Gabriel Noronha var specialrådgiver for Iran-anliggender i USA’s udenrigsministerium i 2019-2020. Han har tidligere arbejdet i det amerikanske Senat – blandt andet i forsvarskomitéer under ledelse af John McCain og Jim Inhofe.
Den 7. marts kom Noronha med en kraftig advarsel i Tablet Magazine: Biden og Bidens Iran-udsending Robert Malley er på vei til at give verden et nyt diktatur med atomvåben og en strøm af kontanter til at angribe sine naboer.
I januar meddelte Wall Street Journal at nogle medlemmer af USAs team havde trukket sig fra Iran-forhandlingerne fordi de ville have at der blev ført en hårdere linje over for ayatollah-regimet. Ifølge Noronha er der tale om karrierediplomater og folk ansat af Biden, ikke folk med tæt tilknytning til Trump-administrationen. «Flere karriereansatte anser kapitulationerne [overfor Iran] for at være i så stor en grad i strid med USAs nationale sikkerhed at de har kontaktet mig med bøn om at jeg videreformidler detaljerne i indrømmelserne,» skriver Noronha.
En atomaftale kan blive en realitet i Wien i løbet af få dage, eller nærmeste fremtid. «Iran fik meget mere end de kunne forvente. Meget mere,» siger Ruslands ambassadør Mikhail Ulyanov. Han praler af at Rusland, Kina og Iran har samarbejdet om at få flere sejre over USA, Frankrig, Storbritannien og Tyskland i forhandlingspositionerne.
Ifølge Noronhas kilder vil den nye atomaftale indebære:
- Tidsfristerne for utløb af begrænsningerne fra 2015-aftalen ændres ikke. Alle meningsfulde restriktioner vil forsvinde i løbet af ni år.
- USA fjerner sanktioner på nogle af «regimets værste terrorister og torturister». Blandt dem Mohsen Rezaei og Ali Akbar Velayati (involveret i terrorbomben mod det jødiske samfundshus i Buenos Aries 1994 som kostede 85 personer livet), Hossein Dehghan (ledede IRGC-styrker i Libanon og Syrien da Hizbollah dræbte over tre hundrede vestlige soldater i 1980’erne) og Ebrahim Raisi (deltog i massehenrettelser i 1988). Sanktioner skal også løftes for Khamenei, som senest i november 2019 gav ordre som førte til at 1.500 iranere der deltog i demonstrationer blev dræbt.
- USA fjerner de økonomiske sanktioner på iranske enheder som deltager i regimets brutale undertrykkelse. Noronha kommer med flere eksempler i sin artikel.
- USA fjerner sanktioner på iranske olieselskaber, banker og fonde som finansierer terror.
- Iran får færre begrænsninger end i JCPOA-aftalen fra 2015, og restriktionerne i atomprogrammet vil udgå seks år tidligere end under de gamle betingelser.
- USA fjerner sanktioner på Den islamiske revolutionsgarde (IRGC).
Ifølge Noronhas kilder vil USA ikke få vigtige gennemslag i bytte for innrømmelserne. Iran forpligter sig ikke til at stoppe uranberigelse, de forpligter sig ikke til at stoppe terror eller undlade at tage amerikanske gidsler. Iran vil heller ikke begrænse sin udvikling af ballistiske raketter.
Iran vil få mange penge. Ifølge Noronhas beregninger vil de få omkring 557 milliarder kroner frigivet i udenlandske valutareserver, og derefter omkring 348 milliarder kroner årligt fra øget olie- og petrokemisk eksport.
Udkastet til atomaftalen vil så vidt vides også give iranerne over 43 milliarder kroner i betaling for løsladelse af fire amerikanske gidsler. «Bidens udbetaling vil blot styrke Irans gidseltakningsindustri yderligere,» skriver Noronha. De over 43 milliarder kroner svarer til en tredjedel af Irans årlige terror- og sikkerhedsbudget, ifølge Noronha.
– Aftalen der forhandlet om i Wien er farlig for USAs nationale sikkerhed, stabiliteten i Mellemøsten og det iranske folk som lider mest under det brutale regime, konkluderer Noronha. «Biden-administrationen går ikke tilbage til JCPOA. De har forhandlet sig frem til en helt anden aftale. Og jeg kan forsikre at den er meget, meget værre end originalen.
– Absurd at partier vil have regeringen til at anerkende palæstinensisk stat uden krav om fred
Jyllands-Posten: Hvis der skal slås ring om nogen i Mellemøsten nu, så er det jøderne og Israel, som kæmper for sin eksistens.
Statsministeren vil have EU får samme missilbeskyttelse som Israel har
Irans angreb mod Israel har sendt chokbølger af frygt igennem verden, inkl. flere EU-lande og Danmark.
Israel har angrebet militære mål i Isfahan
Israelske kilder bekræfter luftangreb mod militære mål i Iran, skriver Washington Post.
To Hizbollah-ledere dræbt efter angreb mod Israel
Vil Danmark kræve FN-resolution 1701 fra 2006 overholdt for Israels sikkerhed?
Chef for IDF: – Vi er klar til at reagere på Irans angreb
IDF-chef Herzi Halevi udtaler at Iran må bære konsekvenserne af sine handlinger.
Sådan bidrog Saudi-Arabien til at stoppe iranske angreb mod Israel
Til trods for at Saudi-Arabien ikke ville tillade brug af sit luftrum til at stoppe de iranske droner og missiler, der var på vej mod Israel, er kongerigets handlinger både historiske og første eksempel på den vellykkede regionale forsvarsalliance.