Torsdag den 10. marts 2016 var Med Israel For Fred inviteret til en skole for videregående uddannelse i Oppland, for at holde foredrag for afgangseleverne i fagene Politik og Menneskerettigheder. Forud for timen havde læreren stillet fire spørgsmål om Mellemøstkonflikten. Her er hovedessensen af svarene, kortet ned så det er tilpasset 3-4 minutters formatet til MIFFs ugentlige radiokommentarer (norsk). I skoletimen var der gode muligheder for at uddybe meget af dette og svare på spørgsmålene fra mange forskellige vinkler. Gennemgangen nedenfor inkluderer en del links til artikler, som giver meget mere baggrundsviden. Artiklerne er på norsk, med mindre andet er angivet.
1) Hvem er aktørerne og interessenterne?
For det første: Der har altid været mange flere konflikter i Mellemøsten end konflikten mellem Israel og nabolandene. Efter ”det arabiske forår” (2010-2011), kom en islamisk og dødelig vinter, som illustrerer dette; og i de seneste år er det blevet særdeles tydeligt. Konflikten mellem shia- og sunnimuslimer har raset i 1400 år med skiftende intensitet. I 2016 tog den livet af mange tusinde mennesker om måneden.
En dugfrisk meningsmåling (engelsk) fra Pew viser, at 98 procent af jøderne i Israel mener, at landet skal være åbent for indvandring af jøder fra hele verden. Skræmt af den øgede antisemitisme i Europa tog nogle fremsynede jøder (ikke mindst Theodor Herzl) politisk initiativ (politisk zionisme) til oprettelse af en jødisk stat ved Middelhavets østkyst allerede i slutningen af 1800-tallet. Helt fra begyndelsen var det grundtanken at skabe en nødhavn for jøder på flugt fra diskrimination og forfølgelse. Israel blev desværre oprettet for sent til at redde jøderne, som blev massakreret i millionvis i Europa i 1940’erne, men i tide til at tage imod mange hundrede tusinde jøder, som blev jaget og presset ud af den arabiske verden i 1950’erne og 1960’erne (dansk).
2) Hvad handler konflikten om?
Konflikten handler om hvorvidt Israel fortsat skal være en jødisk stat. Helt fra begyndelsen har palæstinenserne afvist dette. Selv kæmper de for arabisk stat nummer 22 og islamisk stat nummer 57, og insisterer på, og kæmper for, – dels diplomatisk og dels med vold og terror – at verdens eneste jødiske stat skal forsvinde.
3) Hvad er dimensionerne i konflikten?
Helt grundlæggende er to nationale bevægelser i konflikt med hinanden, men der er også mange stærke religiøse og historiske undertoner. Den dag i fremtiden, hvor palæstinenserne vil acceptere en jødisk stat og afklare permanente grænser i forhandlinger, kan de få den stat, (eventuelt baseret på sharia-lovgivningen), som de drømmer om. Men de kan kun få den, hvis de accepterer jødisk suverænitet i deres nabostat.
4) Historiske hændelser?
I tilknytning til konflikten er der historiske rødder som går flere tusinde år tilbage i tiden. Det jødiske folk havde en suveræn nation mellem Middelhavet og Jordanfloden over tusinde år før området blev besat af araberne under de store militære erobringer i de første generationer efter islams opståen. Jøderne er ikke et fremmedelement i Mellemøsten, men en urbefolkning i netop dette område.
Nogle af de vigtigste begivenheder i moderne tid er:
- Oprettelsen af staten Israel i 1948
- Seksdageskrigen i 1967
- fredsaftalerne med Egypten (1979) og Jordan (1994)
- oprettelsen af Det palæstinensisk Selvstyre (PA) i 1994
- Israels tilbagetrækning fra Gaza i 2005.
