Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Imam kidnappet af Hamas – nægtede at sprede propaganda

Imam Mohammed Mushtaha. (Foto: Ala Mohammed Mushtaha, via thefp.com)
Ala Mohammed Mushtaha fortæller hvorfor hans far blev kidnappet.

Den 30. december 2023 blev indgangsdøren brudt ind af en stor gruppe maskrede mænd, der tog vores far. Han er en respekteret og lærd imam i Gaza, skriver Ala Mohammed Mushtaha.

De maskerede mænd slæbte imamen ud af sit hjem mens de greb ham om hovedet og skægget.

Her fortæller Ala Mohammed Mushtaha hvad der skete i The Free Press:

Min bror forsøgte at stoppe dem og talte med kidnapperne, men de slog ham. Mit helbred er ikke det bedste og jeg har vejrtrækningsbesvær. Derfor kunne jeg kun se på mens rædslerne udspillede sig for øjnene af mig, skriver han.

Hvis Hamas dræber vores far, vil de beskylde Israels forsvarshær (IDF) for at have gjort det. Det var vigtigt for vores far, at vi fortæller verden om de krav, som han blev stillet over for. Det var det sidste han sagde til os inden de tog ham – vi skulle fortælle verden, hvad der var sket: Vores far ville ikke forkynde hvad Hamas krævede af ham. Han nægtede at forkynde voldelig modstand til indbyggerne i Gaza. Han nægtede at sige, at de skulle adlyde Hamas for at komme ud af vores nuværende helvede.

Familiens historie startede længe før 7. oktober-massakren mod Israel og før Hamas tog kontrol over enklaven i et blodigt kup i 2007.

Mohammed Mushtaha fortæller: – Vores familie har levet i Gaza i generationer. Før 2007 arbejdede min far i ministeriet for islamiske anliggender. Efter Hamas tog kontrollen, tvang de ham fra hans stilling. Det var en svær tid for os; han var familiens eneste forsørger. Efter tre år fik han lov til at arbejde som mosketjener, senere som vagt i moskéen, herefter som medarbejder i ministeriet og til sidst blev han udnævnt til imam. Alle i Gaza kender ham. Han har en kandidatgrad i sharia fra det berømte Al-Azhar-universitet i Kairo. Han er meget respekteret af andre lærde.

I Hamas’ øjne er det at være muslim at støtte Hamas. Dem som ikke støtter Hamas er ikke muslimer. Følger du ikke det som Hamas siger at du skal, mister du dit arbejde eller det som er værre. For at bevare kontrollen over vores far, sikre at han kun holdt Hamas-godkendte fredags prædikener og lod Hamas bruge hans moske som hemmeligt våbenlager, anholdt de min bror og mig mere end ti gange i 2016-2019. Nogle gange talte de høftligt til os, andre gange sagde de, at vi skulle give efter «for søstrenes skyld» og truslen om vold hang altid i luften. Vi er blevet slået gentagende gange. Vi er blevet ydmyget foran vores far. De slog også vores far, en gang slog de ham så hårdt, at han var tæt på at miste synet.

Hamas tvang ham til at gøre ting for dem; flytte rundt på penge, opbevarer ting og holde på deres hemmeligheder – som imam havde han ansvar for nøglerne til moskeen. Han var også ansvarlig for at passe på de store pengesummer som muslimer giver som zakat, dvs. obligatorisk almisse. Hamas-medlemmer ville misbruge hans pligter og bruge moskeen til opbevaring af penge, våben og udstyr.

Nogle gange havde de indpakkede bønnetæpper med som de havde fået doneret, men vores far måtte ikke pakke tæpperne ud, det var forbeholdt de særligt udvalgte. Vores far blev tvunget til at åbne og lukke dørene og lade det hellige rum blive brugt som Hamas-lager. Hvilket valg havde han? Hamas ser moskeer som deres ejendom hvor de opbevarer våben.

En gang stod der store papkasser som skulle indeholde mad givet som hjælp til indbyggerne, men de var fyldt med noget lavet af jern.

