Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

– Abbas er ansvarlig for voldsbølgen

Jared Kushner, arkitekten bag Trumps fredsplan, hilser på Israels premierminister Benjamin Netanyahu. (Foto: GPO / Flickr)
Jared Kushner mener den palæstinensiske præsident opildner til vold og terror.

Jared Kushner er den amerikanske præsident Donald Trumps svigersøn og hovedarkitekten bag Trump-administrationens fredsplan. Han mener den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas er ansvarlig for den bølge af vold vi har været vidne til i Israel og på Vestbredden for nylig, skriver Times of Israel.

Det har Kushner angiveligt sagt til journalister efter at have informeret medlemmerne af FNs sikkerhedsråd om fredsplanen, som kategorisk afvises af palæstinenserne.

-Han opfordrede palæstinenserne til raseri, allerede før han selv havde set planen.

Torsdag blev der udført tre terrorangreb mod Israel i løbet af 12 timer. Først blev tolv soldater såret, en af dem er i kritisk tilstand, da en terrorist kørte dem ned med vilje. Bilisten blev senere fundet og arresteret. Få timer senere blev en politibetjent skudt i armen i Den Gamle By i Jerusalem. Terroristen blev skudt og dræbt i en skududveksling.

I et tredje terrorangreb samme dag blev en gruppe mennesker skudt uden for Dolev-bosættelsen på Vestbredden. En soldat blev lettere såret i angrebet. Gerningsmændene stak af i en bil og er stadig på fri fod. Derudover er tre palæstinensere dræbt af israelske styrker som følge af optøjer.

Palæstinensiske ledere siger volden var et uundgåeligt resultat af det de mener er pro-israelske skævhed i planen, mens israelske embedsmænd mener de palæstinensiske myndigheder opfordrer deres egen befolkning til at gennemføre angreb.

PA-præsident Mahmoud Abbas har gentagne gange opfordret til optøjer. (Skærmbillede af video fra Youtube / Memri.org)

Israels premierminister Benjamin Netanyahu har angiveligt kontaktet præsident Abbas direkte og bedt ham om at stoppe opfordringerne til vold.

-Dette vil ikke hjælpe dig. Ikke knivangrebene, ikke bilangrebene, ikke snigskytterne og ikke opfordringerne til vold. Vi vil gøre alt hvad der er nødvendigt for at sikre vores sikkerhed, sikre vores grænser og garantere vores fremtid. Vi vil gøre det med eller uden dig, sagde Netanyahu efter sigende i sin appel.

Kushner mener at præsidenten i de palæstinensiske selvstyreområder har sat sig fast i et blindspor ved at afvise planen allerede før den blev offentliggjort.

-Jeg tror han var overrasket over hvor god planen var for det palæstinensiske folk, men han låste sig fast i en position allerede før planen kom ud og jeg ved ikke hvorfor han gjorde det, siger hovedarkitekten bag fredsplanen.

Trumps svigersøn siger videre at den palæstinensiske ledelse har en lang historie med at reagere på forskellige fredstilbud med opfordringer til vold.

-Jeg tror det internationale samfund er træt af denne opførsel, siger han.

Kushner præsenterede planen for FNs sikkerhedsråd torsdag den 6. februar. Han beskriver det to timer lange møde som “meget konstruktivt”.

I lighed med Trump siger han at denne plan kan være den sidste chance palæstinenserne får til at etablere deres egen stat. Han opfordrer den palæstinensiske ledelse til at stoppe volden og genoptage forhandlingerne.

Medicinsk personale på stedet hvor tolv soldater blev såret efter en påkørsel den 6. februar. (Foto: Magen David Adom)

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem