I dag og i morgen er det ti år siden Danmark for altid blev forandret.
I dag er det ti år siden Finn Nørgaard blev myrdet i terrorangrebet på Østerbro.
I årevis forsøgte ledelsen i Det Jødiske Samfund at råbe myndighederne op om terrortruslen og bad forgæves om flere sikkerhedsforanstaltninger. Alle vidste, at et terrorangreb ville ske på et tidspunkt.
Fra fest med glade børn til det værste mareridt: – Den 14. februar 2015 skulle have været en festdag for os og det lille jødiske samfund i Danmark som kun består af få tusind personer, fortalte Mette Bentow til MIFF.
Dan gav sit liv for at redde jødiske børn, i morgen er det ti år siden Dan Uzan blev myrdet i terrorangrebet mod synagogen i hjertet af København. Dan blev skudt på klos hold af en palæstinensisk terrorist mens små skræmte jødiske børn, der deltog familien Bentows Bat Mitzvah fest, gemte sig i en låst kælder.
Flugten fra Danmark til Israel, i 2022 talte MIFF med familien Bentow, der i kølvandet på terrorangrebet, ikke længere kunne se deres børns fremtid i Danmark. I den forbindelse skrev MIFF: – Flere jødiske familier har forladt Danmark. Måske vil politikerne forstå alvoren, når jøderne er forsvundet og Københavns synagoge er blevet et museum?
Jødisk liv truet som aldrig før, terrorangrebet blev kulminationen på årtiers had mod vores jødiske landsmænd, som Danmark ikke har taget alvorligt. Fine ord og smukke hensigtserklæringer hjælper ikke, når jøder tvinges til at skjule deres identitet og vuggestuebørn må mandsopdækkes af bevæbnet politi.
Massakren der ændrede alt, den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Men massakren ramte alle israelere og jøder, inkl. jøderne i Danmark, der siden massakren har levet i en undtagelsestilstand. Se konferencen om antisemitisme på Christiansborg her.
Ny rapport viser stor mistrivsel, i en pressemeddelelse til ritzau, skriver Københavns Kommune om den nye rapport: – To nye kvalitative rapporter undersøger, hvordan københavnske jøder og muslimer oplever at være jøder og muslimer i København efter den 7. oktober 2023, hvor Hamas begik et terrorangreb mod Israel. Rapporterne er bestilt af medlemmerne af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune og skal politisk behandles på et udvalgsmøde på Københavns Rådhus den 17. februar 2025. Klik her for at læse hele rapporten.
Her er skærmdumps med konklusioner og anbefalinger fra rapporten:






