Israel, Bahrain og Emiraterne går sammen i kampen mod Hizbollah

15. september 2020 underskrev Israels premierminister Benjamin Netanyahu normaliseringsaftaler (Abrahamaftalerne) med Emiraternes udenrigsminister Abdullah bin Zayed Al Nahyan, og Bahrains udenrigsminister Khalid bin Ahmed Al Khalifa. Donald Trump underskrev på vegne af USA som støttespiller af aftalerne. (Foto: Twitter)
Vil have Hizbollah internationalt udpeget som terrororganisation - også i FN.

Israel, Bahrain og Emiraterne går sammen i fælles front for at få terrororganisationen Hizbollah udpeget som terrororganisation af de lande som endnu ikke har gjort det, fortalte højtstående israelsk embedsmand til avisen Israel Hayom dagsdato.

Indtil videre er den iransk støttede shiitiske terrororganisation blevet udpeget som en terrororganisation af Israel, USA, Storbritannien, Tyskland, Canada, Østrig, Argentina, Colombia, Tjekkiet, Estland, Guatemala, Honduras, Japan, Kosovo, Litauen, Holland, Paraguay, Serbien, Schweiz og Venezuela. Læs mere om Hizbollah HER.

Den arabiske liga udpegede Hizbollah til terrororganisation i 2016, det samme gjorde Gulf Cooperation Council som repræsenterer Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Kuwait, Oman og Qatar.

EU har kun udpeget Hizbollahs militære fløj som en terrororganisation – det samme er tilfældet i Frankrig, Australien og New Zealand.

Ifølge Yehoshua Zarka, vicedirektør for strategiske anliggender i Israels Udenrigsministerium er målet at få FN til at udpege Hizbollah til en terrororganisation.

Så længe EU sammen med andre lande kun har udpeget Hizbollahs militære fløj til at være en terrororganisation, kan terrororganisationen fortsætte med at indsamle midler med påstand om at de går til til humanitær formål, velfærd og uddannelse.

– Hizbollahs leder Hassan Nazrallah skelner ikke og donationerne udgør fortsat 30% af deres budget, så det er en betydelig indkomst, siger Zarka.

Ifølge Zarka, har Israels tilgang til at søge Hizbollah-forbud ændret sig over tid og at en ændring i semantik har ført til en ændring af politikken.

– I stedet for at sige til de forskellige lande, at de er nødt til at ‘forbyde’ Hizbollah, reviderede vi målet og instruerede vores udsendinge i hvert land om at bruge den vinkel som hvert land kan bruge til at forbyde Hizbollah-aktiviteter på deres jord. Udenrigsminister Gabi Ashkenazi talte med sine kolleger hvilket gav processen et ekstra skub, siger Zarka

– Nogle gange bad vi amerikanerne om at bruge deres taktik, i andre tilfælde videreformidlede vores venner i Mossad efterretningsinformation som hjalp landene med at komme videre i processen, fortsætter Zarka.

– Forbud mod Hizbollah vil svække Iran og fratage dem [Hizbollah] for midler og gå ud over deres image. Vi fokuserer vores kræfter på EU, fordi det vil berøre alle [27] medlemslande. Målet er at få FN til at udpege Hizbollah til at være en terrororganisation, forklarer Zarka.

I søndags pralede Hassan Nazrallah med at Hizbollah er: – lige så klar som altid til krig med Israel. Fjenden truer ikke længere med at erobre Libanon. Nu tænker de to gange før de angriber. Fjendens hær lider af psykologiske mangler, det er derfor, den holder manøvrer på jorden – for at indgyde en følelse af tillid blandt sine soldater, sagde Nazrallah med henvisning til sidste uges omfattende militære øvelse i det nordlige Israel.

Nazrallah hævdede også at Hizbollah af hensyn til Libanons interesser, ikke modsætter sig beslutningen om at føre samtaler med Israel om maritime grænser – læs mere HER.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem