Beile Grünbaum er investeringsrådgiver og tidligere erhvervsjournalist, her er hendes debatindlæg i Netavisen Pio, den 26. maj 2025, efter partiet Frie Grønne vedtog en resolution om at Israel bør opløses som stat:
I går, søndag, vedtog partiet Frie Grønne en resolution om at Israel bør opløses som stat.
Selvom Frie Grønne ikke er valgt ind i hverken kommunalbestyrelser eller Folketing, bør man ikke bare trække på skuldrene over, at et parti der var på stemmesedlen til det seneste folketingsvalg kommer med en sådan melding.
For at erklære, at Israel bør opløses – uden at anerkende konsekvensen for de seks millioner jøder, der bor der – er ikke bare en kontroversiel politisk udtalelse.
Det er en afvisning af eksistens, historie og sikkerhed for et helt folk.
Man kan sagtens kritisere Israels regering, politik, endda besættelsen – uden at gå så langt.
Men at tale om nedlæggelse af hele staten uden nogen ansvarlig plan for dem, der bor der, er ikke et politisk forslag.
Det er en udslettelse.
Jeg er rystet over Frie Grønnes resolution, og jeg føler, at det rammer mig personligt.
Det rammer mig på min følelse af hjem, venskaber og tryghed.
Tryg på Blågårds Plads
Frie Grønne har rødder på Blågårds Plads, hvor min mor boede en del af min barndom, og hvor hun brugte det meste af sin tid med at drikke øl på en bænk.
Jeg har også selv boet der on-and-off. Det var der, jeg flyttede fra, da jeg flyttede til Portugal.
På det tidspunkt havde jeg boet med udsigt over gaden og pladsen i 18 år i træk.
Jeg har altid følt mig tryg på Blågårds Plads. Faktisk mere end tryg.
En lille anekdote:
Da jeg var ung og studerende, arbejdede jeg som bartender i en bar. En dag stod jeg alene i baren, mens der sad en gammel og meget fuld rocker.
”Lille lede jøde. Smut hjem, hvor du kommer fra.”
Han sad og mumlede det igen og igen og stirrede på mig.
Jeg kunne ikke forlade baren. Jeg kunne heller ikke smide ham ud, fordi han var fast stamkunde. Det ville også bare opildne ham.
Jeg stod bare og stillede ting på plads og talte op og ignorerede ham. Jeg var helt rolig og egentlig ret ligeglad.
En af drengene fra pladsen
Ind kom en af drengene fra Blågårds Plads for at bestille en Faxe Kondi.
Jeg boede på det tidspunkt ikke på pladsen, og jeg kendte ham ikke personligt – men jeg vidste godt, hvem han var – ligesom han helt sikkert også havde en idé om, at min mor var en fulderik på pladsen.
Han stod helt roligt og overværede scenen med mig og rockeren og tastede lidt på sin telefon.
Få minutter senere stod der – jeg ved ikke hvor mange, men mange… 20, 40 unge mænd – fra Blågårds Plads og stirrede på rockeren.
Rockeren pakkede helt stille og roligt sammen og gik hjem, og jeg fik aldrig en kommentar om mit ophav fra ham eller nogen anden i den bar igen.
Jeg gider ikke lyve. Jeg gider ikke skjule mig
For lige at hamre den hjem: Jeg har aldrig – som i aldrig – fået en kommentar om, at der skulle være noget galt i at være jøde fra den generation, som er født i Danmark.
Men jeg har fået det ofte fra den generation, som taler gebrokkent dansk og ikke er født i Danmark.
Hvordan kommer jeg overhovedet ind på det, spørger du måske?
Det er mit navn. Jeg gider ikke lyve. Jeg gider ikke skjule mig.
Den her samtale har jeg altid:
”Hvor er dit navn fra?”
”Det er jiddisch.”
”Hvad er det?”
”Det er jødisk.”
Og det er her, den ældre generation enten rynker på næsen og ser ud som om, at jeg er lavet af lort, eller kaster sig ud i en svada om Israel og jøder.
Okay at kritisere Israels politik og krigsførelse
Vi må Ikke være naive. Antisemitismen ER et reelt problem i store dele af Mellemøsten. Der bliver ikke bare fred, fordi man nedlægger en stat.
På Blågårds Plads har jeg altid følt, at det ligegyldigt, hvor du kom fra. Folk kom fra alle mulige steder og var venner på kryds og tværs af religioner og etniciteter.
Det er okay at kritisere Israels politik og krigsførelse. Men at ønske at se staten Israel opløst?
Hvad ville der ske, hvis den jødiske stat forsvandt? Hvad ville der ske med de over seks millioner jøder, som bor der?
De ville blive jaget vildt.
Var ingen i partiet Frie Grønne vågne 7. oktober?
Det ville være et blodbad uden lige.
Hvad ville der ske med jøder rundt omkring i verden?
De ville også blive jaget vildt, og der ville ikke blive skelnet til, om de reelt arbejder for fred og sameksistens – som Yaron og Sarah – for det er der ikke tid til, når du skal skynde dig at skyde nogen.
En resolution om at ville opløse staten Israel er på samme niveau som den fordrukne rocker i baren.
Så er vi ude i at ønske ødelæggelse over et folk.
Forskellen er bare: Et politisk parti er ikke fuldemandsvrøvl.
Det er alvor.
