Arik Agassi, forskningsleder i IMPACT-se, viser nogle af de palæstinensiske skolebøger som fremmer jihad og modarbejder fred. (Foto: IMPACT-se)

EU: «Problematisk og hadefuldt indhold i palæstinensiske skolebøger ikke fjernet endnu»

EU kræver hurtig ændring af skolepensum.

Som MIFF skrev tilbage i januar, fortsætter oplæring i jihad og jødehad med uformindsket styrke hos de palæstinensiske myndigheder (PA).

I Norge, efter instruks fra et flertal i Stortinget, valgte Solberg-regeringen at tilbageholde norsk bistand til palæstinensisk uddannelse i en periode, men lige før Norges udenrigssminister Ine Marie Eriksen Søreide (H) gik af, blev pengekassen igen åbnet for PA.

I Danmark er det præcis et år siden PA’s massive misbrug af dansk PA-bistand skabte stor debat i Folketinget hvor MIFFs information blev fremhævet fra talerstolen. Også i Danmark valgte politikerne alligevel at lade misbruget af danskernes skattekroner fortsætte.

Til trods for at norske og danske politikere ved at bistanden bliver misbrugt, vælger de alligevel at lade misbruget fortsætte, men modstanden i EU vokser:

Den 4. maj besluttede et klart flertal i EU-parlamentet (357 for, 259 imod, 24 afstod) at rette en skarp kritik af PA: – Vi beklager at det problematiske og hadefulde indhold i palæstinensiske skolebøger fortsat ikke er blevet fjernet, udtaler EU og tilføjer at de palæstinensiske myndigheder (PA) har undladt at fjerne det hadefulde indhold og vold i skolen. EU kræver «hurtig ændring» af skolepensum.

I sidste måned bekræftede EU at de tilbageholder PA-bistand for at presse dem til at foretage de nødvendige ændringer i skolebøgerne, skriver IMPACT-se i deres pressemeddelelse.

IMPACT-se er internationalt anerkendt for deres undersøgelser af skolepensum verden over i henhold til UNESCO retningslinjer. IMPACT-se’s rapporter om PA’s skolepensum har fået EU-politikerne til at reagere.

Se eksempler på PAs skolehæfter fra 2021 og skolebøger fra 2019.

Se også Folketingets debat om PAs misbrug af dansk bistand for præcis et år siden:

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp