Efter Benjamin Netanyahu mandag den 21. oktober mislykkedes med at danne en regering, frygter mange, at Israel er på vej mod et tredje Knesset-valg. Til at begynde med får rivalen Benny Gantz mulighed for at forsøge at danne en regering, men indtil videre ser det ikke ud til, han er i stand til at samle et nødvendigt flertal bag sig.
Hvis Gantz ikke kan danne en regering, vil de israelske vælgere være nødt til at gå til stmmeurnerne igen – for tredje gang siden april måned. Ifølge Manufacturer Association of Israel, der repræsenterer al offentlig og privat industri i landet, vil tre efter hinanden følgende valg koste over 12 mia shekel (ca. 24 mia. kr.). Til sammenligning udgør det danske forsvarsministerie samlede bevillinger for 2019 23,6 mia. kr..
I den pris er også medregnet et lokalvalg afholdt for halvandet år siden.
Årsagen til, at prisen er så høj, er, at valgdagen er en helligdag i Israel. Virksomheder skal således enten forblive lukket på valgdagen eller betale medarbejderne 200% af deres normale løn. Derudover kommer udgifterne fra partiernes valgkampagner, der finansieres af staten, og udgifterne til at arrangere selve valget.
Siden Knesset blev opløst og det nye valg blev annonceret i december 2018, har Israel kun haft en overgangsregering. Som et resultat heraf er den økonomiske politik sat på pause, mens landets gæld og udgifter er steget. Indtil en ny regering er på plads, skal en overgangsregering arbejde inden for rammerne af statsbudgettet for 2019, skriver Yediot Ahronoth.
Det verdenskendte kreditvurderingsbureau Moody’s advarer om, at Israels udfordringer med at danne en regeringsskoalition kan have negativ indflydelse på landets kreditvurdering.
