Search
Max Gustav Zeuthen (15), erhvervspraktikant i MIFF Danmark fortæller hvorfor han støtter Israel. (Foto: Max Zeuthen)

Vær demokrat i sind, vær demokrat i praksis: Støt Mellemøstens eneste demokrati

Næste gang du spørger mig, hvorfor jeg støtter Israel, så spørg dig selv, hvorfor du ikke gør.

Jeg er 15 år, går i 9. klasse og er MIFF’s praktikant i denne uge – her er hvorfor jeg støtter Israel:

”Hvorfor støtter du Israel?”, bliver jeg ofte spurgt. Hvorfor ville jeg gå så langt som at støtte et land, som mellem 2006-2012 har fået 48 FN-resolutioner smasket i hovedet? Hvorfor ville jeg støtte en såkaldt apartheidstat, en stat hvor der drives koncentrationslejr i Gazastriben eller en stat, hvor man ”stjæler” land?

Havde vi levet i en verden, hvor fakta trumfede det at være faktaresistent, ville det at spørge, hvorfor man støttede Israel svare til at ville vide, hvorfor man støttede et land med demokratiske værdier, ligestilling, en fri presse eller retten til suverænitet over sit eget land. Vi ville sukke indvendigt, når vi hørte folks absurde påstande om, at Israel skulle være en apartheid stat, eller at Gaza skulle være en koncentrationslejr. Desværre må vi forholde os til realiteten. Man er mere tilbøjelig, i for eksempel FN, til at anklage Israel for usandheder end til eksempelvis at holde lande som Kina til ansvar for at fornægte én milliard mennesker basale frihedsrettigheder. Vi ved desværre også, at FN’s syn på Israel smitter af på andre folks opfattelse af landet, da FN har et ry som en pålidelig kilde. Derfor må jeg tage arbejdshandskerne på og hamre mine fingre i tasterne for at forklare, hvorfor jeg som ung støtter Israel, og hvorfor man i min optik burde støtte staten. Både hvis man er ung og voksen.

Først og fremmest er Israel det eneste demokrati i Mellemøsten. Der er fri presse i Israel, kvinder og mænd er ligestillet og LGBT- folk har ret til fuld beskyttelse fra staten. Der er fuld religionsfrihed, uafhængige domstole og folk har altid ret til en advokat, hvis de anklages for kriminalitet. 1/5 af Israels befolkning er arabere. De nyder de samme rettigheder og har ret til den samme beskyttelse, som en jødisk israeler ville have. Der er et arabisk parti repræsenteret i Knesset (Fælles Listen) og George Karra er en arabisk højesteretsdommer i det israelske retssystem. Selv på de små lavpraktiske planer er arabere og jøder i staten Israel fuldt ligestillet. De har adgang til de samme busser, går på de samme veje, og det er ikke ualmindeligt, at en israelsk jøde har en arabisk muslim som nabo. Vi kan altså nu krølle de papirtynde argumenter sammen, i forhold til at Israel skulle være en apartheidstat, og smide dem i skraldespanden. At anklage Israel for at praktisere apartheid, er ikke kun en stor fornærmelse mod det land i Mellemøsten, hvor eksempelvis religiøse minoriteter nyder flest rettigheder. Det er også en stor fornærmelse mod Sydafrikas sorte befolkning, som måtte gå gennem rigtig apartheid, da det underminerer, hvilke forfærdeligheder de måtte gennemleve.

Derudover støtter jeg Israel, fordi de har vist størst vilje til at danne en fredsaftale og en to-statsløsning. Israel har mindst fem gange tilbudt palæstinenserne en stat. For eksempel i 2008, hvor Ehud Olmert (den tidligere israelske præmiereminister), tilbød at give 94% af Vestbredden tilbage og Østjerusalem som palæstinensisk hovedstad. Mahmood Abbas (de palæstinensiske myndigheders præsident, afslog aftalen). Så hvis folk bruger argumentet om besættelse på Vestbredden som fortsættelse af, at man ikke burde støtte Israel, burde man først og fremmest huske på, at Israel flere gange har tilbudt at give landet tilbage til palæstinenserne, og at Israel desuden trak sig ud af Gaza i 2005 i håb om fred (terrorgruppen Hamas overtog magten i Gaza i 2007).

Det burde også understreges, at alle former for militære offensiver har været for at forsvare Israels suverænitet og sikkerhed. Israel har ligeså lidt interesse i krig, som Danmark har. Det kan afspejles i de mange fredsaftaler, Israel har forsøgt at indgå med palæstinenserne. Sidst men ikke mindst er Israel en værdifuld handelspartner for vestlige lande og en stor producent af eksempelvis medicin. Israel bidrager altså til vores velfærd og velvære i dagligdagen.

Man kan spørge sig selv, om man ville støtte en palæstinensisk regering (jeg vil gerne understrege, at jeg på ingen måde kritiserer den palæstinensiske befolkning, religion eller kultur, men blot deres regering). Terrorgruppen Hamas styrer Gaza og anerkender ikke Israels ret til at eksistere (terrorgruppen er blandt andet på EU og USA’s terrorliste) og Fatah på Vestbredden, som bliver beskyldt for at være en dybt korrupt organisation. Hamas bruger Gazas indbyggere som menneskeskjold mod israelske forsvarsangreb, de har i årevis affyret flere tusind raketter mod israelske byer og kibbutzim i Syd-Israel, og det er bevist, at de graver terrortuneller fra Gaza ind i Israel for at begå terrorangreb mod israelere. Der er ingen demokratiske rettigheder, LGBT-folk er på ingen måde beskyttet, og ligestilling er ikke en realitet. Støtter man den palæstinensiske regering, vælger man altså i min optik at støtte et styre, der er direkte til skade for palæstinenserne (en gruppe mennesker, der ligeså meget som den israelske befolkning ønsker fred).

Så næste gang du spørger mig, hvorfor jeg støtter Israel, så spørg dig selv, hvorfor du ikke gør…




Se også mit klip fra Københavns gader, hvor jeg spurgte tilfældige forbipasserende hvad de synes om Israel – se klippet på YouTube:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 12.900 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp