Siden 7. oktober-massakren mod Israel i 2023, er hadet mod Israel og jøder eksploderet i Danmark. Nu kaster den største danske undersøgelse lys over, hvor svært det er at leve et jødisk liv i vores lille land.
Institut for Menneskerettigheder har netop offentliggjort den største undersøgelse af, hvordan jødisk liv har det i Danmark. Undersøgelsen er meget trist læsning og viser blandt andet, at et overvældende flertal af de danske jøder skjuler deres identitet for at undgå chikane. Du kan læse mere om undersøgelsen her.
Undersøgelsen viser, at vores jødiske minoritet lever i skyggen af et massivt sikkerhedsapparat, herunder bevæbnet militær, politi, sikkerhedsvagter og mange andre nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Alt i alt er vores lille jødiske minoritet, der har været en loyal og positiv del af vores samfund i mere end 400 år, begrænset i sin mulighed for at leve et jødisk liv i Danmark.
Unge jøder overvejer at forlade Danmark
Ina Rosen, der er forperson for Det Jødiske Samfund i Danmark siger om undersøgelsen: – Undersøgelsen taler sit tydelige sprog, som desværre ikke overrasker os. Og jeg kan sagtens forstå, hvis man bliver nedslået af at læse om det. Men vi må holde fast i, at vi nu har fået dokumentation for noget, som de fleste af os allerede har følt og mærket i lang tid. Og at der er en stor politisk vilje til at handle på det, og vi står organisatorisk stærkt. Vi har en bredere politisk opbakning end nogensinde, og først og fremmest finder flere og flere jøder sammen om at skabe et trygt fællesskab og styrke os som gruppe.
Hun fortsætter: – Det er især de unge, der rammes hårdest. 40 procent af de 18-39-årige har overvejet at forlade Danmark. Vi har heldigvis set, at mange unge søger mod jødiske fællesskaber i Danmark, fordi de søger et trygt og inkluderende rum for jøder. Det kan vi tilbyde – men kun et stykke hen ad vejen og primært i København. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi, at kommende generationer vælger at leve deres liv andre steder. Vi har mere end 400 års dansk-jødisk historie, og vi vil gerne have, at det kun er de første 400 år – ikke begyndelsen på enden. For vi mener – i al beskedenhed – at det har været en god og frugtbar historie for både Danmark og den jødiske minoritet.
Jødisk mor i desperat opråb: Jeg kan ikke mere!
Antisemitismen i Danmark er blevet så slem, at den jødiske mor føler sig nødsaget til at råbe op på vegne af sine og andre jødiske børn, der lever i skyggen af had og trusler. At moderen ser sig nødsaget til at være anonym for at MIFF kan bringe hendes hjerteskærende historie, fortæller mere end noget andet, hvor slemt det står til i Danmark.
Her er moderens desperate råb om hjælp:
JEG KAN IKKE RUMME MERE!! JEG HAR FÅET NOK!!!
Jeg er stolt af, hvem jeg er og hvad jeg kommer fra! Det gør jeg alt hvad jeg kan for, at mine børn også vokser op og er. Det skal de være!
Og at de dagligt skal hilse på stærkt bevæbnet politi når de kommer i vuggestue og skole, det er desværre præmissen vi har valgt at leve med. Sørgeligt nok. Men sådan må vi leve, hvis vi ønsker bare snerten af at leve et nogenlunde jødisk liv i Danmark, skriver moderen
Men nu er min grænse MERE end nået, og jeg synes vi i forvejen skal sluge mange kameler i disse tider.
På søndag skulle min dreng på 9 år spille en fodboldturnering i Brønshøj. Turneringen skulle spilles samme sted som klubbens hold med drenge på 10-12 år skulle spille en kamp. Tidligere i dag blev klubben så kontaktet af den arrangerende klub, som beklageligt opfordrede os til at blive væk. Årsagen var, at der var muslimske stemmer og kræfter i den arrangerende klub, som havde fundet ud af, at det var en jødisk (IKKE israelsk) klub, der skulle spilles imod og derfor påtænkte at afholde en pro-palestinænsisk demonstration. HVORFOR???
Jeg er dybt chokeret, ked af det og raser af vrede!! jeg ved, at jeg langt fra er den eneste, der har frygtet, at vi en dag ville stå i denne situation. Og det er nu en realitet. Hvad bilder I jer ind?! Hvad har vores fodbolddrenge med konflikten at gøre? Er vi virkelig kommet dertil, hvor børn ikke kan spille en fodboldkamp uden at pro-palæstinensiske kræfter skal ødelægge legen mellem børn? Er vi virkelig kommet derud, hvor man skal skjule hvem man er eller hvilken klub man spiller for, da det kan få negative konsekvenser?!
Er det virkelig den verden og det land, mine børn skal vokse op i? I skulle skamme jer!!!
Jeg håber i dén grad at flere nu indser, at ALLE bør og skal tale højt om den uhyggelige drejning vores samfund er ved at tage. Det kan ikke være rigtigt, at vi er vidne til det forfald, der sker for øjnene af os. Vi har et fælles ansvar for at passe på hinanden! Slutter den jødiske mor.
Fuld turbo på MIFF’s arbejde i Danmark fra Israel
I kender mig som daglig leder for MIFF i Danmark, men I kender ikke min historie.
At være israelsk-jøde i Danmark er blevet umuligt og eksplosiv antisemitisme tvang mig til at holde meget lav profil i mit eget land, men nu kan jeg endelig vise hvem jeg er.
Jeg halv dansk wienerbrød – halv israelsk falafel. Eksplosiv antisemitisme og Israel-had kombineret med manglende dansk politisk vilje til at tage fat om roden til problemet, har tvunget mig til at vælge mellem mine identiteter. Flere danske-jøder har allerede forladt Danmark og den 16. september 2025, blev det min tur. Kun MIFF og mine allernærmeste vidste, at jeg havde pakket mit liv ned i en kuffert og udskiftet min københavner tilværelse med et lille værelse i Be’er Sheva.
I snart 7 år har jeg lagt alle mine kræfter i MIFF’s arbejde for Israel og det jødiske folk. For mig er MIFF meget mere end et arbejde – MIFF er mit kald i livet og fra Israel vil jeg sætte fuld turbo på vores arbejde i Danmark. Alt det som dansk antisemitisme og Israel-had satte en stopper for, vil jeg opbygge fra Israel. MIFF har som mål at skabe en større forståelse for Israel og det jødiske folk og med jeres støtte, kan vi opbygge en organisation, der har så stærk en stemme, at ingen vil kunne ignorere os. MIFF startede arbejdet i Norge i 1978 og i dag er vi også i Danmark, Island, Sverige og i de tysktalende lande. Med over 18.000 medlemmer, er vi allerede den største politisk- og reiligiøs neutrale pro-Israel i Europa. Med jeres støtte er der ingen grænser for, hvor stærk en stemme vi kan give Israel. Derfor er din støtte til MIFF den bedste gave, du kan give mig. Uanset om du vil hjælpe os ved at læse, kommentere eller dele vores artikler og opslag, om du vil give en hånd med under vores arrangementer eller om du vil melde dig, din familie og venner ind som medlemmer eller give en gave til at styrke Israel, vil det gøre en stor forskel for vores arbejde for Israel.