Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Under seneste angrebsbølge fra Gaza har IDF ramt 100 Hamas-mål på 19 dage

Brandterroren fra Gaza forårsager store skader på natur, dyreliv og landbrug i Syd-Israel. Befolkningen har levet i konstant frygt for eskalerende terror og raketangreb i 20 år. (Foto: Sderots talsmand Dorel Avramwitz)
Terrorgruppen Hamas blev hårdt ramt af den israelske hærs (IDF) angreb.

Ifølge den israelske hær (IDF) er den seneste våbenhvile med terrorgruppen Hamas faldet på plads efter IDF stort set dagligt har udført natlige luftangreb mod Hamas-mål i Gaza – læs MIFF’s artikel om våbenhvilen her. IDF har ramt omkring 100 Hamas-mål i løbet af 19 dage, det skriver avisen Jerusalem Post.

– I løbet af de seneste uger har terrorgruppen Hamas affyret raketter og sendt sprængstofballoner, eksplosiver og brandballoner ind i Israel for at ramme israelske indbyggere. Derudover var der flere voldelige optøjer langs sikkerhedshegnet mellem Gaza og Israel. Derfor har IDF ramt omkring 100 militære mål som tilhører terrorgruppen Hamas i løbet af 19 nætter, udtaler IDF i en erklæring. Læs MIFF’s artikler om raketangreb mod Syd-Israel her, læs MIFF’s artikler sprængstofballon-angreb mod israelske indbyggere her, læs også MIFF’s artikel: EU’s mislykkede og glemte Gaza-overvågning.

Blandt de Hamas-mål som IDF har ramt i Gazastriben var der omkring 35 våbenfremstillings-mål, våbenlagre, omkring 30 underjordiske værksteder til fremstilling af våben og underjordiske infrastrukturer, flere militære forbindelser, omkring 10 luftplatforme til droner og missiludstyr, flere militære flådemål og over 20 observationsposter.

– IDFøs angreb mod mod de terror-mål er et stort slag mod terrorgruppen Hamas’ terrorinfrastruktur og styrke. IDF er klar til at operere efter behov for at forsvare sin civile befolkning som bor tæt på Gaza i (Otef Aza – læs mere om det her) og i Syd-Israel, udtalte IDF.

Tirsdag morgen udtalte IDF talsmand Hidai Zilberman til den israelske militære radiokanal Galei Zahal og KAN Radio: – Erklæringen i nat fra terrorgruppen Hamas skyldes en ændring i vores politik om overtrædelse af Israels suverænitet.

Ifølge IDF’s talsmand faldt våbenhvilen med Hamas på plads efter IDF’s luftangreb mod terrorgruppens militæremål og sanktionerne som Israel har indført i Gazastriben – eksempelvis ved at lukke Kerem Shalom grænseovergangen til Gaza – læs MIFF’s artikler om det her, fiskrizonen, stop for brændstof og elektricitet. IDF’s talsmand understregede at den stigende bekymring i Gazastriben for Corona-udbrud og løftet om penge fra Qatar også hjalp med at afslutte Hamas’ seneste terrorbølge mod Israel.

– I sidste ende var angreb, sanktioner, Corona og penge det, der fik terrorgruppen Hamas til at indgå aftalen, sagde IDF’s talsmand.

Terrorgruppen Hamas forsøgte imidlertid at fremstille det som om Qatars aftale om at sende penge til dem var en stor palæstinensisk sejr.

– Den palæstinensiske modstand opnåede en ny sejr ved at få lettet belejringen og bekæmpe Corona i Gazastriben mod Israels ønske. Det er et vigtigt skridt i retning af at få afsluttet belejringen af ​​Gazastriben og opnå et værdigt liv for vores folk. Mange vitale projekter vil blive gennemført med generøs Qatari-finansiering, og palæstinenserne vil kunne mærke dem i de kommende dage – også dem, der betjener de forskellige sektorer som er berørt af blokaden og Corona, udtalte Hamas-talsmand Abdel Latif Qanou.

Kort efter våbenhvilen blev offentliggjort mandag aften, udtalte Qatar at de vil fordoble deres økonomiske bevilling til Gazastriben i denne måned til 17 mio. dollars, af det beløb vil 7 mio. dollars gå til dem der er ramt af Corona og 10 mio. dollars vil gå til trængende familier. læs MIFF’s artikler om Qatars økonomiske bistand til Hamas her.

Qatars udsending Mohammed al-Emadi som har hjulpet med at få forhandlet våbenhvilen på plads, udtalte at hans land vil levere alt det nødvendige medicinske udstyr og andet udstyr for at hjælpe Gazastriben med at klare stigningen i antallet af Corona-smittede.

– I løbet af de kommende timer vil der blive leveret en avanceret testenhed til Gazastriben og mgere 20.000 Corona-tests, sagde al-Emadi.

Allerede tirsdag krydsede lastbiler fyldt med brændstof ind i Gaza gennem Kerem Shalom grænseovergangen med Israel. Brændstoffet er beregnet til kraftværket i Gazastriben.

Forsyningen af ​​brændstof er en del af aftalen mellem Israel og terrorgruppen Hamas for at løse elektricitet-krisen i Gazastriben.

Al-Emadi udtalte, at de kontakter og drøftelser han havde haft i løbet af de sidste par dage, resulterede i en aftale “for at stabilisere roen og vende tilbage til situationen før den seneste eskalering, forberedelse til at gennemføre flere projekter til gavn for indbyggerne i Gazastriben og bidrage til at lindre virkningerne af blokaden.”

Al-Emadi tilføjede at våbenhvilen kom efter et telefonopkald mellem Qatars udenrigsminister Sheikh Muhammad bin Abdulrahman Al Thani og lederen af ​​Hamas politiske fløj, Ismail Haniyeh.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem