I takt med Israel lukker mere ned lurer stigende økonomisk usikkerhed

Israelsk økonomi forventes at gå tilbage mellem 6,2% og 8,3% i 2020, ifølge seneste OECD-rapport. Den høje arbejdsløshed kan blive største hindring for landets vej ud af krisen, frygter eksperter.

Corona-krisen har kastet rekord mange israelere ud i arbejdsløshed. (Foto: @JComm_NewsFeeds)



Før du læser videre, vil vi gerne takke dig som er medlem af MIFF og gør det muligt for os at drive denne hjemmeside. Hvis du ikke er medlem endnu, vil vi gerne invitere dig til at betale kontingent for 2021 nu. Så giver vi dig resten af ​​år 2020 gratis.

Regeringen besluttede mandag at indføre flere begrænsninger for at holde Corona udbruddet nede. Antallet af gæster på restauranter, bedende i synagoger, reducering af antal passagerer i offentlig transport, forhøjelse af bøden for ikke at gå med maske til 500 shekel (svarende til omkring 1000 kr), lukning af festlokaler, teatre, koncerter, kulturelle arrangementer, svømmehaler, fitnesscentre, barer og natklubber, skriver avisen Times of Israel.

Israel er “et skridt væk fra et total nedlukning”, sagde premierminister Benjamin Netanyahu til kabinetsmedlemmer under seneste Corona-møde. Selvom den nuværende nedlukning ikke er lige så gennemgribende som den var under første Corona-bølge, er det et stort stort skridt tilbage og de økonomiske konsekvenser for israelsk økonomi er uoverskuelige.

Corona-krisen er også blevet en økonomisk-krise og i takt med virksomheder og butikker bukker under for de røde tal på bundlinjen, efterlades flere millioner mennesker uden job. Økonomer og politikere er mest bekymrende over de arbejdsløse i alderen 18-35, skriver avisen Times of Israel.

Baseret på tidligere kriser, frygter de at unge arbejdsløse mænd og kvinder får svært ved at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet igen og risikerer at havne i langvarrig arbejdsløshed og ender med at lande i meget lavt betalte jobs.

– At give unge mennesker færdigheder og værktøjer til at finde et job er ikke kun godt for deres egne udsigter og selvværd, det er også godt for økonomisk vækst, social samhørighed og velvære. Derfor skal investering i ungdommen være en politisk prioritet verden over, sagde OECDs generalsekretær Angel Gurría i en rapport om de unge og vejen ud af Corona-krisen.

Bekymring over stigende arbejdsløshed
Selvom de nye begrænsninger ikke er så gennemgribende som under den tidligere nedlukning er jobcentrene i Israel under voldsomt pres. Før Corona-krisen lå arbejdsløsheden i Israel under 4%, nu ligger den ifølge seneste data fra arbejdsformidlingen på 20,9%. I tal betyder det at 847.207 israelere er arbejdsløse, 584.819 af dem er sendt på ferie uden løn – de ved ikke hvornår eller om de overhovedet vil kunne vende tilbage til deres arbejde.

Siden den 19. april da der igen blev lukket gradvist op for israelsk økonomi, er 385.020 israelere vendt tilbage til at arbejde, ifølge de seneste tal. Men det er bekymrende at der mellem 2. juli og 5. juli var flere nye arbejdsløse som stillede sig i arbejdsløsheds-køen end der var vent tilbage til at arbejde. 466 israelere meddelte at de var kommet i arbejde, mens 850 personer blev registreret som arbejdsløse, viser de seneste tal.

Seneste OCD-rapport tegner dystert billede af israelsk økonomi
Israelsk økonomi forventes at gå tilbage mellem 6,2% og 8,3% i 2020 – afhængigt af om anden Corona-bølge kommer i år eller senere, ifølge OECD-rapport publiceret i juni. Den høje arbejdsløshed kan blive den største hindring for Israels vej ud af krisen, frygter eksperter.

Næsten 1 ud af 10 jobs som arbejdstagere under 30 år havde i udviklede lande blev ”ødelagt” under krisen, viser OECD-rapporten. De var stort set alle deltids- eller midlertidige job i de brancher mest påvirket af Corona-krisen: restauranter, barer, cateringfirmaer, hoteller, fritid og turisme.

Den aktuelle krise kommer efter europæiske lande som Spanien, Grækenland og Irland så antallet af beskæftigede unge halveret mellem 2007 og 2014 – det var i høj grad de unge som mærkede de sociale og økonomiske konsekvenser af finanskrisen i 2008. Antallet af arbejdsløse unge steg med 20% i perioden, hvilket efterlod en ud af otte personer i alderen 18-25 år i fattigdom, ifølge OECD-rapporten.

