På billedet ses en gruppe Holocaust-overlevende ved Grædemuren i Jerusalem, jan. 2020. (Foto: Western Wall Heritage Foundation)

Tyskland bevilliger over fire milliarder kroner til Holocaust-overlevende

Tyskland vil bevilge over fire milliarder kroner til at hjælpe Holocaust-overlevende med at overleve Corona-krisen, skriver avisen Jerusalem Post.

De Holocaust-overlevende vil modtage hjælpen over to udbetalinger i løbet af de kommende to år, der er tale om ca. 240.000 overlevende over hele verden – særligt i Israel, USA og Vest-Europa.

Ifølge israelske myndigheder dør der hver måned 1.300 Holocaust-overlevende i Israel. Læs MIFF’s artikel: Israel markerede Holocaust-mindedag i skyggen af Corona.

De to tilskud på omkring 9.000 kroner hver (svarende til omkring 4.500 shekel) vil som hovedregel gå til jøder som ikke allerede modtager økonomisk støtte fra Tyskland øremærket nazisternes ofre.

Det er altid hårdt at besøge Holocaust museet Yad Vashem og tårene får frit løb hver gang. Ved mit seneste besøg på museet var der bygget en tilbygning dedikeret til de 1,5 millioner jødiske børn som blev myrdet af nazisterne. Alle børnenes navne læses op via højtaler mens du går rundt derinde – på den måde lever de videre i vores bevidsthed. Yehi Sichram baruch – æret være deres minde. (Foto: Rika Greenberg)
Facebook
Twitter
Email
WhatsApp