I går blev de to unge israelske brødre Yigal (19) og Hillel Yaniv (21) dræbt af palæstinensisk terrorist mens de sad fast i trafikken i Judæa og Samaria (Vestbredden) ved byen Huwara. I skrivende stund har 13 israelere betalt med livet i terrorangreb i 2023. Søndag aften udbrød der store optøjer ud i den palæstinensiske by Huwara da flere yderliggående bosættere angreb hjem, virksomheder og biler i byen som hævn for terrorangrebet tidligere på dagen.
Trist dag i #Israel 😥https://t.co/AjAi652PZl
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) February 26, 2023
Israels forsvarshær (IDF) leder fortsat efter terroristen som dræbte Yigal og Hillel Yaniv.
En sikkerhedskilde fortæller til Israels nationale tv-kanal Kan, at bosætternes optøjer har gjort det sværere at finde den eftersøgte terrorist. Mange IDF soldater som ledte efter terroristen, blev i stedet overført til at tage sig af optøjerne.
Efter terrorangrebet udtalte premierminister Benjamin Netanyahu at ingen må tage loven i egen hånd, og at IDF skal have lov til at udføre deres arbejde – ikke alle fulgte hans opfordring.
IDF, Israels grænsepoliti, brandvæsenet og Israels politi kom til stedet for at stoppe urolighederne. IDF reddede flere palæstinensiske familier ud af brændende hjem.
Flere palæstinensere blev såret under urolighederne, flere alvorligt. Ifølge de palæstinensiske sundhedsmyndigheder blev en 37-årig mand skudt og dræbt. IDF udtaler at de ikke var involveret i skyderiet. Det er uklart, om han blev skudt af en bosætter.
En person stukket med kniv, en anden blev angrebet med en jernstang. Mange fik lægehjælp efter at have indåndet tåregas brugt af IDF til at sprede optøjerne.
I skrivende stund er 6 personer blevet anholdt efter urolighederne.
optøjerne blev fordømt af USA, EU, de palæstinensiske myndigheder (PA) og mange israelere. Israels præsident Isaac Herzog fordømmer også optøjerne:
– At tage loven i egen hånd, gøre oprør og begå vold mod uskyldige mennesker er ikke vores måde at gøre tingene på – og jeg vil gerne udtrykke min stærkeste fordømmelse, udtaler præsidenten.
IDF meddelte i dag at de vil styrke sikkerheden i Judæa og Samaria med flere soldater.