Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israel markerede Holocaust-mindedag i skyggen af Corona

(Foto: @fernando_stwart)
kl. 10.00 i dag, israelsk tid markerede sirenen mindedagen for 6. mil. jøder dræbt under Holocaust. De overlevende mindes ofrene i ensomhed i skyggen af Corona.

En to minutters sirene i hele Israel klokken 10, lokal tid markerede i dag mindedagen for de 6 mil. jøder som blev ofre for nazisternes Endelige Løsning under Holocaust.

I år markeres mindedagen (Yom Ha Shoah) for Holocaust-ofrene i skyggen af Corona med ceremonier uden publikum. Corona-pandemien har desværre kostet livet for flere Holocaust-overlevende. Derfor må de overlevende følge ceremonierne i ensomhed fra deres hjem, skriver Times of Israel.

Normalt stopper livet i to minutter når sirenen i Israel markerer Holocaust-mindedagen. Alle står stille på gaden, folk stier ud af bilerne, busserne stopper – alt står stille.

I år er gaderne tomme, cafeer og restauranter er lukket. Israel har været næsten helt nedlukket i mere end en måned i kampen mod Corona. Over 180 israelere er døde af Corona og en 1/4 af den israelske arbejdsstyrke står uden arbejde.

Holocaust-mindedagen er en af de mest højtidelige dage i Israel. Overlevende deltager normalt i mindeceremonier, deler deres historier med den unge generation, deltager ved ceremonier og March of the Living i koncentrationslejre i Europa. Også det er aflyst i år grundet Corona.

Den store ceremoni ved Yad Vashem blev filmet på forhånd uden publikum og vist på tv. Yad Vashem er lukket grundet forsamlingsforbud, i stedet vises mindesmærker og udstillinger på internettet.

Yad Vashem, Knesset og United States Holocaust Memorial Museum (USHMM) sender i dag minde-ceremonier på Facebook og YouTube, med bemærkninger fra tidligere talere, eksempelvis Elie Wiesel og den sidste overlevende anklager fra Nürnbergprocessen, Benjamin Ferencz.

Jewish Agency er vært for Holocaust-mindedagen og sender også live på Facebook med Holocaust-overlevende Leah Hason.

Corona-pandemien har medført at mange ældre i Israel føler sig ensomme, alene og isoleret fra omverden.

Nogle Holocaust-overlevende fortæller at Corona-krisen også har udløst vanskelige Holocaust-minder.

-Det ene har intet med det andet at gøre. Dette kan aldrig sammenlignes med de fem år jeg gik igennem under Holocaust. Dette er en midlertidig sygdom som vil passere, sagde Dov Landau (92), som overlevede Auschwitz og flere andre dødslejre, men mistede hele sin familie.

Der er i dag ca. 180.000 Holocaust-overlevende tilbage i Israel og ca. samme antal overlevende i andre dele af verden. Israels første Corona-offer var en Holocaust-overlevende og mindst halvdelen af de 14 beboere som døde på et plejehjem i den sydlige by Beersheba var Holocaust-overlevende.

Aviva Blum-Wachs (87) som overlevede nazisternes invasion af Polen fortæller at det værste ved Corona-krisen er adskillelsen fra børnene, børnebørnene og oldebørnene. Alligevel kan det ikke sammenlignes med det hun oplevede under Holocaust.

-Vi blev lukket inde i ghettoen. Vi havde ingen mad, ingen telefon. Der var stor frygt for hvad der var udenfor. Der er intet at være bange for nu. Vi bliver bare nødt til at blive hjemme. Det er helt anderledes, siger Blum-Wachs.

Yad Vashem har opfordret alle til at deltage ved navne oplæsningsceremonien, hvor alle Holocaust-ofre hvis navn er kendt læses op med video hjemmefra og deles på de socialemedier. Yad Vashem forsøger at samle navnene på alle Holocaust-ofre, men mange navne mangler fortsat.

-Selvom omstændighederne i år er usædvanlige er budskabet det samme: Vi vil aldrig glemme deres navne, sagde Yad Vashem formand Avner Shalev.

For første gang nogensinde blev March of The Living i Auschwitz i år aflyst. Normalt deltager der mange unge fra hele verden, men i år er der kun en online ceremoni.

-Fysisk er vi der ikke men vi fortsætter vores arbejde. Vi vil fortsætte med at uddanne den næste generation, sagde Shmuel Rosenman, verdensformand for March of the Living.

For mange af de skrøbelige Holocaust-overlevende handler det om at klare sig igennem Corona-krisen både fysisk og psykisk.

-Vi har ikke brug for Corona for at huske. Alle os som overlevede, har vores bagage med os. Vi har hver vores grunde til at have problemer med at sove om natten, sagde Zohar Arnon (92), der mistede sine forældre og to søstre under Holocaust.

I dag markeres Holocaust-mindedagen i Israel. Corona-krisen kaster sin skygge over dagen. Aldrig mere Holocaust. (Foto: @Jews4Trump)

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!