Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israel klarede noget ingen har klaret før

En raket affyres for at afskære en indkommende trussel i en stor og omfattende test af det israelske raketskjold. Aldrig før er der blevet gennemført så omfattende en test hvor flere systemer bruges samtidig. (Foto: Forsvarsministeriet)

Det israelske forsvarsministerium har netop gennemført en stor og enestående luftforsvarsøvelse, som testede alle landets tre raketforsvars-niveauer mod forskellige trusler fra luften. Øvelsen blev en stor succes, skriver avisen Times of Israel.

De forskellige systemer som opdager indkommende trusler og batterierne som affyre raketter for at afskære truslerne fungerede rigtig godt sammen. De formåede at nedskyde flere mål som raketter, ubemandede luftfartøjer og – ikke mindst – krydsermissiler samtidigt. Så omfattende en øvelse med tre forskellige forsvarssystemer er ikke blevet gennemført før i verden.

– Det var en test som aldrig tidligere er blevet gennemført i verden. Det har ført til en kapacitet som det på nuværende tidspunkt kun er Israel der har. Testen var en fænomenal succes, siger Pini Yungman i forsvarsteknologivirksomheden Rafael, som gennemførte testen.

Øvelsen, som bestod af en serie forsøg, fokuserede først og fremmest på at teste den nye version af mellemdistance-raketskjoldet Davids slynge, som er under udvikling, udover de nye evner i raketskjoldet Iron Dome.

– Succesen af serien af tests repræsenterer en vigtig milepæl i staten Israels operationelle evne til at kunne forsvare sig mod eksisterende og fremtidige trusler i regionen, siger forsvarsministeriet i en udtalelse.

En afskæringsraket stopper og ødelægger den indkommende trussel. (Foto: Forsvarsministeriet)

Davids slynge, som repræsenterer det midterste niveau af Israels luftværn, blev testet mod ballistiske missiler, som fulgte en fast og forudbestemt bane. Systemet blev også testet mod større udfordringer i krydsermissiler, som effektivt fungerer som små, hurtige og ubemandede fly, som er i stand til at ændre retning og dermed er bedre i stand til at undgå luftværn.

Også Iron Dome blev sat til at nedskyde krydsermissiler, udover droner og «en række andre trusler», ifølge det israelske forsvarsministerium. Det repræsenterer en betydelig udvikling af Iron Dome, som oprindeligt blev udviklet til at afskære enkle raketter. I årenes løb er systemet blevet udviklet til også at kunne nedskyde granater og droner – og nu også krydsermissiler.

Begge systemer fungerede rigtig godt i testen og nedskød alle indkommende trusler, oplyser Yungman. Det er især trusler fra krydsermissiler som gør Israel urolig – læs mere HER. De seneste år er der blandt andet blevet brugt krydsermissiler i angreb mod saudiarabiske olieanlæg. Israel har frygtet at Iran, eller Iran-venlige militser, også vil bruge krydsermissiler mod mål i Israel. De er meget svære at stoppe, men nu viser testen at det er muligt.

Udover Iron Dome og Davids slynge blev forsvarssystemet Arrow, som har kapacitet til at nedskyde mål fra den længste afstand, også testet. Der blev affyret afskærende raketter både fra lands og til havs.

Selv om Israel nu har et komplet udvalg af missilforsvarssystemer, advarer forsvarsministeriet om at det ikke betyder en hermetisk forsegling. Skulle der udbryde krig vil nogle raketter slippe gennem raketskjoldet.

Forsvarsminister Benny Gantz og ledelsen i forsvarsministeriet fulgte spændt med. (Foto: Forsvarsministeriet)

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem