Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

To nulevende danskere meldt til politiet for henrettelse af jøder under Holocaust

Holocaust mindesmærke til minde om 6 mio. jøder myrdet af nazisterne og deres håndlangere. Dokumenter i Rigsarkivet viser at danskere i den tyske hær var med til at henrette jøder under Anden Verdenskrig. (Foto romaryka, flickr).

Dokumenter fra Rigsarkivet og udenlandske arkiver dokumentere at danskere var til stede i den østrigske by Graz 2. april 1945. Den dag blev mere end 200 personer tortureret og henrettet af SS-afdeling under dansk ledelse. Det menes at to af de danskere som var der, fortsat er i live, skriver avisen Berlingske Tidende.

Produktionsholdet bag dokumentarserien »Hitlers danske soldater« har overført dokumentationen til politiet.

Ifølge Efraim Zuroff fra det israelske center Simon Wiesenthal Center. Er det en usædvanlig sag – også set med internationale øjne.

»Jeg har haft sager, hvor jeg er gået efter personer, der har dræbt én enkelt person. Det her er i en meget større skala. Mere end 200 personer mistede livet,« tilføjer Zuroff.

Simon Wiesenthal Center forsøger at finde og retsforfølge nazister verden over for forbrydelser de begik under Anden Verdenskrig. Efraim Zuroff har i mere 40 år ledt efter nazister. Zuroffs arbejde har ført til omkring 40 sager som resulterede i at anklagemyndigheden startede en officiel undersøgelse eller rejste tiltale mod de pågældende.

Zuroff har tilbudt centrets hjælp til de danske myndigheder.

»Det er en sejr, hver gang det lykkes at opspore en nazist. Det er fortsat en vigtig kamp, da vi stadig i dag desværre oplever antisemitisme,« udtaler Zuroff.

I 2015 modtog politiet en lignende henvendelse og Zuroff rejste selv til København for at anmelde Helmuth Leif Rasmussen. Rasmussen havde arbejdet som vagt i udryddelseslejren Bobruisk. Den danske anklagemyndighed afviste at rejse sag, da de ikke mente der var bevis for at han havde begået konkrete forbrydelser. Beslutningen skuffede Zuroff.

Zuroff har skrevet til justitsminister Nick Hækkerup og opfordret Danmark til at retsforfølge de pågældende, »så retfærdigheden kan opnås«.

»Danmark har levet af sit gode ry i 75 år – de fleste jøder blev reddet i Danmark – men nu viser det sig, at der også var onde danskere. Det må Danmark nu tage konsekvensen af,« siger Efraim Zuroff og tilføjer:

»Det handler ikke om hævn. Det her er det eneste retfærdige. Jeg ønsker, at de kommer i fængsel for deres handlinger.«

Ingen forældelsesfrist på krigsforbrydelser
Ditlev Tamm som er juraprofessor ved Københavns Universitet og forfatter til »Retsopgøret efter besættelsen«, siger videre:

»Det er sjældent, at man i Danmark rejser sag mod nogen, der er så gamle, men principielt kan man godt.«

Ifølge Tamm vil politiet stå med en svær opgave såfremt de vælger at gå videre med efterforskningen.

»Det anstændige er, hvis politiet tager det alvorligt. Men da de modtager sagerne så lang tid efter, er det sandsynligvis meget svært at finde beviser på, at de pågældende har været impliceret i de forbrydelser, vi ved har fundet sted.«

Ifølge Københavns Politi har de modtaget dokumenter og identifikation af de to nulevende danskere:

»Københavns Politi er sammen med SØIK ved at vurdere henvendelsen.«

Dansk arkivlov forbyder produktionsselskabet bag »Hitlers danske soldater« at kontakte de to danskere eller komme nærmere ind på deres identitet. Nu er det op til politiet at beslutte hvad der videre skal ske.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem