MIFF har tidligere bragt kommentarer fra Hadassah Laura (Heidi Laura), der er dansk forfatter, redaktør og Ph.d. udannet på Københavns Universitet.
Her er hendes seneste kommentarer på substack.com om virkeligheden i Gaza, du ikke kommer til at se i danske medier:
Fra hestens mund i Gaza
Det er ikke svært at finde den virkelige virkelighed i Gaza, helt uden om propagandaen. Den bliver delt på SoMe hver dag.
Mobilerne gløder i Gaza, og hvis man vil, kan man let se meget mere end de sædvanlige billeder af ruiner og jammer, som flyder fra Hamas’ propagandakanaler.
Influencere fra Gaza fortæller på Instagram, TikTok og YouTube om deres daglige liv, rapporterer fra indkøbsture, fejrer ramadan eller fødselsdag, eller viser deres liv i teltlejren.
Og masser af butiks- og cafeejere bruger SoMe til at reklamere for deres forretning og vise kunderne, hvad der aktuelt er på hylderne eller menuen.
Tilsammen giver disse mange små indslag et spændende og ganske nuanceret billede af virkeligheden i Gaza. Underligt nok trækker stort set ingen medier, researchere eller kommentatorer på dette store materiale.
Alle de daglige fotos og små film modsiger direkte det billede, som propagandaen, mainstreammedieren og NGO’erne tegner af Gaza. Ja, der er krig. Men en væsentlig del af livet er nogenlunde normalt. Der er varer i butikkerne – både fødevarer, mobiltelefoner, tøj og alverdens andre ting. Man kan spise lækre kager og isanretninger eller bestille en flot pyntet kage til en fødselsdag.
Hvis man altså har råd. Gaza er et klassesamfund, og Hamas-eliten og den loyale middelklasse lever væsentlig bedre end resten af befolkningen. I praksis fungerer Hamas og deres kreds som en mafia, der kontrollerer alle ressourcer og gladeligt udbytter den øvrige befolkning.
Alle disse privat delte videoer og billeder afslører også, at mange bor i normale boliger, eventuelt med mindre krigsskader. Andre bor i ganske ok telte, med tæpper på gulvene og ofte også møbler. Og nogle har meget dårligere forhold.
Modsat de mange propagandaskildringer af brutal kamp om nødhjælpen, ser man civiliseret køkultur. Som regel er det familiens yngre døtre, som sættes til at vente i køen og komme hjem til familien med maden.
Men de private videoer viser også en brutal side af Gaza: Hamas kaprer en stor del af nødhjælpen og lægger den enten på lager til eget forbrug eller får den solgt til ofte høje priser, og tjener således gode penge på den nødhjælp, som skulle være gratis. Det er en af de ting, som folk i Gaza ofte beklager sig over, og man ser flere og flere eksempler på, at folk selv kaster sig over lastbiler med nødhjælp.
Hamas slår også hårdt ned på enhver opposition. Enhver modstand mødes med likvideringer, forsvindinger og tortur – af og til også offentlige henrettelser eller en kugle i knæene. Der har i månedsvis været tilbagevendende protester mod Hamas, for eksempel over at Hamas stjæler nødhjælpen, men demonstranterne betaler en høj pris
Utroligt nok finder også disse barske billeder kun undtagelsesvis vej til de vestlige medier. Og både FNs særlige rapportør Francesca Albanese og mediet DropSite forsøger ligefrem at fordreje situationen til, at Israel er kilden til problemerne – ikke Hamas.
Kan det nu passe?
I desinformationens tidsalder bliver mange forståeligt skeptiske, når man præsenterer dem for alternative kilder, som modsiger konsensus. De spørger, om videoer som disse ikke bare er israelsk propaganda?
Alene mængden af de daglige opslag på diverse sociale medier gør det meget usandsynligt, at der er tale om produceret propaganda. Videoerne er tydeligvis fra Gaza og markeret med dato. Og endnu væsentligere: Netop fordi det meste stammer fra influencere eller virksomhedsejere, er der tale om en løbende produktion, som man kan følge dag for dag, ofte flere år tilbage og længe før 7. oktober 2023.
Man ser med andre ord et kontinuerligt forløb på deres Insta, TikTok eller youtube-kanal; man ser krigen begynde, og hvordan den forandrer hverdagslivet. Over tid ser man butikker lukke eller blive destrueret – for så at genåbne på nye steder.
Hvis dette materiale skulle være israelsk propaganda, ville det enten kræve, at Israel havde genskabt hele Gaza som kulisser, hvor alle filmene kunne optages – og løbende opdaterede disse kulisser, så de ligner virkelighedens Gaza på en prik. Eller at forbløffende mange mennesker i Gaza i årevis har været hyret som propagandister for Israel og på uforklarlig vis havde fået leveret masser af mad og varer og pæne telte eller boliger under krigen blot for at optage disse film. Begge dele ville kræve en ubeskriveligt omfattende logistik.
En langt mere plausibel teori er, at disse private videoer simpelthen viser virkeligheden i Gaza – en virkelighed, som medierne utroligt nok ikke ønsker at vise den globale offentlighed.
Mest besynderlig er NGO’ernes fordrejede version af virkeligheden, hvor alle i Gaza i jamrende, handlingslammede ofre – utvivlsomt en god drivkraft for indsamlinger, men ikke i overensstemmelse med sandheden.
De private opslag på SoMe afspejler tværtimod en handlekraftig og entreprenant befolkning, som finder smarte måder at klare sig på: solceller til mobilen, kød fra dåse fra nødhjælpspakkerne omsat til lækre, krydrede retter, krigshærgede lejligheder sat i stand igen. Og alle ser gennemgående velnærede, velklædte og rene ud.
Mere end noget andet benægter alle de private videoer de dramatiske påstande om ”folkedrab” eller ”hungersnød” i Gaza. Man ser ingen udsultede mennesker, men det er tydeligt, at mange er trætte af at spise dåsemad eller at det kan regne ind i familiens telt. I perioder har der været stor mangel på sukker, cigaretter eller shampoo, til udbredt ærgrelse. For de fattigste er det et reelt problem, at så meget nødhjælp aldrig når ud til dem, men i stedet ender i Hamas’ tunneller eller sælges dyrt. Sammenlignet med krige andre steder i verden, for slet ikke at tale om folkedrab, virker situationen i Gaza noget mindre desperat.
En af de bedste kilder til disse videoer er den israelske Jacqui Peleg, som har fulgt med i livet i Gaza i årevis og under navnet @imshin dagligt deler nye fund på X.