Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Største økonomiske nedgang i 40 år

Skyskraberne i Tel Aviv er blevet symbol på Israels økonomiske vækst. Nu er landets økonomi hårdt ramt.
Recessionen har ramt Israel med fuld styrke.

Corona-krisen har skabt enorm arbejdsløshed i Israel og landets bruttonationalprodukt (BNP) er faldet med 28,7%. Forbruget per indbygger er faldet med 44,2% i andet kvartal af 2020, skriver Israel Hayom.

Læs også MIFFs artikel om den seneste rapport fra det israelske finansministerium her.

Recessionen har ramt Israel med fuld styrke – landet oplever nu det værste økonomiske resultat i mere end 40 år. Ses der alene på tallene for andet kvartal, viser de det største fald i BNP siden staten Israels oprettelse.

I sidste halvdel af 2019 voksede økonomien med 3,4%, i år derimod faldt økonomien med 10,1% i første halvdel af 2020. Det private forbrug per indbygger faldt med 44,2% og fødevareproduktionen faldt med 33,4%.

Israels økonomi, som regnes for at være en af verdens mest stabile, måtte bremse aktiviteten ned til 15%, efter store dele af den private og offentlig sektor tidligt i marts blev lukket ned i et forsøg på at bremse Corona-spredningen.

Selv om store dele af økonomien er åbnet op igen efter nedlukningen, ligger arbejdsløsheden fortsat på 26%, mod blot 4% før Corona-krisen.

Regeringen har indført flere redningspakker for at hjælpe økonomien på benene igen, men effekten vil først være synlig i tredje kvartal.

Israel er langt fra det eneste land, hvis økonomi er hårdt ramt som følge af Corona-krisen. Data offentliggjort for nylig af Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling viser at den britiske økonomi faldt med 59,8% i andet kvartal, Canadas økonomi faldt med 40%, Tysklands økonomi faldt med 34,7% og USAs økonomi faldt med 32,9%.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem