I løbet af maj måned angreb terrorgruppen Hamas og Islamisk Jihad Israels civilbefolkning med mere end 4300 raketter fra Gaza. 90% af raketterne blev nedskudt af Israels missilforsvar Iron Dome. 12 personer i Israel blev dræbt, over 335 blev såret, flere af dem kritisk. Derudover er tallene for de psykiske konsekvenser og antallet af israelere som får PTSD og angst af de gentagende raketangreb uoverskuelige. Sådan har virkeligheden været for flere millioner israelere de seneste 20 år, ja – du læser rigtigt! Hamas som har kontrolleret Gaza siden de tog kontrol over enklaven i et blodigt kup i 2007, har angrebet Israel med i snit 2000 raketter årligt i 20 år. Læs HER
Hvad har du hørt om raketangrebene i danske medier i de seneste 20 år?
De seneste år har terrorgrupper i Gaza også angrebet Syd-Israel med sprængstofballoner som forårsager uoverskuelige skader på israelsk natur, dyreliv, miljø og landbrug.
Hvad har du hørt om brandterroren mod Israel i danske medier?
Siden våbenhvilen trådte i kraft mellem Israel og terrorgruppen Hamas den 21. maj, har indbyggerne i flere israelske samfund tæt på Gaza (Otef Aza) gjort opmærksom på usædvanligt mange mistænkelige brande i området, som de mente var fornyede brandterrorangreb fra Gaza.
Nu er der ingen tvivl om at brandterroren fra Gaza er tilbage i Israel, derfor har IDF bombet flere Hamas-mål i Gaza.
De fleste af os læser og husker kun overskrifter – derfor er en fængende overskrift et effektivt middel til at fange vores opmærksomhed.
MIFF har gennemgået overskrifterne i 7 danske medier/aviser. Uden undtagelse viser de alle det samme mønster – pressen gør præcis hvad Hamas vil have og spiller med på Pallywoods fløjte ved at lægge skylden på Israel og give indtryk af at Israel har brudt våbenhvilen. Dermed er dansk presse med til at bane vejen for at Hamas kan intensivere sine angreb mod Israel, velvidende at det ikke vil vække større international harme.
Se også de afslørende Pallywood optagelser som MIFF har fået adgang til, klik HER.
Lad dig ikke narre næste gang du læser avisens overskrift – døm selv nedenfor…