Den populære israelske ferieby Eilat ved Rødehavet er økonomisk hårdt ramt af Corona-krisen. På et normalt år besøger omkring 2,5 millioner turister byen som ligger i det sydlige Israel, kilet ned mellem Jordan og Egypten. Som et resultat af Corona og de lukkede grænser er byen helt tom, skriver Times of Israel.
Normalt er de 12.000 hotel-senge i byen fyldt op hele året. Nu står de tomme. Lior Mucznik som er direktør på tre af byens hoteller, estimerer at de mister op mod titusindvis millioner shekel hver måned pandemien varer.
De fleste af Eilats 67.000 indbyggere arbejder i turistindustrien. Nu er 75% af dem arbejdsløse. Byen har modtaget statsstøtte, men borgmester Meir Yitzhak Halevi mener at støtten hidtil blot har været “et lille plaster på et stort sår”.
I alt er over en million israelere ledige og arbejdsløsheden ligger nu på 25%.
Grundet fald i antal nye Corona-tilfælde er de israelske myndigheder begyndt at lette lidt på restriktionerne, og flere virksomheder har fået lov til at åbne igen. Ikke desto mindre hjælper det ikke på den nuværende økonomiske situation i Eilat.
De lokale myndigheder i Eilat ønsker at de centrale myndigheder skal fremlægge en redningspakke som specifikt er rettet mod byen ved Det Røde Hav.
-Jeg har boet her i 32 år og har aldrig set noget lignende. Det er som om en bombe er blevet smidt ned over byen, siger Eilat-beboer Josef Gez (54).
Som denne video, der viser stenbukke som har indtaget de tomme gader i byen:
Ibex were seen at Almog (Coral) Beach in Eilat.
— ~Jachnun Supremacist~ נפתלי בן מתתיהו (@JachnunEmpire) March 27, 2020
Video taken by the Society for the Protection of Nature in Israel. pic.twitter.com/LWmmhZjxzD