En direkte, åben konfrontation mellem Iran og Israel
I går, søndag, fløj et bakke-til-bakke missil fra Syrien mod Golanhøjderne. Det blev skudt ned af Israels Irone Dome missileforsvarssystemet. Times of Israel nævner, at avisen Yedioth Ahronoth har skrevet, at missilet skulle levere en bombe på 1/2 ton.
I følge efterretningsministeren Yisrael Katz var angrebet rettet mod det populære skianlæg på Hermon, som var fyldt med besøgende. Missilet var iransk lavet og blev sandsynligvis affyret af Irans Quds styrker fra et område, som Iran havde lovet at forlade.
Før daggryet i morges, mandag, ramte Israel så iranske våbenlagere, efterretningsanlæg, et ikke nærmere specificeret militært anlæg ved Damaskus Internationale Lufthavn og en træningslejr nære Damaskus.
Det iranske-syriske svar var at skyde dusinevise af bakke-til-luft missiler efter de israelske jagerfly, som så bombede dele af det syriske luftforsvarssystem.
Ifølge Rusland blev fire syriske soldater dræbt, og Syrian Observatory for Human Rights melder om mindst syv yderligere dræbte- sandsynligvis iranske eller Iran-støttede soldater.
IDF-angreb på syriske luftforsvarssystem
Israel og Iran sender hinanden meget klarere signaler
Flere analytikere, bl.a. Ron Ben-Yishai i YnetNews og Judah Ari Gross i Times of Israel, gør opmærksom på, at såvel Israel som Iran nu sender klarere budskaber til hinanden. Til trods for at Israel i løbet af 2018 har brugt ca 2000 bomber mod iranske mål i Syrien har landet indtil i dag næsten aldrig taget offentligt ansvar for et angreb, og antydningerne er typisk givet langt efter hændelsen.
Irans brigadegeneral Aziz Nasirzadeh, chef for det iranske flyvevåben, siger at Iran er forberedt på en afgørende krig mod Israel, som ikke alene vil standse IDF angreb i Syrien, men føre til Israels udslettelse. “Vi er klare til at udslette Israel” … “Vore unge soldater kan næsten ikke vente på at få konfronteret det zionistiske regime og fjerne det fra jordens overflade.”
En iransk officer fra revolutionsgarden viser sig frem under en militæropvisning. Han har tegnet det israelske flag under skoen som en direkte fornærmelse og for at vise hans intention om at trampe den jødiske stat ned. (Foto: Den iranske revolutionsgarde)
De sidste dages konfrontationer kommer efter en uge med verbal krig mellem Israel og Iran. Benjamin Netanyahu gav Iran klar besked om at komme ud af Syrien – eller forvente at israelske angreb på de iranske mål vil fortsætte (norsk). Ifølge Jeruslaem Post svarede lederen for Irans revolutionsgarde, Ali Jafari, at Israel «frygter dagen når iranske præcisionsraketter rammer dem.
Ifølge Jerusalem Post har IDF nu udtalt sig således:
“Det iranske angreb på israelsk territorium … er endnu et klart bevis på hensigten bag forsøgene på at etablere Iran i Syrien og på den fare de udgør for staten Israel og regional stabilitet. IDF vil fortsætte med at handle afgørende og fast mod den iranske virksomhed i Syrien.”
IDF-talsmandens kontor sagde endvidere, at det syriske regime er ansvarligt for det, der sker på sit territorium og advarede det om ikke at handle eller lade andre aktører i landet tage yderligere skridt mod Israel.
“IDF er klar og opmærksom på en række scenarier og vil fortsætte med at handle som nødvendigt for at sikre israelske borgers sikkerhed”.
Læs mere om “Hvorfor Israel må standse Iran i Syrien og Libanon? Irans ledere føler en «hellig forpligtelse» til at ødelægge staten Israel – vigtig analyse af Yaacov Amidror, gengivet af MIFF.” (Conrad Myrland) miff.dk 2018-10-09.
Se Conrad Myrlands udsendelse om situationen på Facebook, 2019-01-21.