I 2018 udkom Yossi Klein Halevi med bogen «Letters to My Palestinian Neighbor». I bogen forklarer han jødedommens og zionismens historie, hvorfor jøder fra hele verden er flyttet til Israel og hvad «den almindelige israeler» tænker om det der skete i landet i 1948 (uafhængigheden), 1967 (Seksdagskrigen) og 2000 (anden intifada). Bogen er også oversat til arabisk og vil være tilgængelig til fri download på Times of Israel’ arabisk-sprogede hjemmeside. Det er Halevi’s mål at bogen skal danne udgangspunkt for dialog med Israels palæstinensiske naboer.
Halevi har de seneste år undervist muslimske ledere i USA om jødedom og jødisk identitet.
– Det har lært mig at den muslimske verden generelt ikke forstår forholdet i jødedom mellem religion, folk, land og national suverænitet. De elementer som vi tager for givet i vores identitet er næsten helt misforstået i den muslimske verden, hvor jøder bliver set på som en religiøs minoritet, i stedet for et folk med en religiøs identitet – sådan som jøderne traditionelt har set sig selv, siger forfatteren i et interview med Times of Israel.
– Forståelsen af at jødedom er mere end en religion er en åbenbaring for muslimer. At en jøde kan være ateist virker til at være uforståelig for muslimer. Hvis du er muslim, eller for den sags skyld kristen, kan du ikke være ateist. Så jødedommen virker anderledes end de andre monoteistiske religioner, på grund af den grundlæggende identitet som et folk, tilføjer han.
Zionismen reddede jøderne i den arabiske verden
Halevi mener Israel har gjort en fejl ved udelukkende at fortælle historien om zionismen udfra et europæisk perspektiv. Allerede i 1950’erne var flertallet af jøderne i Israel fra de muslimske lande.
– Hvis vi fortsætter med at bruge Holocaust til at retfærdiggøre Israels eksistens, åbner vi selv op for anklager om at palæstinenserne og den arabiske verden betalte prisen for hvad europæerne gjorde mod jøderne. (…) Politisk zionisme voksede frem i Østeuropa i et forsøg på at hindre katastrofen som vi nu kalder Holocaust. Zionismen mislykkes stort set med at redde jøderne i Europa, men den lykkes med at redde jøderne i Mellemøsten, siger Halevi.
Hvad ville der være sket med jøderne, hvis de havde fortsat med at leve i Irak frem til vores århundrede? Hvad ville der være sket, hvis de var blevet de første og mest udsatte ofre i den syriske borgerkrig?
– Det er først i de seneste år vi fuldt ud har kunnet forstå, hvordan zionismen blev en redningsoperation for jøderne i den arabiske verden, påpeger Halevi.
Han er skeptisk i forhold til jødernes fremtid i Europa.
– Jeg tvivler på at jødisk liv i Europa er bæredygtig. Vi bliver angrebet fra så mange fronter dér – islamisterne, ydre venstre, ydre højre – at det kan være vi ser den sidste generation af europæiske jøder. Forsøget på at genrejse jødisk liv i Europa efter Holocaust var et modigt forsøg, en handling i tillid til det nye Europa. Jeg er bange for at forsøget er mislykket, siger Halevi.
Tror ikke på fred på kort sigt
Og han er kritisk i forhold til lederne på både palæstinensisk og israelsk side.
– Der er ikke nogen national bevægelse noget sted, som jeg kender til, som har afvist flere tilbud om etablering af en stat end den palæstinensiske ledelsel, siger Halevi.
– Jeg kritiserer israelsk lederskab for ikke at fortsætte linjen fra tidligere regeringer, som uden omsvøb siger til palæstinenserne: ‘Vi er seriøst interesserede i en aftale, hvis I er det. En palæstinensisk stat er et stående, gyldigt tilbud, og vi kommer ikke til at undergrave det ved at udvide bosættelserne ind i områder som vi siger, i princippet, vil blive en del af den stat, når betingelserne gør det muligt’, siger Halevi.
Forfatteren tror ikke en palæstinensisk stat kan etableres på kort sigt. Resultatet ville sandsynligvis blive at Hamas ville tage magten på Vestbredden.
– Hvad er det vi egentlig ønsker at opnå? Det er mit spørgsmål både til israelerne og palæstinenserne. Vi har begge maksimalistiske krav til hele landet. Men, hvis de maksimalistiske krav er et startsted og ikke et endemål, kan vi snakke sammen, siger Halevi.
– Deling har været på bordet siden konflikten begyndte. Det er ikke en god løsning. At skabe to stater i dette lille land, er et mareridt for begge folk. Men alternativet – en énstatsløsning hvor israelere og palæstinensere fortærer hinanden – ser for mig ud til at være endnu værre, siger Halevi.
– Der er ikke nogen palæstinensisk leder jeg kan se som vil give os det minimum vi har brug for, for at kunne indgå en aftale. Der er ingen som godtager at begrænse palæstinensisk «ret til at vende tilbage» til en palæstinensisk stat. Når der ikke findes vilje til kompromis, kan der ikke blive nogen aftale. Så jeg skriver for lang sigt, siger Halevi.