Det værste var når de forsøgte at tvinge ham til at sige noget bestemt under fredags prædikenerne i moskeen. De sagde at han skulle hjernvaske folk med deres politik, holde sig til Hamas og støtte «modstanden» som det eneste valg. Folk skulle dø i kamp og blive belønnet med 72 jomfruer. De skulle holde ud og støtte jihad. Hamas misbruger vores religion. De udgiver sig for at være moderne profeter, og sammenligner sig selv med følgerne af profeten Muhammed.

Vores far kendte ikke til planerne om at begå 7. oktober-massakren mod Israel. Det er bare et konstant budskab som vi hører alle vegne – i moskeerne, under islamisk undervisninhg, ved forelæsninger; «modsanden» – dvs. Hamas og kun Hamas, er eneste metode til frigørelse af Al-Aqsa, eneste måde vi kan lindre vores lidelser på.

De udsætter os for konstant hjernevask til du tror på at Israel er skyld i vores lidelser. Men jeg kan tydeligt se hvem er årsagen til at vi lider – det meste af bistanden til Gaza ender hos Hamas-støtterne, men vores far ville uddele zakat (almisser) til dem, der havde mest brug for det. Nogle ville give mad, møbler og ting til hjemmet, mange af enklavens mest trængende familier kom til vores far, som sørgede for at fordele tingene mellem familierne. Han forsøgte også at give fromme muslimer objektiv åndelig vejledning, ikke Hamas-propaganda prædiket af Hamas-imamer.

Tilbage i oktober flygtede vi fra vores hjem i Gaza by og flyttede fra sted til sted til vi kunne flytte ind hos min søster i Rafah. Hendes hjem blev bombet og på nuværende tidspunkt er vi 40 personer, inkl. kvinder og ældre som må klare os med at bo i en ejendom delvist omdannet til grus.

Siden krigen har Hamas lagt et meget stort pres på imamerne, for at få dem til at overbevise indbyggerne om, at deres eneste mulighed er «modstanden». Skolerne og universiteterne fungerer ikke, så det eneste som kan tilrække folk er bøn i moskeen.

Men vi er nået til et punkt hvor stort set alle siger at Hamas står bag de 20.000 dræbte og 50.000 sårede i Gaza. Da Hamas krævede at vores far skulle tage ud på en skole, hvor flere tusind indbyggere havde søgt hen under deres flugt og få dem støtte «modstanden» – dvs. stole på Hamas – nægtede han. Han forstår hvad er rigtigt og forkert. Han forstår også konsekvenserne ved at nægte, at være Hamas’ talerør. At det kan koste ham livet, alligevel nægtede han. Han har sin gode samvittighed. Det har all dem, der ved hvad der er sket med ham, og hvorfor.

Den her krig er anderledes end de tidligere krige, nu taler folk om sandheden – før 7. oktober-massakren mod Israel var folk bange og nogle af os er stadig bange, men sjovt nok går Hamas under jorden når der er kampe. Det giver os et pusterum, hvor vi kan være mere åbne om, hvordan Hamas har ødelagt vores liv. Vi ser også folk som bryder Hamas’ love i det offentlige rum. De forbander Hamas og deres ledere i gaderne, de ignorerer Hamas-direktiver fra embeds- og politimænd som ikke er gået under jorden. De har ødelagt så meget at det ikke længere kan bestrides. De har alt for længe tvunget sig på vores samfund og vores far. Nu betaler vi alle prisen og håber at krigen og Hamas snart vil være fortid.

Vi ved ikke hvor vores far er – jeg ved ikke om vi ser ham igen. Jeg håber at min historie og vores navn vil nå jer derude. Jeg håber at vores far på en eller anden måde vil blive beskyttet. Msåke vil Hamas frigive ham for at vise verden at de ikke kunne finde på at skade en en beundret imam? Kun G_d ved hvad der vil ske, men jeg ved at vores far ikke vil gå med til at blive en del af deres propagandamaskine.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem