Arabiske lande kræver kulturarven efter deres flygtede jøder

Ca. en million jøder blev fordrevet eller tvunget til at forlade deres hjemland. Jødiske flygtninge er aldrig blevet kompenseret for deres efterladte ejendom, som samlet beløber sig til flere milliarder dollars. Nu hævder de arabiske lande at jødisk arv er deres nationale kulturarv, skriver Lyn Julius.

D. 17 nov. arrangerede MIFF den første mindedag for jødiske flygtninge fra arabiske lande og Iran i Danmark. Lyn Julius holdt foredrag om jødernes rige og flere tusind år gammel kultur. I dag er jødisk kultur stort set forsvundet fra regionen. (Foto: Laurence Julius)

Den 30. november var den officielle mindedag for jødiske flygtninge fra arabiske lande og Iran (læs om MIFFs markering af mindedagen her).

Omkring en million jøder er de seneste 50 år blevet fordrevet eller tvunget til at forlade deres hjemland. Bag sig efterlod de ejendomme med en samlet værdi på flere milliarder dollars, skriver Lyn Julius i Israel Hayom.

De arabiske lande har aldrig kompenseret jødiske flygtninge for deres stjålne hjem eller deres virksomheder, nu hævder de arabiske lande at jødisk arv er deres nationale kulturarv.

Synagoger kan ikke flyttes og det er naturligvis at foretrække, at de arabiske lande bevare dem som mindesmærker end at de helt forsvinder, skriver Julius. De arabiske lande har imidlertid også krævet, at jødernes Torah-ruller, arkiver og bøger er en del af deres kulturarv.

Eksempelvis har den egyptiske regering krævet, at alle Torah-ruller og jødiske arkiver, biblioteker, kommunale registre og flytbare ejendele, som er over 100 år er “egyptiske antikviteter.” Jøder betragter imidlertid Torah-ruller som deres eksklusive ejendom. Det er forbudt at købe eller sælge dem. Jøder på flugt har ofte prioriteret at tage Torah-ruller og bøger med frem for deres personlige ejendele. Torah-ruller bruges aktivt i de jødiske menigheder under bøn, hvorfor de er essentielle for jødisk liv.

Haag-konventionen fra 1954 om “beskyttelse af kulturel ejendom i konflikt” blev indført for at stoppe den enorme plyndring, som altid har fundet sted ved krig og især under Andenverdenskrig. Der er også den postkoloniale forståelse af, at de nye stater, der opstod i det 20. århundrede, ejer deres egen kulturarv, skriver Julius.

I Egypten blev registrering af fødsler, ægteskaber og dødsfald for jøder fra Alexandria og Kairo dateret tilbage til midten af ​​det 19. århundrede ført i de to vigtigste synagoger i hver by. I 2016 fjernede regeringsembedsmænd registrene, der skulle opbevares i det egyptiske nationalarkiv.

Egyptiske jøder, der bor i udlandet, kan ikke få udleveret kopi af certifikaterne. Ofte er certifikatet eneste formelle jødisk identifikation, egyptiske jøder har som bevis på deres afstamning eller identitet ved begravelse og ægteskab. Siden 2005 har man forsøgt at finde en løsning med de egyptiske myndigheder, men det har ikke båret frugt.

Den egyptiske regerings politik er blevet støttet af den lille rest af landets jødiske mendighed. Menighedens leder Magda Haroun vil overlade menighedens aktiver til regeringen. Haroun har foreslået, at to malerier som i dag hænger på Louvre museet, der engang var ejet af en egyptisk jøde, skulle tilbage til Egypten.

Under den irakiske diktator Saddam Hussein blev tusinder af bøger, manuskripter og andre dokumenter beslaglagt fra jødiske hjem, skoler og synagoger og opbevaret i Iraks hemmelige tjenestes hovedkvarter i Bagdad. I 2003 blev arkivet opdaget i den oversvømte kælder, efter bygningen var blevet bombet af USA.

Amerikanerne sendte arkivet til Washington, for at restaurere det og underskrev en diplomatisk aftale om, at returnere arkivet til den irakiske regering. USA brugte over 3 millioner dollars på at restaurere og digitalisere arkivet, som siden er blevet udstillet over hele landet. Samlingen inkluderer en bibel skrevet på hebraisk med kommentarer fra 1568, en babylonisk Talmud fra 1793 og en 1815-version af den jødiske mystiske tekst Zohar, samt mere verdslige genstande som skolerepporter og en Baghdad-telefonbog.

Selvom titusindvis af irakiske dokumenter blev sendt til USA, har den irakiske regering kun formaliseret sit krav over for de 2.700 bøger og 30.000 dokumenter i arkivet som blev udsat for vandskade. Ifølge den irakiske regering er det arkiv landets “dyrebare kulturarv”, en sidste følelsesmæssig forbindelse med den jødiske menighed og en påmindelse om Iraks tidligere mangfoldighed.

Denne artikel er en gave til dig fra medlemmerne i Med Israel for Fred (MIFF). Hvis du også bliver medlem, kan vi nå ud med sandheden om Israel til endnu flere. Hvis du allerede er medlem, håber vi, at du vil rekruttere en ven nu. Klik her for at gå til indmeldelsesblanket. Medlemskab er gratis året ud!

Det irakiske jødiske menighed i eksil har ført en bitter kamp for at få overdraget samlingen og forhindre, at den sendes tilbage til Irak. De siger, at for en returnering af arkivet, beslaglagt fra jødiske samfundskontorer, skoler og synagoger, svarere til at returnere ejendom plyndret af nazisterne til Tyskland, siger Julius.

Ifølge Julius, er de irakiske og egyptiske sager symptomer på et større problem.

Siden 2004 har USA været bundet af loven om importbegrænsninger for arkæologiske og etnologiske effekter, der udgør et lands kulturarv, og har underskrevet Memoranda of Understanding (MOUs) herom med Algeriet, Egypten, Syrien og Libyen. I 2018 udgav International Council of Museums en “rød liste” for Yemen med det formål at beskytte hebraiske manuskripter og Torah-ruller fra at forlade landet. I dag er der 50 jøder tilbage i Yemen – yeminitiske jøder tog de ejendele med de kunne, som også kan ende med at blive sendt retur til Yemen.

-MOU hævder at ville stoppe plyndring, men deres brede omfang og begrænsede succes antyder, at deres reelle virkning er at give et lovligt redskab til at legitimere udenlandsk konfiskation og uretmæssige ejerskabskrav. … MOU er baseret på en mangelfuld forudsætning. Det er arven og ejendom tilhørende 850.000 jøder, som var tvunget til at flygte fra deres hjem og ejendom, sagde Sarah Levin fra
Jews Indigenous to the Middle East and North Africa (JIMENA).

Det internationale samfund ønsker at forhindre plyndring, smugling og salg af gamle artefakter. Ifølge Julius var det sådan ISIS finansierede deres erobring af det nordlige Irak og Syrien. Julius mener der skal sondres mellem tyveri for økonomisk gevinst og legitim redning af Torah-ruller eller bøger, som jøder på flugt tog med sig og brugte til bøn.

Otte sumeriske artefakter solgt til British Museum blev for nylig sendt tilbage til Bagdad. Men, det irakiske jødiske arkiv tilhører ikke en uddød civilisation – nogle af ejerne lever stadig. International ret er baseret på den forældede antagelse af territorial suverænitet. Det er nødvendigt at ajourføre, specifikt for at løse konflikten mellem mindretal og national arv, hvor mindretallet er blevet forfulgt og fordrevet, slutter Julius.