Mange af de unge, der mistede deres job efter den økonomiske krise i 2008 kom aldrig tilbage på arbejdsmarkedet på en ordentlig måde – også efter økonomierne var kommet sig. I OECD er beskæftigelsesfrekvensen for unge stagneret siden 2010 og er stadig under niveauet før 2008, ifølge rapporten.

Cirka 40 millioner unge mennesker i OECD-lande, svarende til 15% af dem i alderen 15-29 år er såkaldte NEET’s. Det vil sige at de ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller i gang med en erhvervsuddannelse. To tredjedele af dem er ikke engang på udkig efter arbejde. Op mod 40% af alle unge oplever en periode med inaktivitet eller arbejdsløshed i løbet af en fireårsperiode. For omkring halvdelen af dem vil perioden vare et år eller mere og det kan føre til “modløshed og ekskludering”, ifølge rapporten.

– At være arbejdsløs i en ung alder kan have langvarige og ‘gennemgribende konsekvenser’ i forhold til karrierevalg og fremtidig indkomst. Unge med en historie med arbejdsløshed har færre karriereudviklingsmuligheder, lavere lønniveau, dårligere udsigter til bedre job og i sidste ende lavere pensioner. De økonomiske eftervirkninger af pandemien forværrer sårbarheden hos de unge på arbejdsmarkedet, da de med større sandsynlighed vil arbejde under dårligere ansættelsesforhold – eksempelvis midlertidigt eller deltidsarbejde og med dertil større risiko for at miste både job og indkomst, ifølge OECD-rapporten.

I Israel har Corona-krisen betydet at et stigende antal unge op til 34-års alderen har meldt sig ledige på arbejdsformidlingen. Ifølge deres tal er antallet af unge registreret hos dem steget fra 41,7% før krisen til de nuværende 47,6%.

Rapporten publiceret 30. juni viste også at siden der blev åbnet op igen for israelsk økonomi i april, var det blot 20% af arbejdsstyrken op til 24 år som var vendt tilbage til arbejdet ved udgangen af maj. Tallet for andre aldersgrupper ligger på mellem 22% og 25%.

Krisen har ikke kun ramt unge israelere hårdt, den har også forværret en generel tendens. Tal fra OECD i 2018 viser, at Israels andel af NEET’s var 13,3%, hvilket er lidt højere end OECD-gennemsnittet på 13%, det er dog lavere end antallet i Italien, Spanien, Grækenland og Frankrig.

Samtidigt med beskæftigelses-niveauet i alle aldersgrupper steg i Israel i årene 2012 – 2017, var arbejdsløsheden blandt dem i alderen 18-34 år stadig den højeste af alle aldersgrupper ved udgangen af ​​2017, viser arbejdsformidlingens tal.

De unge ”bliver i stigende grad koblet fra arbejdsmarkedet” og udvikler ikke ”de enkle daglige færdigheder”, der er nødvendige for at passe ind i arbejdsmarkedet, siger Yaniv Bar som er forskningsøkonom hos Bank Leumi. De færdigheder kan være lige så grundlæggende som at lære at bruge IT-programmer eller de sociale færdigheder som en arbejdsplads kræver.

Forskning blandt europæiske unge har vist at jo mere de færdigheder eroderes, jo sværere vil de unge have ved at finde en vej ind på arbejdsmarkedet, siger Bar.

– Hvis der ikke tages øjeblikkelige skridt for at gøre noget ved det er bekymringen at et mønster, der ligner det set i Europa i kølvandet på 2008-krisen og vil ske i Israel. Det kan betyde vi vil se arbejdsløshedstal, der er meget højere end dem vi så før krisen, siger Bar.

Højere arbejdsløshedstal vil betyde “et tab af fremtidige skatteindtægter for staten”, siger Bar og den økonomiske byrde ved at skulle støtte flere arbejdsløse med tilskud og ydelser vil ligge på regeringens skuldre.

– At være ung og inaktiv kan føre til risikabel opførsel – eksempelvis stofmisbrug og alkoholisme. Omkostninger som regeringen vil være nødt til at bære, siger Bar.

Det israelske arbejdsmarked er væsentlig forskellig fra andre OECD-lande på to punkter, ifølge rapporten fra den israelske arbejdsformidling.

Aftjening af værnepligt i den israelske hær (IDF) udsætter de unges introduktion til arbejdsmarkedet. “Uden aftjening i IDF ville vi se mange flere nye arbejdsløse”, står der i rapporten.

De unge som melder sig arbejdsløse nu kommer sandsynligvis fra samfund fritaget for obligatorisk militærtjeneste. Eksempelvis arabiske unge, ultra-ortodokse jøder eller unger med lav socioøkonomisk status, som enten ikke har været i hæren eller ikke har afsluttet deres militærtjeneste, står der i rapporten.

