I Ketura i Israel hænger de gyldenbrune dadler som er klar til plukning efter flere måneders modning i den stærke ørkenvarme. Det unge træ som giver de velsmagende frugter har en ældgammel historie. Moderne Israelsk teknologi kombineret med frø fra Bibeltiden har bogstaveligt talt båret frugt, efter frø hentet fra en 2.000 år gammel arkæologisk udgravning i Judæaørken er blevet plantet, skrev avisen The New York Times tidligere på måneden.
Dadlerne smager efter sigende skønt og det er ikke til at smage, at de har flere tusind år på bagen…
Høsten af de historiske frugter hyldes som et moderne videnskabsmirakel.
Dr. Sallon som forsker i naturmedicin slog sig sammen med Elaine Solowey som er ekspert i landbrug i tørt klima. Sammen satte de sig for at finde og og de bibelske frø til at give frugt. Daddelhøsten blev fejret med en ceremoni tidligere på måneden i Kibbutz Ketura – læs mere om kibbutzen her, efter 15 års forskning.
– I en tid med klimaændringer, forurening og arter som uddør i alarmerende hastighed, er det at bringe noget tilbage til livet fra en hvilende tilstand så symbolsk. At bestøve og producere de her utrolige dadler er som en lysstråle i en mørk tid, siger Dr. Sallon.
Daddelpalmer blev glorificeret i Bibelen og Koranen, dadler blev symbol på skønhed, overflod og dyrebar skygge mod den stærke sol. I antikken ses motiver Judæas daddelpalmer som var værdsat for deres kvalitet i synagoger.
På en romersk mønt præget omkring år 70 e.Kr. for at fejre erobringen af Judæa blev det jødiske nederlag skildret med en kvinde, der græd under en daddelpalme.
I middelalderen forsvandt de berømte jødiske plantager. Krig og omvæltning gjorde sandsynligvis daddeldyrkning umulig sammen med daddelpalmernes behov for store mængder vand om sommeren. Derfor gik Dr. Sallon på jagt.
Dr. Sallon er pædiatrisk gastroenterolog, der leder Louis L. Borick Natur Medicinsk Forskningscenter på Hadassah Hospital i Jerusalem. Det blev hendes mission at genoplive gammel viden til brug i moderne medicin. Hun havde lært fra et støvet arkiv i Jerusalem, at dadler ikke kun er gode for fordøjelsen, men at traditionelle healere også mente at de forbedrer blodproduktionen, hukommelsen og er et afrodisiakum.
Hun fik et par daddelfrø fundet i 1960’erne under en udgravning af Masada (læs mere om Masada her). Masada er den berømte ørkenfæstningen ved Det Døde Hav, hvor jøder belejret af romerne i 73 e.Kr. begik kollektivt selvmord for ikke at blive taget til fange af Romerne som slaver.
Dr. Sallon tog kontakt til Dr. Solowey, der driver Center for Bæredygtig Landbrug ved Arava Institute for Miljøstudier i Kibbutz Ketura. Instituttet blev oprettet i 1996 efter indgåelse af Oslo-aftalerne. Instituttet er dedikeret til at fremme miljøsamarbejde på tværs af grænser i lyset af politisk konflikt og tilbyder akademiske programmer til jordanere, palæstinensere, israelere og internationale studerende.
Dr. Solowey plantede frøene i karantæne-potter i 2005, uden at forvente der ville komme noget ud af det. Men ved at bruge nogle gartner tricks, fik hun efterhånden spirerne til at vågne.
Da der var gået nogle uger var hun med egne ord “fuldstændig forbløffet” over at et lille skud var kommet op af jorden. Det bibelske skud som er blevet til en smukt daddelpalme, er meget passende blevet opkaldt efter Metusalem. Metusalem viste sig dog at være en han-palme som ikke er gode ved sig selv (daddelpalmens køn kan bekræftes under blomstring eller ved genetisk test).
Derfor gik Dr. Sallon på jagt igen og valgte mere end 30 frø fra arkæologiske steder i Judæaørkenen og Qumran, hvor Dødehavsrullerne i sin tid blev fundet. Frøene blev plantet i Ketura i 2011-2014, seks frø spirede og de blev alle opkaldt efter bibelske skikkelser
En af dem, Hannah hvis frø kom fra en gammel gravhule i Wadi el-Makkukh nær Jeriko – nu Vestbredden, blev kulstofdateret til at være fra det første og det fjerde århundrede f.v.t. og er et af de ældst kendte frø, der nogensinde er spiret på ny.
Efter at have vokset i seks år blomstrede daddelpalmen Hannah på en nærliggende grund. Nu var det tid til at lege “Kirsten giftekniv”. Dr. Solowey indsamlede pollen fra Metusalem og børstede det på Hannahs blomster, ”fordi jeg ønskede, at Metusalem skulle være far,” siger hun.
Natten før plukningen af Hannahs dadler blev det diskuteret, hvilken velsignelse der skulle siges under ceremonien – normalt siges der en velsignelse for frugter, træer eller “shehecheyanu” – en velsignelse som normalt siges ved nye eller usædvanlige oplevelser. Læs mere om velsignelsen her. Næste dag blev begge velsignelser sagt.
Daddelsmagen fra daddelpalmen Hannah minder om zahidi-dadlen, en irakisk sort kendt for sin milde, søde og nøddeagtige smag.
Ifølge eksperter i genetik fra universitetet i Montpellier i Frankrig viser genotypebestemmelsen for bibelske daddelpalmer – også Metusalem og Hannah, at de er tættere på østlige sorter, der var at finde helt fra Mesopotamien til Arabien og Pakistan. Daddelpalmedyrkning menes at være op mod 6.500 år gammel.
Jo yngre frøene er, jo mere ligner de, de sorter som fandtes vest for Egypten, ligesom den marokkanske medjoul-dadel, der er populær i dag – den dyrkes kommercielt i plantager langs Jordanfloden og i Ketura.
Judæa var ideelt placeret mellem Nordafrika og Asien langs de store handelsruter, og romerne, der handlede over hele Middelhavet, kunne have bragt vestlige sorter med sig til at bestøve de ældre sorter fra øst.
– Kort sagt, hvad har vi fundet ud af? Vi har fået mere viden om historien af det gamle Israel, om det jødiske folk, om diaspora, handelsruter og handel i hele Mellemøsten, siger Dr. Sallon.
Efter dadlerne blev høstet, blev de målt og vejet. Omkring et dusin af de ca. hundrede dadler blev pakket ned, lagt på is og sendt til landbrugsministeriets forskningsinstitut til yderligere undersøgelse.
Udover Dr. Sallons interesse for dadlernes medicinske egenskaber, var der blandt instituttets personale også et ønske om masseproduktion af den bibelske frugt med henblik på at markedsføre den som “dadlen som Jesus også spiste”, og bruge midlerne der måtte komme ind ved salget, til at finansiere yderligere forskning.
– Heldigt at dadlerne smager godt, hvis de havde smagt rædselsfuldt, hvad skulle jeg så sige? At de i gamle dage ikke vidste, hvordan en god daddel smager? Der er meget litteratur om, at de var de bedste dadler i verden, slutter Dr. Solowey.