Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

– Letland glæder sig over ny erhvervsaftale med Israel

Letland ser frem til mere samarbejde med Israel. (Foto: jbdodane, 29. september 2018, lettiske flag i hovedstaden Riga, flickr)
- Omkring tusind israelske virksomheder opererer i EU og Storbritannien med omkring 30.000 medarbejdere. Det gensidige vækstpotentiale er stort, derfor forsøger mange lande at tiltrække israelske virksomheder og Letland står i spidsen.

Irina Rubinchik er leder af Letlands investerings- og udviklingsmyndighed på deres repræsentationskontor i Israel.

Her fortæller hun i Israel Hayom om nyt erhvervssamarbejde mellem de to lande:

I løbet af de seneste 20 år er Israel blevet en global højteknologisk nation. Ser vi eksempelvis på Ukraine før krigen, arbejdede omkring 20.000 ukrainere for israelske virksomheder i højtstående stillinger – et imponerende beskæftigelsesomfang.

På grund af økonomien i landet søger en del israelske virksomheder efter billigere udviklingsløsninger i udlandet – eksempelvis inden for HR, det er let at kommunikere og arbejde med uden de store kulturelle forskelle (i modsætning til eksempelvis Indien).

Omkring tusind israelske virksomheder opererer i EU og Storbritannien. Virksomhederne beskæftiger omkring 30.000 medarbejdere og det gensidige vækstpotentiale er stort. På nuværende tidspunkt forsøger mange lande at tiltrække israelske virksomheder og Letland står i spidsen.

På den ene side er gennemsnitslønnen i Letlands højteknologiske industri væsentligt lavere end i Israel. Lønniveauet ligger på omkring 2.500-3.000 euro om måneden (svarende til mellem omkring 18.500 til omkring 22.400 kr). Til sammenligning ligger gennemsnitslønnen i Letland på 1.300 euro (svarende til omkring 9.600 kr). På den anden side er den menneskelige kapital af meget høj kvalitet. Læg dertil, at Letland er medlem af EU og NATO’s forsvarsalliance, hvilket reducerer de sikkerhedsmæssige og økonomiske risici i forhold til nabolandet Ukraine, skriver Rubinchik.

I løbet af de seneste år har et boom i innovationsånden medvirket til en helt utrolig udvikling i Letland, inden for områder som droner, der tester og reparerer vindmøller, trådløs opladningsteknologi til elektriske scootere, fokus på kunstig intelligens og udvikling relateret til blockchain og et lovende økosystem inden for fintech.

Letland har også gjort fremskridt inden for uddannelsesteknologier. Uddannelsesteknologivirksomheden Edurio har udviklet en platform til at måle feedback og forbedre læreprocesser i skolerne, og virksomheden Anatomy Next udviklede software til at undervise i medicin og anatomi. Letland har omkring 60 højere uddannelsesinstitutioner, der uddanner specialister inden for flere forskningsområder. Mange af dem tilbyder deres veludstyrede laboratorier til test- og pilotformål.

Virksomheder i Letland er berettiget til at modtage finansiel støtte fra flere EU-finansieringsprogrammer, der styrker udviklingen inden for innovation og avanceret industri.

Der er også højteknologiske virksomheder og israelske startups med fokus på forskellige områder. Eksempelvis besluttede virksomheder som Sapiens og Blender at have deres udviklingscentre, tjenester og datterselskaber i Letland og operere fra Letland som deres foretrukken base og dermed kunne komme ind på det europæiske og internationale marked.

I juni 2023 underskrev Israel Innovation Authority en samarbejdsaftale med Investment and Development Authority of Latvia (LIAA). Aftalen vil give iværksættere, forskere og organisationer fra begge lande mulighed for at skabe samarbejder inden for forskning, kommercialisering af innovation og samarbejde omkring udfordringer som klima, grøn energi, sundhed, bioteknologi og andre områder, hvor Letland og Israel har gensidige interesser.

Letland og Israel vil offentliggøre udbud om indsendelse af fælles forslag til fælles finansierede projekter. Aftalen vil åbne op for nye muligheder for aktører i de israelske og lettiske økosystemer til at bygge virksomheder sammen og deltage i særlige programmer med EU-midler, såsom Eureka eller Horizon og andre, hvor kompatible partnerskaber er en forudsætning for en vellykket ansøgning og adgang til betydelige budgetter.

For et par måneder siden åbnede Letlands investerings- og udviklingsmyndighed, der opererer under det lettiske økonomiministerium, et permanent repræsentationskontor i Israel, som arbejder målrettet på at fremme økonomiske relationer mellem landene med særligt fokus på innovation.

Virkeligheden vi lever i og de økonomiske begrænsninger, der er for israelske og internationale virksomheder, åbner døren for interessante muligheder med nye lande med et stort vækstpotentiale. Historien har vist, at i krisetider ogmrecession, kommer de mest interessante forbindelser og produkter fra virksomheder, der tænker ud af boksen.

.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem