Premierminister Benjamin Netanyahu meddelte mandag aften, at han ikke kan danne regering efter næsten fire ugers forsøg. Netanyahu har derfor givet mandatet til at danne en regering retur til præsident Reuven Rivlin. Netanyahus 28-dages frist til at danne regering udløber onsdag, skriver Times of Israel.
Præsident Rivlin forventes tirsdag formiddag at give mandatet videre til Kahol Lavans leder Benny Gantz i håb om, at han kan samle en regering som kan få et Knesset-flertal. Kahol Lavan har meddelt, at de er fast besluttet på at opbygge en “liberal samlingsregering, ledet af Benny Gantz, som folket i Israel stemte for.”
Gantz har nu 28 dage til at danne regering. Hvis han mislykkes, har ethvert Knesset-medlem 21 dage til at få et Knesset-flertal til at danne regering. Hvis det ikke lykkes, vil et nyt valg automatisk blive udskrevet – et tredje valg inden for ét år efter valget i april og september i år.
I slutningen af maj, efter forgæves at havde forsøgt at oprette en koalition i seks uger, indkaldte Netanyahu til nyvalg i stedet for at give Gantz mulighed for det. Netanyahus returnering af mandatet til præsident Rivlin kom efter gentagne løfter fra Likud om, at Netanyahu ikke ville opløse Knesset igen uden at lade sin politiske rival forsøge at få et flertal.
I et videoklip meddelte Netanyahu, at han havde arbejdet “uophørligt” i de sidste 26 dage for at danne en “bred national samlingsregering”, sammen med Likud-partiets religiøse allierede og Kahol Lavan, men at Gantz ikke ville samarbejde om konstruktive forhandlinger.
”Siden jeg modtog mandatet, har jeg arbejdet uophørligt både offentligt og bag kulisserne for at etablere en bred, national samlingsregering. Det er, hvad folket ønsker. Det er også hvad Israel har brug for i lyset af sikkerhedsudfordringerne, der vokser for hver dag, for hver time,” sagde Netanyahu.
”Jeg gjorde alt for at bringe Benny Gantz til forhandlingsbordet. Hver indsats for at etablere en bred national samlingsregering, enhver indsats for at forhindre endnu et valg,” sagde han. ”Desværre afviste han gang på gang. Han nægtede simpelthen.”
Yair Lapid, som er nr. 2 i Kahol Lavan, sagde i en erkæring at: ”Bibi [Netanyahu] mislykkedes igen,”
”Tiden for politisk spin er forbi,” sagde Kahol Lavan i en erklæring. ”Nu er det tid til handling.”
I en erklæring fra præsidentens kontor meddeles det, at præsident Rivlin har modtaget Netanyahus anmodning om at returnere mandatet.
Af præsidentens erklæring fremgår det, at generaldirektøren for præsidentens bopæl vil informere de politiske ledere om, at Rivlin agter at give Gantz mandatet til at forsøge, at danne regering.
Netanyahu fik mandatet til at danne regering af præsident Rivlin, på baggrund af hans pagt med de højreorienterede og ultra-ortodokse partier. Netanyahu fik mulighed for at forhandle en blok bestående af 55 Knesset-medlemmer efter valget d. 17 september, hvor Likud fik 32 mandater, Shas 9 mandater, United Torah-judaism 7 mandater og Yamina 7 mandater. Gantz leder en blok bestående af 54 Knesset-medlemmer fra centrum, venstre og arabiske partier: Kahol Lavan 33 mandater, Labor-Gesher 6 mandater, Demokratisk lejr 5 mandater og 10 Knesset-medlemmer fra den hovedsageligt arabiske Fælles Listen (de 10 arabiske Knesset-medlemmer i den gruppe ville ikke tilslutte sig en Gantz-ledet koalition, mens tre andre Knesset-medlemmer fra Fælles Listen ikke støttede nogen af kandidaterne.)
Avigdor Libermans Yisrael Beytenu partiet holder magtbalancen mellem de Netanyahu- og Gantz ledede blokke med otte mandater, og har opfordret til en sekulær samlingsregering bestående af Likud, Kahol Lavan og Libermans eget parti. Men Netanyahu har nægtet at opgive sine ultra-ortodokse partnere Shas og United Torah Judaism. Og Gantz har hidtil nægtet at samarbejde med Likud, så længe Netanyahu står over for en mulig anklage i tre korruptionssager.
Rivlin har foreslået en samlingsregering, hvor magten ville blive ligeligt delt, og Netanyahu og Gantz hver især skulle tjene to år som premierminister. Rivlin antydede, men præciserede ikke, hvorvidt Netanyahu ville tage en åben orlov, hvis/når han tiltales i en eller flere af de sager, som han står anklaget for. I henhold til den af Rivlin fastlagte ordning ville Gantz, som ”midlertidig premierminister” i et sådant scenarie, nyde alle rettighederne som premierminister.
Men de to partier har været ude af stand til blandt andet at blive enige om, hvem der først ville være premierminister under en sådan ordning.
Anklagemyndighederne sagde i sidste uge, at de håbede på at nå en endelig beslutning om, hvorvidt de ville anklage premierministeren ved udgangen af året og muligvis i løbet af næste måned.