Det israelske finansministerium anslår at Corona krisen vil koste den israelske økonomi over 12 mia. dollars. Israelsk industri er næsten helt stoppet i forsøget på at begrænse spredningen, hvilket betyder at den økonomiske vækst forsvinder.
Israels bruttonationalprodukt forventes at falde med 6.6 mia. dollars som et resultat af landets bestræbelser på at begrænse spredningen af Corona, ifølge finansministeriets cheføkonom Shira Greenberg, skriver Times of Israel.
Derudover forventes det at globale begivenheder relateret til Corona vil koste israelske virksomheder yderligere 5.3 mia. dollars i tab.
Mandag pålagde den israelske regering virksomheder med mere end 10 ansatte at skære ned på deres personale med 70 procent. Også i den offentlige sektor må der kun være minimal bemanding.
De øgede begrænsninger kom efter at sundhedsministeriet foreslog en total lukning af landet. Finansministeriet derimod, er stærk modstander af at lukke alle virksomheder ned.
Israelske myndigheder arbejder på en redningspakke for at redde virksomheder der kæmper økonomisk som følge af kampen mod Corona spredning. Luftfartssektoren, hotelbranchen og resten af turistbranchen er hårdt ramt.
Israel har forbudt forsamlinger på mere end 10 mennesker, lukket skoler, tvunget alle som kommer til landet i 14-dages karantæne, lukket alle indkøbscentre, restauranter og caféer i et forsøg på at begrænse Corona spredning.
304 mennesker er indtil videre smittet med Corona i Israel. Tilstanden hos fire af dem er alvorlig, mens tilstanden er moderat hos 11 personer. 284 personer har mildere symptomer.
For ikke at bryde forbuddet mod forsamlinger mere end 10 personer har mange brugt kreative metoder til for eksempel at afholde et bryllup:
A wedding in Jerusalem under #Coronavirus. 🇮🇱💃
— Hananya Naftali (@HananyaNaftali) March 16, 2020
Since it's forbidden to have a gathering of 10 or more people, and it's required to take safe space from one another, Israelis found a creative way to celebrate the wedding. Mazal Tov! #Israel pic.twitter.com/5wohqKlTLR