Spændingen mellem den islamiske republik Iran og USA blev yderligere tilspidset torsdag 20. juni, da en amerikansk militærdrone blev skudt ned af Iran. Forholdet mellem de to lande var i forvejen meget spændt, efter flere sabotager mod olietankere. USA og flere andre lande har anklaget Iran for at stå bag sabotagerne. Nu kan Israel også blive trukket ind i det politiske storspil, skriver Amos Harel i en kommentar i avisen Ha’aretz.
Iran er blevet hårdt ramt af de økonomiske sanktioner som USA indførte efter de trak sig ud af atomaftalen. Nu tror både israelsk og vestlig efterretning at Iran kan komme til at gennemføre en aktion ved Israels grænse. Målet er at presse USA til at lette på de økonomiske sanktioner.
«Derfor er det ikke utænkeligt at iranerne vil gennemføre en provokation langs den israelske grænse, med det mål at tilspidse den i forvejen spændte situation i regionen yderligere. De håber de kan presse Trump-administrationen til at revurdere deres tiltag», skriver den israelske kommentator.
Efterretningskilderne tror iranerne oprindeligt havde tænkt sig at tage tiden til hjælp. November 2020 er der præsidentvalg i USA – iranerne håber Donald Trump vil tabe det valg. Det vil kunne føre til lettelser i den aggressive politik som USA nu fører mod Irans atomprogram. Men de økonomiske sanktioner har ramt Iran hårdere end forventet og de har ikke tid til at vente på Trump eventuelt må gå af. Derfor prøver de at presse amerikanerne, skriver Harel.
«Iranerne har blandt andet angrebet olietankere i den persiske gulf og udført droneangreb mod saudiarabiske olieinstallationer (begge dele uden at påtage sig ansvaret). Det viser at de har ændret strategi: Teheran optrapper sine provokationer i håb om at USA vil komme tilbage til forhandlingsbordet. Amerikanerne har imidlertid ikke reageret med frygt, og Trump er ikke blevet trukket ind i en ordkrig med stadig mere alvorlig krigsførelse mod iranerne».
Oliemarkedet er heller ikke blevet ustabilt, til trods for angrebene. Siden de iranske angreb ikke har haft den destabiliserende effekt de havde håbet på, kan landet finde på at øge spændingen yderligere ved at trække Israel med ind.
«Eftersom krisen ikke eskalerer hurtigt nok kan Iran finde på at forværre den; for eksempel ved at trække Israel ind i hjertet af begivenhederne. Det kan ske gennem et indirekte scenario som indvolverer iransk-kontrollerede grupper som shiamilitser i det sydlige Syrien, eller muligvis en operation af Hizbollah eller andre i det sydlige Libanon», skriver Harel i sin analyse.
Israel er fuldstændig klar over at det er et realistisk og højaktuelt scenario. Ved en stor militærøvelse tidligere på ugen, hvor forsvaret trænede kamp mod netop shiamilitser i Syrien og Hizbollah i Libanon, sagde statsminister Benjamin Netanyahu at Israel ville svare med fuld kraft mod enhver provokation.
– Vi har slagkraft til at forårsage store ødelæggelser – test os ikke, sagde han.
