Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

– Hvorfor Israel bør forhåndsangribe Iran og ikke indgå forsvarspagt med USA

To F-35 jagerfly fra ”Løverne i Syd” - eskadrillen flyver over det sydlige Israel. (Foto: IDF-talsmand)
– En amerikansk sikkerhedsgaranti vil være meningsløs, mener Kenneth S. Brower.

Kenneth S. Brower er søarkitekt og forsvarsanalytiker som specialiserer sig i interaktionen mellem teknologi, taktik og den militære balance i Mellemøsten. I en artikel for Begin-Sadat centeret for strategiske studier den 2. august 2020 argumenterer han for at Israel ikke bør indgå nogen gensidig forsvarspagt med USA.

– Det vil være en katastrofal fejl, skriver Brower. For det første er USA ikke i stand til hurtigt nok, at få en betydelig konventionel militærstyrke klar til kamp i Mellemøsten. «Enhver amerikansk sikkerhedsgaranti over for Israel vil være lige så meningsløs som garantierne Storbritannien og Frankrig gav Polen i 1939.»

For det andet vil en amerikansk-israelsk forsvarspagt skabe politisk pres internt i Israel til at reducere forsvaret, ikke bare som en post i statsbudgettet, men også nedskæring af værnepligten og i reservetjenesten. En reel israelsk styrke vil gradvis blive erstattet med illusionen af amerikanske garantier. Brower argumenterer for hvor vigtigt det er at Israel opretholder værnepligt-forsvaret, og også at ultraortodokse og arabiske statsborgere deltager i det, om ikke i militærtjeneste, så i hvert fald i civiltjeneste.

For det tredje vil Israels frirum til at handle selv blive betydelig begrænset af USAs nationale interesser. USA vil ikke mobilisere til krig på grund af lavintensitetterror langs Israels grænser. Truslen om ikke-proportionel israelsk gengældelse vil forsvinde, og sikkerheden for de israelske indbyggere vil være betydeligt mindre end den er i dag.

Nogle vil sige at en amerikansk-israelsk forsvarspagt er nødvendig hvis Israels fjender får kampklar atomvåben. Men, indvender Brower, vil USA vælge at gengælde et massivt og ødelæggende atomangreb mod Israel hvis angriberen også har inter-kontinentale raketter som truer USA? Og vil truslen om en amerikansk gengældelse skabe større afskrækkelse end at Israel selv har kapacitet til gengældelse og med meget større sandsynlighed vil bruge den?

For Israel er det vigtigste af alt at forhindre at atomvåben bliver brugt, derfor er det så vigtigt at ingen mulige fjender bliver tiltalt af ideen om at kunne bruge masseødelæggelsesvåben. Kun forhåndsengreb fra Israels side kan sikre det, men det vil blive umuligt hvis en gensidig forsvarspagt indgås.

Forsvarsanalytikeren tegner et optimistisk billede af Israels nuværende kampstyrke i forhold til mulige modstandere. Her er tre afsnit med eksempler:

«Israel er blevet en regional militær supermagt. IDF kan have flere kampklare kampvogne (main battle tanks, MBTs) end de amerikanske, britiske, franske og tyske hære til sammen. Ydermere, alle israelske kampvogne befinder sig i nærheden af hinanden og kan hurtigt blive kampklare, mens mindre end 25 procent af ovennævnte landes kampvogne er kampklare. Ingen af dem er udplaceret i Mellemøsten på nuværende tidspunkt og få kan blive udplaceret der på mindre end ni uger.»

«I luften kan de israelske luftstyrker, i et operationsområde, gennemføre flere højkvalitets kampmissioner end nogen anden luftstyrke som er aktiv eller nogen koalition af luftstyrker. Kun USA kan gøre en sammenlignbar taktisk luftstyrke klar. Det vil kræve kombinationen af tre amerikanske luftstyrker (USAF, USN og USMC) mindst 96 dage at mobilisere og udplacere for at komme på højde med det antal operationer IAF kan gennemføre mod Iran efter blot 96 timer.» Brower anslår at de israelske luftstyrker kan ramme 3.000-5.000 enkeltmål i døgnet.

«IDF er blevet en regional dominerende militæremagt og, ved mobilisering, antageligvis en af de fem mest kraftfulde militærestyrker i verden. Men mange israelere føler sig fortsat svage fordi de er begyndt at tro på deres egen misinformation og propaganda. Ja, Hizbollah har sandsynligvis over 130.000 raketter, men israelerne glemmer at de selv har millioner af meget mere dødelige kampvogne-, artilleri- og kanongranater. Israelsk efterretning rapporterer at Hizbollah har en håndfuld langtrækkende præcisionsstyrede raketter, men de fleste israelere er ikke klar over at Israel har et lager med titusindvis af meget mere nøjagtige og dødbringende præcisionstyret ammunition.»

Han peger Iran ud og deres allierede som den mest umiddelbare trussel. Israel kan ikke passivt se på at Irans militære kapacitet udvikler sig til at blive en eksistentiel trussel.

«Hvis Israel skal udføre et forhåndsangreb, bør landet gøre det i nærmeste fremtid. For det første mangler fjenderne betydelige langtrækkende, præcisionstyrede våben. For det andet kan Israels overvældende teknologiske overlegenhed ikke opretholdes på lang sigt. For det tredje er Israel sikret klar politisk støtte fra den nuværende amerikanske ledelse. Den afgørende politiske støtte fra USAs administration og trygheden på et beskyttende amerikansk veto i støtte for Israel i FNs sikkerhedsråd vil være meget mindre sikker hvis en venstreorienteret Demokrat vælges som USAs præsident i november 2020.»

«Der bør ikke herske tvivl om at Israel har militær kapacitet til strategisk at neutralisere Iran. Landet kan gennemføre en strategisk luftoperation som vil forhindre eksporten af iransk råolie, Irans produktion af raffinerede olieprodukter og strømproduktion til indenrigsbrug. Israel kan også vælge at ødelægge Irans vigtigste veje og jernbanenetværk og neutralisere deres interne kommunikationsforbindelser.» Brower mener Israel kan opnå det i løbet af «fire til fem dage».

Samtidig mener han det er vigtigt for Israel at foreberede sig til den dag hvor sunni-muslimske lande eventuelt vender sig mod Israel med større fjendtlighed.

«Israels politiske og militære lederskab har overreageret på den nuværende taktiske trussel fra Iran og deres allierede styrker og har stort set ignoreret den truende potentielle trussel af genoptaget fjendskab med sunni-arabiske nationer.»

Browers endelige konklusion efter omkring 40 sider er: «Israels politiske- og militære politik må tilpasses landets regionale militære dominans – ikke for at tvinge sin vilje på andre, men for at kræve og forvente at nabostaterne vil stoppe med at true eller bruge militær styrke eller terror mod Israel. På grund af de præcisionstyrede raketter og væbnede droner potentielle ødelæggelser, bør Israel kræve en vældig dyb demilitariseret zone ved alle sine grænser som skal være fri fra sådanne våben. I tillæg skal der udvikles våbenkontrolaftaler som begrænser antallet af destabiliserende våbensystemer som kan blive brugt af landets tidligere fjender.»

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!