Israel er meget tilfreds med amerikanske luftangreb mod iransk-støttet militser ved den syrisk-irakiske grænse, siger israelske embedsmænd til Walla News. Israel ser på angrebene som et positivt signal om den nye administrations holdning til Iran og mener at det vil sende besked til Teheran om at beherske sig selv og deres allierede i regionen, skriver avisen Times of Israel.
I januar gennemførte Israel selv et større luftangreb i samme område – læs mere HER.
Israel har længe været bekymret for stigende iransk tilstedeværelse i Mellemøsten og har flere gange delt bekymringen med amerikanerne. Israelsk embedsmand udtaler til Walla News at de amerikanske angreb viser at Joe Biden fører en anden politik overfor Iran end Barack Obama gjorde.
– Iranerne regnede ikke med at Biden ikke er Obama. De forstod ikke at hvis de fortsatte med at fejle, ville de ende med at blive straffet, udtaler den israelske embedsmand.
Mens Obama frygtede at konfrontere Iran for ikke at spolere atomaftalen, viser Biden at han vil beskytte amerikansk personel i Irak.
Angrebet var en gengældelse for et rakettangreb mod en militærbase i Irak i februar. En civilperson ble dræbt, en amerikansk soldat og flere koalitionssoldater ble såret under rakettangreb i samme område som nu er blevet bombet.
– Operationen sender en entydig besked: Præsident Biden vil handle for at beskytte amerikansk personel og deres koalitionspartnere, siger John Kirby, talsmand for det amerikanske forsvarsministerium Pentagon.
Det var det første militære angreb beordret af Biden-administrationen. USA advarede angiveligt Israel inden angrebet. Israel og USA advarer hinanden inden de gennemfører angreb som kan påvirke deres operationer.
