- Eftersom Irans teokratiske, førende kredse mener, at den Øverste Leder er Allahs repræsentant på jorden, bliver ethvert ord eller ønske ytret af den Øverste Leder anset for at være Allahs ønske, som skal virkeliggøres af Allahs sande troende.
- Iran har opført, eller er i færd med at opføre, mere end 10 militærbaser i Syrien, hvoraf nogle ligger tæt ved den israelske grænse.
- Hvornår vil det internationale samfund begynde at tage den iranske regerings klare, verbale trusler og fysiske aggression alvorligt? Eller håber det internationale samfund måske i al hemmelighed på at komme til at se Israel udslettet, i en europæisk-orwellsk forvanskning af ordet “fredsproces”?
Irans militære aktiviteter og klare offentlige trusler om at udslette Israel tiltager fortsat i hyppighed og intensitet. Disse skridt vækker ikke kun frygt, sådan som det utvivlsomt er hensigten; de truer også med at sprænge det internationale samfund. Over for den slags alvorlige konflikttrusler kunne man forvente, at de internationale nyhedsmedier og politikere overalt i verden ville have noget at sige om situationen. I stedet fortsætter man med, i værste fald, at sleske for Irans fortsatte, grove opførsel eller, i bedste fald, at ignorere den.
Et af kernepunkterne og de revolutionære idealer i den islamiske republik Iran er at udslette den jødiske stat. Det er også en af den islamiske republiks grundlægger, Ayatollah Ruhollah Khomeinis og hans efterfølger, den nuværende Øverste Leder Ayatollah Ali Khameneis religiøse profetier, at Israel til sidst vil blive fjernet fra jordens overflade. Eftersom Irans teokratiske, førende kredse mener, at den Øverste Leder er Allahs repræsentant på jorden, bliver ethvert ord eller ønske ytret af den Øverste Leder anset for at være et ønske, som skal virkeliggøres af Allahs sande troende.
I det fremadskridende forløb hen imod Israels udslettelse mener de iranske ledere ikke blot, at de gradvist nærmer sig opfyldelsen af deres religiøse profeti; de oplever også, at de høster strategiske og geopolitiske sejre – i Irak, Syrien, Yemen, Libanon og i Gazastriben. Den næstkommanderende for Irans islamiske revolutionsgarde (Islamic Revolutionary Guard Corps, IRGC), Hossein Salami, truede for nylig på Irans Kanal 2 TV med, at Israel er “sårbar og bringer sig selv nærmere døden”.
Salami tydeliggjorde for nylig i dramatiske vendinger den iranske regerings strategi med følgende udtalelse:
“Vores strategi er at fjerne Israel fra det politiske verdenskort. Og når man betragter de onde ting, Israel gør, ser det ud til, at landet bringer sig selv nærmere dette.”
Ydermere opslog den Øverste Leder, Ayatollah Ali Khamenei, for nylig en tirade imod Israel på Twitter. I den forlød det, at “det zionistiske regime vil gå til grunde i en ikke så fjern fremtid.”
Denne frembrusende selvtillid understøttes af Irans militære oprustning i blandt andet Syrien. Den syriske borgerkrig blev set som et perfekt miljø for de iranske ledere til at fremme og i sidste ende nå deres mål om at udslette Israel. Iran har opført, eller er i færd med at opføre, mere end 10 militærbaser i Syrien, hvoraf nogle ligger tæt ved den israelske grænse. Teheran har brugt denne strategiske position i Syrien til at skyde raketter ind i Israel.
Mens mange af verdens ledere ignorerer Irans åbenlyse intentioner om at udslette Israel, synes de altid at være ekstremt hurtige til at kritisere Israel for i realiteten at forsvare sine borgeres sikkerhed. Efter at Irans uprovokerede angreb på Israel og dets militære oprustning i Syrien var blevet faffejet af det internationale samfund, havde Israel ikke andet valg end at gennemføre sine egne angreb på de iranske militærbaser og infrastrukturer, som truede landet.
Desværre har nogle nyhedskanaler og politikere forsøgt at skabe en fortælling, som skal få folk til at tro, at de iranske lederes trusler blot er tom snak. Irans ledere fortsætter imidlertid med at demonstrere deres intentioner, ikke kun med verbale trusler, men også med militær handling. Siden 1979 har Iran sanktioneret affyring af raketter og missiler ind i Israel og har også benyttet stedfortrædere som Hamas og Hizbollah til at angribe Israel voldsomt. Iran synes at have Israel solidt placeret i kikkertsigtet.
Nogle af verdens ledere har tillige, tilsyneladende i et travlt forsøg på at dække over Iran, i årevis forsøgt at fortælle offentligheden, at der er forskel på de “moderate” iranske politikere og hardlinerne. Desværre er denne skelnen ren fantasi. Irans nuværende præsident, Hassan Rouhani, har, ligesom den forrige præsident Mahmoud Ahmadinejad, kaldt Israel for en “kræftsvulst.” De iranske politikere over hele spektret (de være sig hardlinere eller “moderate”) er alle enige om én ting: at udslette Israel.
Ungarns premierminister, Victor Orbán, har tidligere peget på den dobbeltmoral, som Israel behandles med:
“EU burde påskønne den indsats, som staten Israel yder for stabilitet i regionen. Dette er ikke kun i Israels interesse, men også i Europas, da det beskytter os mod endnu flere migrantinvasioner… EU’s forhold til Israel er ikke tilstrækkelig rationelt og bør udbedres. I stedet for at kritisere Israel bør vi åbne døren for et samarbejde med Israel.”
Det forekommer helt ubegribeligt, at visse politikere og regeringer, herunder EU, kritiserer Israel for dets mellemøstpolitik og samtidig vender det blinde øje til Irans militære oprustning nær Israels grænser – alt imens Iran sender missiler og raketter ind i Israel fra Syrien, sejler ballistiske missiler til Israels selverklærede fjende Hizbollah og fortsat truer med at udslette Israel i nær fremtid.
Hvornår vil det internationale samfund begynde at tage den iranske regerings klare verbale trusler og fysiske aggression alvorligt? Eller håber det internationale samfund måske i al hemmelighed at komme til at se Israel udslettet, i en europæisk-orwellsk forvanskning af ordet “fredsproces”?
