Det Europæiske Råd kom onsdag med en erklæring om at bekæmpe antisemitisme, det skriver Jewish News Syndicate (JNS).
Det Europæiske Råd består af regeringsministre fra de 27 EU-lande som mødes for at vedtage love og koordinere politikker. Ministrene har myndighed til at forpligte deres regeringer til overholde aftaler indgået i rådet. Rådet er EUs vigtigste beslutningsorgan. Rådets erklæring betyder således at kampen mod antisemitisme skal prioriteres af Europas udøvende magt.
I erklæringen kaldes antisemitisme for “et angreb på europæiske værdier. Enhver form for antisemitisme, intolerance eller racistisk had er uforenelig med Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters værdier og mål og skal behandles gennem en afgørende handling på europæisk og nationalt niveau.”
Erklæringen understreger medlemslandenes “permanente fælles ansvar for aktivt at beskytte og støtte jødisk liv.” Den stigende antisemitisme i Europa erkendes også – især under Corona-krisen og “en stigning i antisemitiske hændelser og hadforbrydelser vækker stor bekymring.”
I erklæringen opfordres medlemslandene til at indgå i “kontinuerlig dialog med deres jødiske samfund for at sikre et passende sikkerhedsniveau, specifik træning af sikkerhedspersonale og håndhævende myndigheder, udveksling af bedst praksis og grundig gennemførelse af passende foranstaltninger for at sikre sikkerheden ved jødiske institutioner.”
Hvad angår stigningen i antisemitisk tale – især på sociale medier står der i erklæringen: “Antisemitiske forbrydelser begået på sociale medier bør straffes på lige fod med forbrydelser begået offline. Forbrydelserne er og skal behandles tilstrækkeligt ved hjælp af effektiv retsforfølgelse og andre foranstaltninger. Ulovlig hadefuld tale og terrorindhold på sociale medier skal fjernes hurtigt og konsekvent af internetudbydere i overensstemmelse med de relevante juridiske og ikke-juridiske rammer.”
Læs: MIFF kræver at Facebook bruger IHRAs definition på antisemitisme. Læs Facebooks svar til MIFF HER.
Erklæringen opfordrer også til systematisk indsamling af data om antisemitiske hændelser for at “udvikle, implementere og overvåge fremskridt med omfattende skræddersyede strategier og uddannelsesinstrumenter” og for øget Holocaust-uddannelse som “et af de vigtigste redskaber til at forhindre antisemitiske fordomme.”
Det Europæiske Råd forventes at vedtage erklæringen formelt under sit to-dags møde 10-12. december.
World Jewish Congress (WJC) som i årevis har arbejdet med EUs lederskab om kodificering af foranstaltninger for at bekæmpe antisemitisme både på medlemsniveau- og lokalt byder beslutningen velkommen.
”Erklæringen er et vigtigt skridt fremad for at gøre Europa til et bedre sted for jøder,” sagde WJC-præsident Ronald S. Lauder i en erklæring. ”Ansvaret påhviler nu medlemslandene at anvende den politik og forståelse, som Den Europæiske Union har udarbejdet i hvert af deres lande, for at sikre at der gøres op med antisemitismen fra roden, at gerningsmændene retsforfølges i videst mulig omfang i overensstemmelse med loven og at vores næste generation lærer, at had er uacceptabelt.
Endnu ingen handleplan mod antisemitisme i Danmark
Den 14. september holdt Fælleskomitéen for Israel – en paraplyorganisation for alle Israel-venlige foreninger i Danmark konference om antisemitisme på Christiansborg – læs mere om konferencen her. Læs MIFFs artikel; Justitsminister Hækkerup: – Afgørende med handleplan mod antisemitisme i Danmark.
Det jødiske samfund i Danmark har igennem flere år haft øget beskyttelse med sikkerhedsvagter, politi og anden beskyttelse ved alle sine institutioner, den jødiske skole og synagogen i København. Læs MIFF’s artikler om antisemitisme i Danmark her.
Efter terrorangrebet mod synagogen 14. februar 2015 hvor den jødiske vagt Dan Uzan blev dræbt, er sikkerheden ved jødiske institutioner blevet forhøjet yderligere – læs MIFF’s artikler om attentatet her.
Regeringens beslutning om at udarbejde en handleplan mod antisemitisme i Danmark kommer blandt andet som en konsekvens af hærværket mod den jødiske begravelsesplads i Randers i 2019 og antisemitisk hærværk flere steder i landet, ved årsdagen for Krystalnatten i 1938. IHRA’s definition på antisemitisme er allerede blevet indført i flere lande. Danmark er medlem af IHRA, men har ikke indført deres definition endnu – Læs MIFF’s artikler om IHRA’s definition på antisemitisme her.
Hvis du også støtter det jødiske folks ret til et nationalt hjemland i Israel – hører du hjemme i MIFF; klik HER for at blive medlem.
Med dit medlemskab støtter du MIFFs arbejde for at stå op for Israel og det jødiske folk.
Hjælp MIFF med at hverve flere medlemmer – brug fem minutter på at melde familie og venner ind HER.
Giv MIFF en gave HER
Tak for din støtte!
