Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Urolig weekend langs Gaza-grænsen

Raketangreb fra Gazastriben mod det sydlige Israel. (Arkivfoto: IDF)
Flere raketangreb og forsøg på infiltration af militante palæstinensere.

Det har været en meget urolig weekend i det sydlige Israel. Både fredag og lørdag aften måtte indbyggere i Sderot og andre steder tæt på Gazastriben løbe i beskyttelsesrum, efter raketter blev affyret fra den palæstinensiske enklave.

Fire personer skulle behandles for angstanfald, herunder en 76-årig kvinde, der skulle til hospitalet, efter at dele af en raket landede uden for hendes hus.

Derudover modtog to personer medicinsk behandling, efter de blev såret, da de flygtede til beskyttelsesrummet, skriver Times of Israel.

Sderot-beboer Itzik Twitto, der fik haven ødelagt af en raket, siger, at han sad udenfor, da han hørte alarmen (Farven Rød lyder i højtaleren – erfaring har vist, at det er mindre traumatiserende end lyden af en almindelig luftalarm). Beboere i Sderot har kun få sekunder til at løbe i beskyttelsesrum, inden raketerne rammer. Familien var lige kommet ind i beskyttelsesrummet, da de hørte et kraftigt smæld.

-Vi har måttet leve med det i 20 år, siger Twitto. I de sidste 20 år er der fyret mere end 20.000 raketter mod det sydlige Israel fra Gaza. Tusinder er blevet skudt mod Sderot. Dusinvis af israelere er blevet dræbt af raketterne, tusinder er blevet såret og titusinder kæmper med de psykologiske konsekvenser efter raketangrebene.

Israel reagerede på weekendens angreb ved at angribe flere Hamas-mål i Gaza.

Natten til søndag skete der endnu en dramatisk begivenhed ved Gaza-grænsen. En gruppe væbnede militante palæstinensere fra Hamas og Islamisk Jihad forsøgte at infiltrere Israel. Tre af dem blev skudt og dræbt, da de blev opdaget af de israelske sikkerhedsstyrker.

Det er kun en uge siden et lignende forsøg på at infiltrere Israel blev standset. Natten til lørdag d.10 august forsøgte fire stærkt bevæbnede palæstinensere at snige sig ind over grænsen i løbet af natten. En kvindelig soldat opdagede terroristerne, som blev skudt og dræbt. Palæstinenserne var bevæbnet med maskingevær, raketdrevne granater og håndgranater.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem