Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

At tælle til ti vil ikke bringe fred til Mellemøsten

PA-præsident Mahmoud Abbas. (Foto: Skærmdump af video fra YouTube/Memri.org)
-Palæstinensiske-arabere er ikke små børn som går amok under "ulvetimen" og blot har brug for at falde til ro. De er arabiske nationalister og fromme muslimer som ser deres krig for at ødelægge Israel som en national og religiøs forpligtelse, siger Stephen M. Flatow.

Stephen M. Flatow, er advokat i New Jersey og far til Alisa Flatow som blev myrdet i et iransk-støttet palæstinensisk terrorangreb i 1995. Hans bog, En fars historie: Min kamp for retfærdighed mod iransk terror udkom for nylig.

Flatow kommer i Israel Hayom med sin analyse af hvad skal til for der kan komme fred mellem palæstinenserne og Israel.

Ifølge Flatow har en af hovedforfatterne bad Trumps fredsplan bedt de palæstinensiske-arabiske ledere “tælle til 10”, før de afviser planen. Det sker selvom han i flere år har observeret palæstinenserne og forhandlet med palæstinensiske embedsmænd. Alligevel mener han fred er mulig, hvis blot Mahmoud Abbas ville tage en dyb indånding.

Ifølge Faltow skrev den tidligere amerikanske udsending i Mellemøsten, Jason Greenblatt fornylig i Jerusalem Post til de palæstinensiske-arabiske ledere at de skulle “se fordelene ved at tælle til 10 før de ville komme med deres officielle reaktion på den foreslåede fredsplan.”

Bishara Bahbah er tidligere palæstinensisk forhandler. Bahbah var medforfatter af artiklen. Ifølge Faltow er det forståeligt hvorfor Bahbah kan lide planen. Fredsplanen vil give palæstinenserne en uafhængig palæstinensisk stat i tre fjerdedele af Judæa og Samaria, med hovedstad i en del af Jerusalem og en korridor til Hamas-staten i Gaza. Men ledelsen i de palæstinensiske myndigheder (PA) har åbenbart bestemt sig for at holde ud til den bitre ende og satse på at opnå en bedre aftale.

Faltow er bekymret over Trump-administrationens tilgang. Ifølge Faltow ligger Greenblatts appel til palæstinenserne om at “tælle til 10” på linje med FNs nylige erklæring af en højtstående amerikansk repræsentant, Cherith Norman Chalet:

-Når denne [Coronavirus] sygdom er forsvundet vil vi kunne pege på det samarbejde som vi ser nu, og sige, at dialog mellem israelerne og palæstinenserne er mulig. Vi vil kunne sige at gensidige og fordelagtige løsninger er mulige, sagde Chalet

PA “samarbejder” kun med Israel i det omfang det tjener deres interesser. Det samme gælder når PA-embedsmænd uden problemer tager til israelske hospitaler for at få medicinsk behandling. De har det fint med at udnytte Israels venlighed og drage fordel af jødisk-ledede innovationer. Men det har overhovedet ingen indflydelse på den uendelige palæstinensiske krig mod Israel.

Hvem husker ikke de israelske drivhuse som gik op i flammer i Gaza efter Israel trak sig ud af Gazastriben i 2005? Diplomater, kloge-hoveder og fredsaktivister insisterede på, at Israel skulle lade dem stå til palæstinenserne. Argumentet var at drivhusene var meget produktive og billige i drift. Indbyggerne i Gaza – som vi får fortalt er desperate, fattige og på randen af ​​sult ville sætte stor pris på den form for israelsk gestus, lød argumentet. I stedet for at tage drivhusene fra hinanden og tage dem med tilbage til Israel, lod man dem derfor blive. Så snart Israel forlod Gazastriben blev drivhusene brændt ned af palæstinenserne.

Ifølge Flatow er det ikke et enkeltstående tilfælde – sådan har det været i mere end et århundrede. De zionistiske pionerer som genopbyggede Israel i slutningen af ​​1800-tallet og begyndelsen af ​​1900’erne gav også araberne en hidtil uset modernisering og velstand.

For første gang havde araberne arbejde, rindende vand og elektricitet. For ikke at nævne tog, biler, køleskabe og telefoner. Arabere fra nærliggende områder strømmede ind i landet. De fik bedre boliger, mad og beskæftigelse. Alligevel bekrigede de jøderne.

Længe før Trump-planen var der mange andre planer. Amerikanske embedsmænd i det amerikanske udenrigsministerium kom med alle mulige formler for “fred”: Fastfrys bosættelser og palæstinenserne vil skabe fred, sagde de. Giv territorier tilbage og palæstinenserne vil skabe fred. Dennis Ross sagde at Israel skulle lade Hamas importere beton – den gestus ville bringe fred. David Makovsky sagde at Israel skulle lade 100.000 palæstinensere komme ind i landet dagligt – det ville bringe fred.

Sagt med Flatows ord: Sjovt nok har intet af det bragt fred med sig.

At tælle til 10 vil heller ikke bringe fred med sig, siger Faltow. De palæstinensiske-arabere er ikke små børn som går amok under “ulvetimen” og blot har brug for at falde til ro. De er arabiske nationalister og fromme muslimer som ser deres krig for at ødelægge Israel og dets indbyggere som en national og religiøs forpligtelse. Det kan ikke ændres ved bestikkelse, indrømmelser, fastfrysning af bosættelser eller drivhuse.

Ifølge Flatow er Greenblatt’s vedholdenhed beundringsværdig. Uanset hvor mange gange Abbas og andre PA-ledere har fordømt Trump-planen, tager Greenblatt ikke “nej” for et svar. Men på et tidspunkt må man se virkeligheden i øjnene, siger Flatow. Der er ikke håb om en meningsfuld fred uden en fuldstændig transformation af det palæstinensiske-arabiske samfund og deres holdninger. Det vil ikke ske snart og slet ikke ved at tælle til 10!, slutter Flatow.



Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem