Hvis du var teenager i 80’erne, kender du Boy George og hans band Culture Club.
Boy George er verdenskendt for sin originale sang, tøj og make-up-stil.
Men han er også Israel-ven og han lægger ikke skjul på det. Både før og efter 7. oktober-massakren mod Israel i 2023. Boy, der voksede op i en irsk-katolsk familie, står fast på sin støtte til Israel og det jødiske folk.
Tidligere på året udtalte han ved et Eurovision-arrangement i London: – Forventer folk, at jeg, der altid har stået fast på mine principper, vender ryggen til mine jødiske venner? Det vil aldrig ske.
Også Israel-boykot bevægelsen (BDS), har forsøgt at lægge pres på Boy. Men i modsætning til mange andre kunstnere har Boy også trodset dem og sunget for sine mange fans i Tel Aviv, skriver Ynet.
Boy står fast på at være Israel-ven
For få dage siden udgav han sangen Vi Vil Danse Igen, til minde om ofrene af den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Den 7. oktober 2023 stormede flere tusind Hamas– og andre terrorgrupper fra Gaza ind i Israel, hvor de gik til angreb mod forsvarsløse børn, kvinder, ældre og mænd. Over 1200 blev voldtaget, myrdet og kidnappet. Boy forstår at Israel aldrig vil komme sig over massakren – derfor viser han sin støtte.
Boy har allerede betalt en høj pris for at være Israel-ven. Senest har han trukket sig fra musicalen Jesus Christ Superstar. Hvor han skulle have spillet rollen som kong Herodes.
Hans manager fortæller at Boy traf beslutningen med et tungt hjerte og at han er ked af det på vegne af sine fans, der allerede havde købt billetter.
Videre siger hans manager, at Boy altid har stået ved sine personlige overbevisninger.
I sangen har Boy fokus på de unge massakre-ofre, der deltog i Nova-festival, hvor terroristerne voldtog, myrdede og kidnappede dem til Gaza.
I sangen synger Boy:
I kalder det folkedrab
Jeg kalder det krig
Når man bliver angrebet
Er det det, hæren er til for
Blev det grimt?
Det kan du tro, det gør
Når jeg ved, at I vil dræbe hver eneste af os
I nævner aldrig 7. oktober
Unge piger voldtaget op mod træer
Brutalt myrdet
For den forbrydelse at danse
I fordømmer jøderne
Med selektiv hukommelse
Musikere, der holder flag og bræger som får
Propaganda drevet af internettet virker så svag
Men tro mig, vi vil danse igen
Og der vil ikke være nogen krig
Men hvis I nogensinde er i tvivl
Så står jeg på jødernes side
Jeg er ikke modig, jeg er bare et menneske
Boy slutter sangen på hebraisk:
I kalder det folkedrab
Jeg kalder det krig
Når de kommer for at dræbe jer
Efter udgivelsen blev Boy angrebet på sociale medier.
Her er hans svar på X: – Det er ligegyldigt, hvad jeg mener, eller hvad I mener. Hvornår går det op for jer, at I intet gør! Det er en fucking joke. Jeg bliver endda uvenner med mine jødiske venner. Vanviddet kender ingen grænser.
Lyt til We Will Dance Again her:
I sangen synger Boy både på engelsk og hebraisk:
Her forsvarer Boy jøderne mens publikum er stille:
Er du Boy-fan?
Skriv JA/NEJ i kommentarfeltet.







