Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

FN-leder i Gaza: – Israels luftangreb var præcise

Et israelsk F-16 med præcisionsvåben på vej mod mål i Gaza 16. maj 2021. (Foto: Det israelske forsvar)
Matthias Schmale siger det israelske forsvar ikke ramte civile med vilje.

I interview med Israels TV-kanal, Channel 12 (N-12) fortalte Matthias Schmale, leder af FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Gaza, at israelske luftangreb mod terrorgrupperne Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) var præcise.

– Det er mit indtryk at det israelske militær gennemførte utroligt sofistikerede luftangreb i løbet af de 11 dage, siger Schmale om de over 1000 israelske luftangreb mod terrormål i Gaza.

FN-lederen er ikke alene med sit synspunkt. Redaktør Yaakov Katz i Jerusalem Post skriver i en kommentar at det israelske forsvars seneste operation mod terrorgrupperne Hamas og PIJ er den mest nøjagtige og præcise militære operation nogensinde gennemført i moderne krigshistorie.

«Her er tallene: IDF bombede over 1000 terrormål i Gaza, mange af dem boliger, bygninger, tunneller og Hamas-positioner. Antallet af døde er ifølge Hamas – som desværre også inkluderer civile tab er omkring 230. IDF siger at mindst 160 af dem var terrorister, og de har navnene på de fleste af dem til at kunne bevise det. Det betyder at omkring 60 af de døde var civile. Nogle af dem blev også dræbt af Hamas raketter – læs HER. En tredjedel af Hamas’ raketangreb mod Israel eksploderer i Gaza. Alle dødsfald er tragiske. Det ved vi. Men tænk på det her: Mere end 1000 bomber mod Gaza, mod over 1000 terrormål – og 60 civile er blevet dræbt. Det er ikke sket tidligere», skriver Katz.

Israels angreb mod Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad mål i Gaza var præcise, siger FN-leder. (Foto: Wikipedia)

Også FN-lederen i Gaza erkender at luftangrebene var præcise, selv om de i få tilfælde også ramte civile. Samtidigt siger han at mange oplevede luftangrebene som kraftigere nu end under Gaza-krigen i 2014.

– Jeg har haft mange kollegaer som har sagt at sammenlignet med krigen i 2014, føltes luftangrebene endnu kraftigere. Så ja, de ramte ikke – med få undtagelser – civile mål, men styrken i luftangrebene føltes tæt på kroppen, siger Schmale.

Selv om mindst 1000 boliger menes at være ødelagt i krigen, var der aldrig mangel på medicin, mad og vand de seneste uger, ifølge FN-lederen.

– Jeg mener angrebene var præcise, men det var uacceptable og uudholdelige tab af civile, siger Schmale til israelske N-12.

I Gaza er mange rasende fordi FN-lederen har sagt at Israel ikke målrettede sine angreb mod civile. Flere kræver at han trækker sig fra stillingen. Det er ikke populært populært at sige noget Gaza som ikke setter Israel i et negativt lys.

Se Tweetet i dag hvor Schmale trækker sine positive udtalelser tilbage:

Presset indefra i Gaza blev også tydeligt da en palæstinensisk hjælpearbejder udtalte til NRK at han: «ikke tror Israels angreb var møntet på at ramme civile». Vedkommende blev efterfølgende truet og NRK blev tvunget til at trække sagen.

Se Matthias Schmale i N-12 her:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem