Den 2. februar annoncerede EU hvor mange milliarder der vil blive givet til de palæstinensiske myndigheder (PA) og FN-agenturet UNRWA.
* MIFFs kommentarer: Se eksempler på hvordan UNRWA-bistand (også fra Danmark) misbruges til eksempelvis at oplære palæstinensiske børn i had og ofre livet som terrorister.
EU vil give PA 199,2 millioner euro (svarende til omkring 1,5 milliarder kroner) til at dække udgifter til sociale ydelser, medicinsk behandling, lønninger, pensioner, projekter i “det besatte palæstinensiske område” og EU-finansierede projekter i Øst-Jerusalem. EU meddeler at beløbet føjer sig til allerede udbetalt økonomisk støtte på 97 millioner euro til UNRWA (svarende til omkring 792 millioner kroner), inkl. ekstra midler på 15 millioner euro (svarende til omkring 111 millioner kroner) fra Food and Resilience Facility efter stigende fødevarepriserne. Det giver et samlet beløb på 296 millioner euro (svarende til over 2,2 milliarder kroner) fra EU i deres 2022-budgettildeling til PA og UNRWA.
* MIFFs kommentarer: Se hvor mange milliarder Danmark giver PA i 2021-2025.
EU-bistand til PA-lønninger, pensioner, sociale ydelser- EU giver 114,2 millioner euro (svarende til omkring 850 millioner kroner) i støtte til PA, til at dække lønudbetalinger og pensioner til embedsmænd, sociale ydelser til udsatte familier og henvisninger til hospitaler i Øst-Jerusalem. EU vil fortsætte deres støtte til centrale reformer inden for offentlig finansforvaltning, vand og energi. I beløbet er også inkluderet 1,2 millioner euro (svarende til knap 9 millioner kroner) fra Østrig til at dække sociale ydelser.
* MIFFs kommentarer: Se debatten i Folketinget den 5. maj 2021 om PA’s misbrug af dansk bistand til udbetaling af terrorløn til terrorister med israelske liv på samvittigheden. Se eksempler på hvordan PA-bistand (også fra Danmark) misbruges af PA til at oplære palæstinensiske børn i had og ofre livet i terror mod israelere – eksempelvis via jihad-skolepensum.
Gaza- Et program på 30 millioner euro (svarende til over 223 millioner kroner) skal bidrage til at øge mængden af drikkevand i Gaza.
* MIFFs kommentarer: Se hvordan Israel har forsøgt at hjælpe Gaza med at få rent drikkevand.
Israel trak sig helt ud af Gaza i 2005. I 2007 begik den iransk-støttet terrorgruppe Hamas et blodigt kup mod Fatah som kontrollerer PA og har siden kontrolleret Gaza. Hamas har som erklæret mål at udslette Israel.
EU har også afsat 27 millioner euro (svarende til over 200 millioner kroner) til at støtte mikro-, små og mellemstore virksomheder.
Øst-Jerusalem – EU giver 12 millioner euro (svarende til over 89 millioner kroner) til palæstinenserne i Øst-Jerusalem via EU’s Øst-Jerusalem-program som dækker områder som uddannelse, sundhed, social inklusion, udvikling af den private sektor og menneskerettigheder.
Område C i Judæa og Samaria – EU giver 8 millioner euro (svarende til over 59 millioner kroner) til forbedret adgang til social og offentlig infrastruktur i område C.
* MIFFs kommentarer: Jf. Oslo-aftalerne indgået mellem israelerne og palæstinenserne primo 1990’erne, blev Judæa og Samaria opdelt i Område A, B og C. Område A og B er under PA’s kontrol, mens Område C er under israelsk kontrol. De israelske bosættelser, der jf. folkeretten er lovlige, ligger også i Område C. Alligevel har EU, Danmark og andre donorlande igennem flere år finansieret ulovlige PA-byggerier i Område C.
EU giver 5 millioner euro (svarende til over 37 millioner kroner) til eksempelvis retshjælp, juridisk og retlig specialisering og fremme borgerlig deltagelse til at styrke retsstatsprincippet i “Palæstina”.
EU vil støtte palæstinensisk kulturarv og fremme en mere bæredygtig kreativ økonomi med et program på 3 millioner euro (svarende til over 22 millioner kroner).
EU udtaler at de vil fortsætte med at støtte og være en af “Palæstinas” vigtigste udviklingspartnere. EU forventer at give op til 1,177 milliarder euro (svarende til over 8,7 milliarder kroner) i støtte i 2021-2024. EU’s hovedformål med den økonomiske bistand er etablering ansvarlige institutioner for en fremtidig palæstinensisk stat og at støtte en selvbærende økonomi.
EU’s repræsentant, Sven Kühn von Burgsdorff udtaler: – Trods palæstinensernes mange økonomiske, sociale og politiske udfordringer i deres søgen efter selvbestemmelse og trivsel i det besatte palæstinensiske område, forbliver EU forpligtet til to-statsløsningen. Vores projekter og initiativer dækker stort set alle aspekter af palæstinensernes liv. En effektiv palæstinensisk myndighed styret af principperne om demokratisk regeringsførelse og retsstat er afgørende for stabilitet, fred og sikkerhed. I den sammenhæng, vil vi fortsætte med at opfordre til respekt for eksisterende aftaler mellem palæstinensere og israelere. Vi vil også fortsætte med at arbejde sammen med den palæstinensiske regering hen imod strukturelle, økonomiske og skattemæssige reformer, der vil forbedre ydeevnen og effektiviteten af dens offentlige tjenester.
* MIFFs kommentarer: Mahmoud Abbas har været PA’s præsident og formand siden 2006 og har flere gange nægtet at afholde valg. PA er kendt for at være præget af korruption og splid. Abbas bliver mere og mere upopulær og PA har mistet kontrollen over byer som Jenin i Judæa og Samaria, hvor terrorgrupper nu sætter dagsordenen og truer Israels sikkerhed. I 2022 kostede palæstinensisk terror 32 mennesker livet – det højeste antal civile terrorofre siden 2008. Israel har gentangende gange bedt PA’s sikkerhedsstyrker om at patruljere i eller rundt om byer som Jenin, men det har de nægtet. Derfor har Israels forsvarshær (IDF) igennem flere måneder gennemført mere eller mindre daglige antiterror-operationer for at stoppe terrorgrupper og terrorceller i at begå terrorangreb mod Israel.