Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Bruger palæstinensiske skattepenge på kompensation til palæstinensiske torturofre

52 palæstinensere har sagsøgt PA for den tortur de blev udsat for i fængsel. (Illustrationsfoto: Hossam el Hamalawy Flickr)
Israelsk ret har afgjort at palæstinensere udsat for tortur af de palæstinensiske myndigheder (PA) skal have erstatning.

Israel har konfiskeret over fem millioner kroner af de skattepenge de samler ind på vegne af de palæstinensiske myndigheder (PA), på vegne af tre palæstinensere som blev udsat for tortur efter PA havde anklaget dem for at samarbejde med Israel.

De tre modtagere er en del af en gruppe på 52 palæstinensere som tidligere har sagsøgt PA, efter de havde arresteret dem på anklager om at de var «israelske kollaboratører». De blev alle udsat for tortur af PA.

Sagsøgerne vandt retssagen mod PA i byretten i Jerusalem, men dommen blev anket. I november 2018 blev anken afvist af den israelske højesteret, som afgjorde at PA skulle kompensere hver sagsøger med omkring 920 kroner for hver dag de har været fængslet. Derudover skulle de have erstatning for den vold og tortur de var blevet udsat for under palæstinensisk fangeskab, skriver avisen Israel Hayom.

PA nægtede imidlertid at udbetale erstatningen som domstolen havde afgjort. Derfor frøs Israel PAs værdier i et forsøg på at presse dem til at udbetale erstatningen på i alt omkring 28,5 millioner kroner til de 52 torturofre.

Det er første gang Israel går så langt som at konfiskere skattepenge for at håndhæve en domstolsafgørelse. En af sagsøgerne får udbetalt omkring 1,3 millioner kroner, den anden får omkring 1,85 millioner kroner og den tredje får knap 2 millioner kroner.

Advokaterne Arie Arbus og Barak Kedem, som repræsenterede de 52 palæstinensere som sagsægte PA, er tilfredse med at deres klienter nu vil få erstatning.

– Vi lykønsker staten med indefrysning af PAs midler og for at de levere dem til vores klienter. Det er begyndelsen på en historisk oprejsning for grusomme handlinger udført af de palæstinensiske myndigheder, og vi håber at retten snart vil sørge for at flere millioner gives i kompensation for andre skader, siger de i en udtalelse.

Læs også:

I Gazastriben henrettes palæstinensere mistænkt for samarbejde med Israel.

PA nægter at tage imod store pengeoverførsler fra Israel.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem