Israel vil snart stå overfor et valg: Enten kan de, efter bedste evne, bruge raketter og bomber til at ødelægge Irans atominstallationer, eller leve med at Iran i fremtiden vil have atomvåben, skriver den kendte historiker Benny Morris i en kommentar i den israelske avis Ha’aretz.
«Desværre er det de eneste to muligheder – der er ingen andre alternativer. USA, som har militære kapaciteter der er meget større end dem Israel har, vil ikke gøre arbejdet hverken for os, for sig selv eller resten af verden. De har ikke gjort det som var nødvendigt de seneste årtier, ikke under præsident Bill Clinton, George W. Bush eller Barack Obama», skriver den israelske historiker.
USA gjorde det heller ikke under Donald Trump og Morris mener under alle omstændigheder ikke at USA vil gøre det under nuværende præsident Biden. Ligesom sine forgængere besidder præsident Biden ikke det der kræves, skriver historikeren.
«Ifølge flere eksperter er Iran omkring en måned fra at have tilstrækkeligt beriget uran til at kunne producere atombombe – læs HER. Herefter vil Iran akkumulere mere og mere uran beriget med 60%, mens de fokuserer på at udvikle atomsprænghoveder til sine missiler. Når det er klaret vil Iran hurtigt kunne øge sit lager af uranium med 90% renhed, som der kræves for at kunne udvikle en atombombe».
Det er dog ikke USAs fejl, skriver historikeren, og fortsætter:
«Sandheden er at Israels ledere i løbet af de to seneste årtier ikke har handlet så meget anderledes. Trods ordbrugen (Iran skal aldrig have atomvåben – læs HER) under ledelse af Ehud Barak, Ehud Olmert, Ariel Sharon og Benjamin Netanyahu, var der ingen af dem som tog tyren ved hornene og handlede realistisk mod truslen fra det iranske atomprogram og bogstaveligt talt pulveriseriserede Irans atomanlæg», skriver Morris, som også tidligere har advaret mod at lade Iran få atomvåben – læs HER.
Israel har flere gange formået at bremse Irans atomprogram, med sabotageaktioner og attentater. Israel formåede også at overbevise Obama-administrationen om at indføre strenge sanktioner mod det iranske regime, under truslen om at et israelsk angreb mod Iran var nært forestående.
«Men inderst inde vidste alle israelske ledere, inklusiv Sharon og Netanyahu, at attentater, små eksplosioner og økonomiske sanktioner ikke ville stoppe Irans atomprogram. Alle afstod fra at sætte luftforsvaret ind og angribe Irans atominstallationer. Måske var de usikre på luftforsvarets evner, måske var de bange for hvad der ville ske – også hvis angrebet ville lykkes. Det spiller egentlig ikke en rolle. Faktum er at i dag er Iran tættere på atomvåben end de nogensinde har været», skriver Morris.
Morris mener at situationen minder om 1930’erne, da vesten valgte ikke at gennemføre et forebyggende angreb mod et ekspansionistisk Japan eller Tyskland.
«Den bitre sandhed er at Israel kun har to frygtelig valgmuligheder: Enten bombe eller tie stille og leve med at Iran har kernefysisk våben».
Israel har de seneste år brugt milliarder af kroner på de mest moderne jagerfly som F-35, på højteknologiske bomber og tankfly som muliggør luftangreb mod Iran. Men hvad er konsekvensen? Israel bombede en syrisk atomreaktor i Deir el-Zour i 2009 uden at syrerne angreb Israel, men det er urealistisk at Iran ikke vil reagere på israelsk angreb mod deres atomprogram.
«Iran vil sandsynligvis angribe Israel med ballistiske missiler og droner. De vil også begå terror mod israelske og jødiske mål i verden og de ville slippe terrororganisationen Hizbollah løs med deres 150.000 raketter i Syd-Libanon. Iran vil sikkert også kunne terrorgrupperne Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad i Gaza til at angribe Israel. Det vil fører til regulær krig i Mellemøsten som vil betyder at Israel vil være tvunget til at gå ind dybt ind i Libanon og måske også Gaza», skriver Morris.
Det andet alternativ er lige så skræmmende som det første; Israel accepterer og “lever” med at Iran får atomvåben.
«Et Iran med atomvåben, ledet af barbariske religiøse fanatikere i fremtiden vil kunne gamble med atomangreb mod Israel – og stole på at Allah beskytter dem fra et israelsk atomsvar. Irans «moderate» præsident, 1989-1997, Ali Akbar Hashemi Rafsanjani, definerede en gang Israel som en «én-bombe-stat». Med andre ord mente han at én atombombe, mod Tel Aviv, ville være nok til at fjerne Det tredje tempel fra jordens overflade», skriver historikeren.
Men selv hvis Iran ikke angriber Israel med atombombe, vil Israel skulle leve under en konstant trussel om at blive angrebet af atombombe. Det vil både være psykologisk terror mod indbyggerne i Israel og svække Israels position i regionen. Iranske atomvåben vil desuden opmuntrer Irans allierede og støttespillere til at angribe Israel og andre af Irans fjender – eksempelvis Saudi-Arabien, fordi Israel vil være forhindret i at slå hårdt tilbage.
Derudover vil et Iran med atomvåben kraftigt svække Israels økonomi. Udgifterne til det israelske forsvar vil være enorme, det samme vil udgifterne til eksempelvis beskyttelsesrum som kan modstå strålingen fra atombomber, hvilket vil føre til at udenlandske investorer ikke vil investerer i Israel. Det vil også betyde at mange ikke vil flytte til Israel af frygt for atomangreb. Derudover vil de iranske atomvåben fører til atomvåbenkapløb iranske i regionen, hvor Saudi-Arabien, Tyrkiet, Egypten og andre også vil have atomvåben.
«Tiden er ved at rende ud – Israels deadline for at vælge mellem pest eller kolera (forebyggende angreb eller at leve i skyggen af Iran med atomvåben nærmer sig)», afslutter Morris.
Hvad ville der ske hvis Israel blev angrebet af atombombe? Læs et muligt scenarie nedenfor:
