Tirsdag bombede Israels forsvarshær (IDF) et hemmeligt underjordisk anlæg i udkanten af Teheran, hvortil Iran menes at have flyttet en stor del af sit atomprogram efter tolv dages krigen i 2025, skriver Times of Israel.
Under tolv dages-krigen angreb Israel og USA flere iranske atomanlæg, alligevel fortsatte det iranske regime sit militære atomprogram.
Det fortalte Effie Defrin, der er IDF’s talsmand under en pressekonference tirsdag aften: – De har fortsat arbejdet med at udvikle de komponenter, der er nødvendige til atomvåben. Derudover har de flyttet infrastruktur til et underjordisk anlæg.
Siden tolvdages-krigen har IDF overvåget iranske atomforskeres aktiviteter og dermed lokaliseret det hemmelige anlæg.
Det iranske regime, der har som mål at udslette Israel, benægter at ville udvikle atomvåben som de siger kun skal tjene fredelige formål.
Men Iran har beriget uran til 60% renhed, hvilket ikke tjener et civilt formål.
Enhver, der har beriget uran til så høj en renhed, har gjort det for at udvikle atomvåben.
Det iranske regime har også forhindret internationale inspektører i at inspicere deres atomanlæg og har desuden også udvidet deres ballistiske missilprogram.