Israelske unge har lavere færdigheder sammenlignet med deres jævnaldrende i andre OECD-lande, viser tidligere internationale undersøgelser. Det vil sandsynligvis gøre det endnu sværere for dem at vende tilbage på arbejdsmarkedet.

Regeringen bør tilbyde erhvervsuddannelses-programmer og omskolingsprogrammer for de hundredtusindvis af arbejdsløse, enten direkte eller via deres tidligere arbejdsgivere, siger Daphna Aviram Nitzan, direktør ved tænketanken Center for Governance and Economy ved Israel Democracy Institute.

Arbejdsgivere bør blive opmuntret til at genansætte de medarbejdere, de har sendt hjem på ferie uden løn på ubestemt tid. Arbejdsgiverne bør få statstilskud til at omskole dem til jobs, som de faktisk har brug for bliver besat og staten bør tilbyde fuldt finansierede kurser til basale færdigheder, der er essentielle på arbejdsmarkedet, siger Nitzan.

Som en del af en redningspakken på 100 mia. shekel i kampen mod den økonomiske krise, har regeringen bevilget 200 mio. shekel til erhvervsuddannelses-programmer. Men næsten ingen penge er blevet brugt på det endnu, siger Bar.

Som en del af 2020-budgettet støver finansministeriet nu en eksisterende arbejdsplan af med en arbejdsplan for 2030. Men virkeligheden på jorden er meget anderledes i dag end da planen blev nedfældet. Dengang lå arbejdsløsheden på et rekord lavt niveau og ministeriet har endnu ikke defineret, hvad budgettet for erhvervsuddannelses-planerne skal være, rapporterede den finansielle avis The Marker mandag.

– Vi mener det er yderst vigtigt at de unge vender tilbage på arbejdsmarkedet og derfor har vi godkendt udbetaling af tilskud til arbejdsgiverne til at ansætte, udtalte finansministeriet til Times of Israel

Israel står nu midt i anden Corona-bølge med daglige nye rekorder på antal smittede. Det har ført til at regeringen nu har besluttet igen at indføre vidtrækkende begrænsninger.

I skrivende stund er 338 personer døde af Corona og over 31.000 er smittet. Indtil videre er de unge stort set sluppet for de svære sundhedsmæssige konsekvenser af pandemien, men de betaler en høj økonomisk pris for Corona-krisen.

Hvis man ikke imødekommer denne aldersgruppes særlige behov, vil det “påvirke deres fremtid på arbejdsmarkedet”, skriver arbejdsformidlingen i deres rapport.

– At vende tilbage til arbejdet vil påvirke re-integrationen af ​​unge arbejdstagere i samfundet og på arbejdsmarkedet. Dem som kommer ind i ledigheds-køen og ender i langtidsledighed, kan ende med at være væk fra arbejdsmarkedet i meget lang tid. Det er ikke nok at få dem tilbage på arbejde – der er også behov for at styrke deres færdigheder. Kun en god blanding af at få dem tilbage på arbejde på den ene side og give dem færdigheder på den anden side, vil give de unge mulighed for at overleve krisen og være parate til at klare de skiftende behov på arbejdsmarkedet og arbejdspladsen, står der i arbejdsformidlingens rapport.

Tidligere artikelIsrael har udnævnt første beduinske ambassadør
Næste artikel“Palæstina er vores land, og jøderne er vores hunde”
Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

Gi en gave til MIFFs arbeid for Israel

Belastes neste mobilregning

Hjertelig takk for din støtte!

Belastes neste mobilregning

Gi gave til bankkonto 78770654539 dersom du ønsker skattefradrag

Avatar
Rika Greenberg (født 1969 i København) har en BA i hebraisk og mellemøstlige forhold samt en kandidatgrad i strategisk kommunikation. Derudover er hun uddannet i klassisk kunst og grafisk design. Rika har bred international erfaring fra fx reklamebranchen, medicinalbranchen og internationale vikrsomheder. Hun er vokset op i Israel, men bosatte sig igen i Danmark som voksen, hvor hendes to nu voksne børn også er født. Fra 1. feb. 2019 er Rika Greenberg blevet ansat i en 80% stilling som marketingsansvarlig og journalist i MIFF Danmark.
Bliv fast giver for MIFF Danmark med sms
Send FASTMIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et fast månedligt beløb på 100 kroner på din mobilregning + alm. sms-takst). For opsigelse: Send FASTMIFF STOP til 1245. Udbyder: Med Israel for fred, Muldvad 7, 2800 Kongens Lyngby, tlf. 93 87 86 74
Giv en gave til MIFF Danmark  med sms
Send MIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et engangsbeløb på 200 kroner på din næste mobilregning + alm. sms-takst)