De palæstinensiske ledere er normalt hurtige til at ytre deres holdning til forskellige regionale og internationale konflikter. Derfor er deres stilhed når det gælder krigen i Ukraine larmende, skriver Jerusalem Post.
Der er en meget god grund til at de palæstinensiske myndigheder (PA) som kontrollerer Område A og B i Judæa og Samaria og den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har kontrolleret Gaza siden 2007 ikke vælger side – de har nemlig meget tætte forbindelser med Rusland. Så indtil videre er der stille.
PA præsident Mahmoud Abbas, håber at Rusland vil spille en stor rolle i eventuelle fredsforhandlinger mellem palæstinenserne og Israel.
Ultimo 2021 havde Abbas en telefonisk samtale med Ruslands præsident, Vladimir Putin
Under deres samtale, sagde Abbas at der er behov for en politisk vej til at løse det palæstinensiske spørgsmål “baseret på internationale legitimitetsbeslutninger og nødvendigheden af at afholde et møde i Den Internationale Kvartetkomité”, med USA, EU, FN og Rusland.
Abbas’ appel til Putin er i overensstemmelse med hans mangeårige politik om at forsøge at overtale russerne til at støtte hans initiativ til at afholde en international fredskonference i regi af alle kvartettens medlemmer, og ikke kun USA alene, som det har været tilfældet i fortiden.
Skuffet over den nuværende amerikanske administrations “tøven” og “afmagt” håber Abbas og PA’s ledelse, at Rusland vil gå med til at spille en større rolle i enhver fremtidig fredsproces med Israel. PA vil ikke risikere at USA får monopol på den israelsk-palæstinensiske konflikt fordi PA opfatter USA pro-israelsk.
De seneste par uger har et stigende antal embedsmænd i Ramallah udtrykt skuffelse over den amerikanske administrations manglende evne til at opfylde sine løfter til palæstinenserne, inkl. genåbning af det amerikanske konsulat i Jerusalem og udøve pres på Israel for at stoppe bosættelser i Judæa og Samaria (Vestbredden) i Område C som jf. Oslo-aftalerne (1993) er under israelsk kontrol. Læs HER hvorfor israelske bosættelser IKKE er ulovlige jf. folkeretten.
Abbas ønsker ikke at tage stilling til krigen mellem Rusland og Ukraine af frygt for, at det vil belaste PA’s forhold til Moskva og sabotere hans bestræbelser på at overbevise Putin om at spille en væsentlig rolle i den israelsk-palæstinensiske konflikt.
På krigens første dag meddelte PLOs eksekutivkomitémedlem Hussein al-Sheikh, at han havde talt telefonisk med Ruslands viceudenrigsminister Mikhail Bogdanov. Ved første øjekast så det ud, som om den højtstående palæstinensiske embedsmand – en mulig efterfølger til Abbas – diskuterede krisen i Ukraine med Kremls topdiplomat.
Men i sin erklæring udtalte Sheikh, at han havde diskuteret beslutningerne fra Det Palæstinensiske Centralråd (PCC), truffet ved deres møde i Ramallah tidligere på måneden med Bogdanov.
PCC-beslutningerne omfattede blandt andet suspensionen af palæstinensisk anerkendelse af Israel og et stop for sikkerhedskoordineringen mellem PA’s sikkerhedsstyrker og Israels forsvars hær (IDF) i Judæa og Samaria (jf. Oslo-aftalerne er PA og IDF forpligtede til at koodinere sikkerhedsanliggender med hinanden i Område B i Judæa og Samaria). Det er ikke første gang PA stopper deres sikkerhedskoodinering med Israel – det kostede palæstinensiske patienter livet – læs her.
Læs også hvordan PA misbruger dansk bistand HER.
Beslutningerne er en kopi af tidligere beslutninger, og vil med al sandsynlighed ikke blive implementeret af PA.
“Hr. Bogdanov bekræftede Ruslands holdning til at støtte fred i overensstemmelse med resolutionerne om international legitimitet og retfærdighed,” udtaltet Sheikh.
Timingen af telefonopkaldet kan virke bizar, men det var tydeligvis hensigten at sende en besked til russerne om, at PA ikke ønsker, at Ukraine-krisen skal påvirke deres forhold til Putin.
På den anden side ønsker PA-ledelsen ikke at skade de 2.500 palæstinensere som lever i Ukraine ved at tage parti i konflikten.
Fredag ringede PA’s premierminister Mohammad Shtayyeh til den palæstinensiske ambassadør i Ukraine for at høre om forholdene for det palæstinensiske samfund der. Shtayyeh sagde i en erklæring, at PA var klar til at yde al nødvendig hjælp til det palæstinensiske samfund. Han henviste dog ikke til den russiske invasion.
På samme måde har Hamas også været forsigtig med ikke at tage parti i krigen mellem Rusland og Ukraine.
Ligesom PA er Hamas-ledelsen også opsat på at bevare deres gode relationer til Moskva, især i lyset af gruppens stigende isolation på den internationale arena.
Ultimo 2021 mødtes en højtstående Hamas-delegation ledet af Musa Abu Marzouk og Izzat al-Risheq i Moskva med Bogdanov og topembedsmænd fra det russiske udenrigsministerium.
Rusland havde tidligere været vært for møder med embedsmænd fra Abbas regerende Fatah-fraktion og Hamas som led i et forsøg på at afslutte rivaliseringen mellem parterne. Hamas-ledere har flere gange besøgt Moskva flere gange i løbet af de 14 år Hamas har kontrollet Gaza, og de har heller ikke tænkt sig at lade Ukraine-krisen brænde broen mellem dem og Rusland.
Derfor var Hamas lørdag hurtige til at afvise en udtalelse, der tilskrives Hamas-lederen Khaled Mashaal. Ifølge udtalelsen sagde Mashaal angiveligt, at Putin “må standse sin invasion af Ukraine og drabet på civile.”
Bekymret for, at den påståede udtalelse ville fremmedgøre Putin, benægtede Hamas-ledelsen de “fabrikerede” bemærkninger, der blev tilskrevet Mashaal. “Mashaal afgav ikke nogen udtalelse til noget medie om den ukrainske krise,” sagde en Hamas talsmand.
Den eneste Hamas-embedsmand, der kommenterede Rusland-Ukraine-krisen, var Abu Marzouk, som Twittede at læren fra krigen er at æraen med USA som supermagt er slut.
USA, hævdede Hamas-embedsmanden, “var ude af stand til at træffe beslutningen om krig over for Rusland.”
Abu Marzouk tilføjede: “De, der ikke kan beslutte sig for krig, kan ikke være beslutningstagere i international politik. Det er her, vi kan tale om fremtiden for den zionistiske enhed.”
