FN’s generalsekretær og særlige koordinator for Mellemøstfredsprocessen (UNSCO), Nickolay Mladenov tale viser FN’s destruktive adfærd i konflikten mellem Israel og palæstinenserne, skriver Palestinian Media Watch.
Mladenov talte under optog organiseret Fatah i Jericho, blandt publikum var både palæstinensere og internationale repræsentanter. På vegne af FN ytrede Mladenov åbenlyse palæstinensiske løgne overfor det internationale samfund. For eksempel sagde han at Yasser Arafat var modig nok til at give afkald på vold, for ikke at tale om den palæstinensiske myte om et palæstinensisk “demokrati”. (Læs eksempelvis MIFFs artikel: EU’s åbne pengekasse blåstempler PA’s terrorisering af kritiske palæstinensiske journalister) Han opfordrede til palæstinensisk enhed, inklusiv terrororganisationen Hamas og andre. Læs mere om Hamas her.
Mladenov sagde blandt andet:
Abu Ammar … havde styrken til at give afkald på vold [Officiel PA TV Live, 22. juni 2020]
FN er naiv nok til at forsøge at omskrive Arafats historie, måske snyder det at Arafat modtog Nobels fredspris – men det ændre ikke på de historiske kendsgerninger. Arafat foregav at omfavne fred og give afkald på terror. I virkeligheden fortsatte han med at bruge terror og vold for at opnå sine mål om at knuse Israel.
Flere kilder har bekræftet at det var Arafat, der planlagde, initierede og befalede den palæstinensiske terrorkampagne, der startede intifadaen i september 2000. Intifadaen rasede i over fire år, palæstinensiske terrorister fulgte Arafats ordre og udførte flere tusind terrorangreb – over 1.000 israelere blev myrdet og flere tusind fik ar på krop og sjæl.
Arafats kone Suha, gjorde det klart i et interview på PA TV og sagde, at Arafat beordrede hende til at forlade PA-områderne “fordi han allerede havde besluttet at gennemføre en Intifada.” [Officiel PA TV, 12. november 2011]
I et program om Arafat på PA’s officielle TV-kanal forklarede Nabil Shaath som er medlem af Fatah Central Committee, at Arafat “kunne se at en gentagelse af første intifada under nye rammer, ville give det nødvendige folkelige, internationale og arabiske pres på Israel.” [PA TV, 13. november 2011]
Mens Hamas forsøgte at overtage ledelsen af intifadaen, insisterede Muhammad Dahlan som var daværende højtstående PA og Fatah-embedsmand på at Arafat og hans sikkerhedstjenester var dem, der tog initiativet og var primus motor af terroren:
“Arafat manglede ikke krigere. Når Arafat ville have noget gennemført Under Intifadaen, spurgte han sine sikkerhedstjenester – 40% af dem blev enten dræbt, blev martyrer eller blev fanget. Jeg vil udtrykke al vores kærlighed, ære og taknemmelighed for rollen som de brødre, der døde som martyrer under anden Intifada i Fatah, palæstinensiske civile og krigere, der forsvarede vores nationale rettigheder … [Da volden startede] gemte Hamas sig stadig, og tænkte, at Arafat sørgede for der kom en Intifada, fordi han ønskede at dække den hemmelige aftale, der var blevet udarbejdet i Camp David. Det er forresten Al-Zahars erklæringer… anden Intifada – Hamas sluttede sig først til sent. Vi [PLO og PA-sikkerhedstjenester] er dem, der startede den.” [Officiel PA TV, 28. september 2010]
Mazen Izz Al-Din, der på det tidspunkt fungerede som viceadministrerende direktør for PA’s politiske og nationale uddannelsesmyndighed forklarede:
“Al-Aqsa Intifada – hvis vi skal være ærlige og åbne, vil historien en dag afsløre – at den [Intifada] og alle dens direktiver tilkommer præsidenten og den øverste øverstbefalende Yasser Arafat.” [PA TV (Fatah), 28. maj 2002]
Ashraf Al-Ajrami, tidligere minister for fanger, tilføjede:
“Selv denne Intifada, hvis flag Hamas uretfærdigt, med, med magt, falsk og svigagtigt har forsøgt at flage med – [Intifada] flaget tilhører Yasser Arafat alene … De [Palæstinensiske sikkerheds] styrker betalte den højeste pris under anden Intifada.” [Officiel PA TV, 29. juni 2009]
Imad Faluji, PA-minister for kommunikation for Arafat under anden intifada forklarer at Arafat planlagde den efter de mislykkede Camp David-samtaler i 2000:
“Den som tror at Intifadaen startede på grund af den hadede Sharons besøg i Al-Aqsa-moskeen, tager fejl. Det var blot strået som knækkede det palæstinensiske folks tålmodighed. Intifadaen blev allerede planlagt efter [Arafat] præsidenten vendte tilbage fra samtalerne i camp David [juli 2000].” [Tale af Faluji, 5. december 2000]
Arafats livvagt Muhammad Dayeh forklarede at Arafat ikke ønskede at fordømme terror, men gjorde det på grund af internationalt pres. Ifølge Dayeh ville Arafat lyve og sige, ” ‘Jeg fordømmer drab på civile’ – men det var ikke sandt”:
Tv-vært: “Han [Arafat] ville ligge foran dig.”
