I årevis har Israel forgæves advaret om, at Irans missiler også vil kunne nå Europa.
I snart 4 uger har Iran og Hizbollah, der er det iranske regimes terror-håndlanger, bombet israelske byer.
I weekenden blev byerne Dimona og Arad udsat for alvorlige missilangreb fra Iran. Iran har også ramt flere israelske byer med klyngebomber, der er internationalt forbudt.
Selvom Israel har et tætmasket missilforsvar og gør alt for at beskytte sine indbyggere mod krig og terror, er flere iranske og Hizbollah-missiler sluppet igennem. Hvert eneste missilangreb forårsager fysiske, psykiske og materielle skader i Israel.
Vesten forstår ikke Mellemøsten
Desværre forstår Danmark og vesten ikke spillereglerne i Mellemøsten og derfor får du ofte ikke den rette viden om regionen via de danske medier.
Amit Segal, der er en af Israels dygtigste analytikere, rammer i den forbindelse plet. her er noget af det som han skrev i Wall Street Journal om 7. oktober-massakren, der fik Israel til at ændre sin militære taktik og hvordan det spiller ind i den igangværende krig mod det iranske regime: – De nye regler gælder også i den igangværende operation lanceret i lørdags. Den jødiske stat kan ikke acceptere eksistensen af produktionsfaciliteter og tusindvis af ballistiske missiler i Iran, hvor hver affyring sender halvdelen af Israel i beskyttelsesrum og truer med masseofre. Israel kan ikke leve med, at det iranske regime, der fortsat finansierer Israels største fjender med mere end en milliard dollars om året.
Er piben ved at få en anden lyd?
Det er interessant at følge med i hvad de danske medier skriver om den igangværende krig med Iran. Siden den iranske revolution i 1979, har regimet haft som erklæret mål at udslette Israel og det jødiske folk med alle midler. Udover at true Israel med atomkrig, har det iranske regime har pumpet milliarder i lommerne på terrorgrupper som Hamas i Gaza, Hizbollah iLibanon og Houthierne i Yemen, der også truer Israels eksistens.For få dage siden udtalte den israelske oppositionsleder Yair Lapid sig tilNRK om krigen mod Iran: – Det er en krig med moralsk klarhed. Det er en retfærdig og eksistentiel krig. Alternativet er at sidde og vente, indtil Israel forsvinder i en atomsky. Vi ønsker ikke at sidde og vente på det, så vi startede en rigtig krig med de rigtige partnere, sagde Lapid til NRK.
I fredags forsøgte Iran at angribe den britisk-amerikanske militærbase Diego Garcia, der ligger i Det Indiske Ocean – flere hundrede km fra Iran.
Missilerne formåede ikke at ramme basen, skriver DR.
Eyal Zamir, der er generalstabschef i Israels forsvarshær,advarer: – De pågældende missiler er ikke beregnet til at ramme Israel. Deres rækkevidde strækker sig til Europas hovedstæder – Berlin, Paris og Rom er alle inden for direkte trusselsrækkevidde.
Institute for the Study of War har delt en oversigt, der viser de iranske missilers rækkevidde.
Oversigten viser, at Iran potentielt vil kunne ramme både Danmark og andre europæiske lande.
Om truslen mod Danmark siger Karsten Marrup, der er chef for luft- og rum operationer på Forsvarsakademiet: – Det betyder, at vi må sætte vores lid til, at hvis iranerne vil os det ondt, kan vores Nato-missilforsvar håndtere det.
Irans missil kapacitet har både overrasket den danske ekspert og tænketanken Center for Strategic and International Studies, der indtil for få uger siden ikke regnede med, at de iranske missiler kunne nå længere end 2.000 km.
Karsten Marrup tilføjer: – Det er bemærkelsesværdigt, at tænketanken, der følger med i det her, tager så grueligt fejl. Det er jo langt hen af vejen den, vi alle sammen lægger os op ad.
I mange år lød vurderingen fra mange, at de iranske missiler ikke kunne ramme mål længere væk end 2.000 km, skriver DR.
Om Irans forsøg på at angribe den britisk-amerikanske militærbase Diego Garcia i Det Indiske Ocean, siger Helle Malmvig, der forsker i international politik i Mellemøsten ved DIIS: – Jeg ser det som en slags advarsel. Som en måde at sige, at de godt kan nå længere, og et signal til europæerne om at passe på med at lade sig inddrage.
Ifølge DR mener de britiske myndigheder ikke, at Iran vil kunne nå Europa.
Mark Rutte, der er Natos generalsekretær, deler ikke Storbritanniens holdning og tilføjer: – Det, vi ved med sikkerhed, er, at de er meget tæt på at have den kapacitet. Om det er tilfældet med den britiske base, Diego Garcia, vurderer vi stadig.
Ifølge Helle Malmvig skal Israels advarsel tages med et gran salt. Hun tilføjer: – Både Israel og USA har en interesse i at tale angrebet op og fremhæve europæiske byer. Vi står et sted, hvor Trump gerne vil have, at Europa skal involvere sig, så det er også en måde at sige, at Europa hurtigt kan blive en del af krigen.
I USA har præsident Trump understreget behovet for at Nato-landene tager aktiv del i kampen for at åbne Hormuzstrædet som Iran siden primo marts har holdt lukket. Men Europa, inkl. udenrigsminister Løkke Rasmussen har stort set vendt ryggen til.
I mellemtiden har Danmark og 19 andre lande ændret mening og vil nu gerne gøre deres til at åbne strædet igen.
Men Peter Viggo Jakobsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, giver ikke meget for deres kovending. Til Politiken sagde han, at deres erklæring var “en gang ævlebævle”.
Ifølge Helle Malmvig, er det ikke til at vide om eller hvilke konsekvenser erklæringen vil få. Hun tilføjer: – Det kommer an på, hvad den indebærer, og det er det, vi ikke ved. Lige nu er det så uldent og åbent og et forsøg på at sende et signal til Trump.
