dræbte var 2.000. Tyve år senere skrev Perry at han protesterede – til ingen nytte. AP nævnte ikke i artiklen at Arafat fordoblede antallet af dræbte i forhold til de officielle dødstal.
Perry spurgte også Arafat om han angrede over ikke at tage imod premierminister Ehud Baraks tilbud om en palæstinensisk stat på over 90% af områderne. Svaret havde ifølge Perrys gengivelse 20 år senere været: «Vi har vores uafhængige stat!»
20 år senere fortæller Perry, at Arafats talsmand Nabil Aburdeineh sad bag sin leder og gjorde tegn til at journalisten skulle ignorere Arafats løgn om dødstal og påstanden om at palæstinenserne har deres egen stat. Nyhedsbureauet fulgte instrukserne.
Arafat løj altså om antallet af dræbte, han løj også om at palæstinenserne allerede havde deres egen stat – alligevel blev intet af det nævnt i APs sag fra 2001. I stedet skrev de at Arafat havde sagt at han «ikke ville vige fra en konfrontation med Hamas og Islamisk Jihad for at genvinde håbet om fred,» og at han «var klar til at vende tilbage til fredsforhandlinger når som helst».
Flatow mener sagen fra 2001 fremstår som en forfalskning, som et forsøg på at beskytte Arafat mod sig selv. Her 20 år senere løfter Perry sløret. Men alvorligere er at han og Associated Press førte den frie verden bag lyset mens Anden Intifada stod på. Både Israel og andre lande kunne have truffet bedre beslutninger hvis de havde vist hvad Arafat sagde.
Perry vidste at Arafat var en lokker som ikke talte sandt, alligevel undlod han at fortælle det til verden. Man må spørge hvorfor, slutter Flatow.
Dag Elgvin har bidraget til artiklen.