Livvagt: “Ja. Arafat, ja. For eksempel, hver gang en operation (dvs. terrorangreb) blev gennemført i Tel Aviv, ville Arafat gå ud og sige [han fordømte det] – selvfølgelig efter pres. Først og fremmest [ fra egyptisk] præsident Mubarak. Han ville kalde bror Arafat og fortælle ham: ”Broder Arafat, gå og fordøm det, de vil knuse dig.” [Arafat] ville fortælle ham: ”Men Hr. præsident, jeg har martyrer – de [ Israel] ødelagde os, de massakrerede os. “[Mubarak] ville fortælle ham:” Broder Arafat, gå og fordøm [det]. De vil knuse dig. “Broder Arafat ville gå og fordømme det på sin specielle måde: Jeg fordømmer drab på civile – men det var ikke sandt.” [BBC arabisk YouTube-kanal, 1. april 2014]
Sultan Abu Al-Einein som var Fatahs generalsekretær i Libanon, bekræftede Arafats bedrag:
“Yasser Arafat plejede at fordømme Martyrdom [selvmords] angreb. Han plejede at fordømme dem i meget alvorlige vendinger, men på samme tid er det helt klart, at Martyr Yasser Arafat finansierede disse militære operationer.” [Al-Quds TV, 6. april 2009]
Det står klart i dag og det burde det også være for Mladenov – Arafat har aldrig virkelig taget afstand fra vold. Tværtimod fortsatte Arafat med at bruge vold som et middel til at nå sit mål om at ødelægge Israel.
Mladenov fortsatte med den palæstinensiske myte om demokrati under sin tale:
”Du smider ikke nøglerne væk til noget, du har bygget op igennem 25 år. Du beskytter det, du beskytter det, og du skal investere i fremtiden. I en fremtid, der bygger på fælles værdier for demokrati, ansvarlighed og velstand for alle.”
Er det gået FN og Mladenov’s næse forbi at PA’s præsident Mahmoud Abbas har siddet på posten i femten år? Han skulle egentlig kun have siddet på posten i fire år. Er FN og Mladenov ikke klar over at de palæstinensiske myndigheder (PA) i løbet af de sidste 25 år kun har afholdt to parlamentsvalg – et i 1996 og et i 2006? Missede FN og Mladenov at Abbas i 2007 deponerede den valgte PA-regering og erstattede den med en række ikke-valgte funktionærer, overvejende fra hans Fatah-parti? Gik FN og Mladenov glip af det faktum, at Abbas i 2018 opløste det palæstinensiske lovgivnings-råd (som ikke havde fungeret i mere end et årti), mens de lovede at afholde parlamentsvalg inden for seks måneder efter beslutningen?
FN’s foregivelse af at PA er demokratisk er simpelthen for fantasifuldt. Hvorfor er FN ikke i stand til at anerkende virkeligheden og indrømme, at PA blot er endnu et mislykket diktatur?
Hvis FN og Mladenov virkelig var interesseret i at opnå fred mellem Israel og palæstinenserne, ville det første krav være at afvikle terrororganisationerne. I stedet for at holde PA til den elementære standard opfordrede Mladenov til palæstinensisk enhed:
”En kræft har spist kroppen væk i Palæstina i mere end et årti – uenigheden er kræft. Og jeg opfordrer alle lederne af Palæstina og alle borgerne i palæstina til at fjerne deres forskelle og opbygge reel national enhed.”
Ovennævnte formulering er en klar henvisning til opdelingen mellem Abbas’ Fatah-parti, der kontrollerer PA og det PA-kontrollerede område i Judæa og Samaria på den ene side og terrororganisationen Hamas, der kontrollerer Gazastriben på den anden side. Opdelingen startede med, at Abbas afsatte Hamas-regeringen, der vandt parlamentsvalget i 2006 og nåede sit højdepunkt, da Hamas tog kontrol over Gazastriben i 2007, blandt andet ved at kaste Fatah-medlemmer ud fra toppen af bygninger.
Det er Hamas’ erklærede mål at ødelægge Israel og udrydde jøder i islams navn.
Det mest presserende spørgsmål, der står tilbage fra Mladenovs tale er – hvordan FN og Mladenov nogensinde kunne tro, at Fatah-enighed med terrororganisationen Hamas vil kunne fremme fred?
Se hele talen her:
